Bislev Skole 2017 (Aalborg)

Bislev Skole 2017 (Aalborg)

#ProgrammeringNaturligvis - Bislev skole er i gang med at lave afprøvede undervisningsforløb i de naturfaglige fag på mellemtrinnet, hvor programmering inddrages i den daglige undervisning som et muligt værktøj. Programmering skal ikke være noget, der tages frem en gang imellem for at lære at kode. Det skal være et helt naturligt værktøj på højde med f.eks. en lommeregner for eleverne. Det skal være naturligt at inddrage programmering, derfor #ProgrammeringNaturligvis.

Programmeringsguides
På Bislev skole er der en lærer, der er blevet uddannet til programmeringsguide. Denne guide udvikler undervisningsforløb, afprøver forløb og skal ud i kommunen og undervise andre lærere i brugen af programmering i undervisningen. De afprøvede undervisningsforløb bliver lagt ud på en blog, hvor de er tilgængelige for alle. Mantraet er "Vi deler alt". Hvis alle gør det, får alle udbytte af dette.

Pigerne kan også
Igennem arbejdet med #ProgrammeringNaturligvis har skolen erfaret, at pigerne også kan. Programmering skal bruges i en logisk kontekst for at vække pigernes interesse og ikke som et separat forløb for kun at lære at kode. Men hvis der eksempelvis skal laves en pumpe, der kan vande blomster, mens man er på ferie, så bliver programmeringen af denne pumpe pludselig til et konkret projekt og her kan programmeringen så være det værktøj, der løser en del af projektet.

Elever underviser elever
En del af idéen med #ProgrammeringNaturligvis er at selve undervisningen skal foregå på forskellige niveauer. Som tidligere omtalt er der lærer - lærer, lærer - elev men også elev-elev. Elever, der underviser andre elever i programmering, er i mange tilfælde en fordel, da de elever, der underviser typisk bliver mere sikker i stoffet og de elever, der modtager undervisning, har en anden elev at spejle sig i.

Arbejdsmetoden er vigtig
En del af arbejdet gennem #ProgrammeringNaturligvis er også, at selve arbejdsmetoden er vigtig. Ikke kun når man arbejder med programmering, men hver gang man står foran et problem, der skal løses. For at man som elev kan overskue et komplekst problem, er man nødt til at lære hvordan man deler problemet op i mindre dele, så de bliver mere overskuelige.Eleverne skal også lære, at det er sundt at begå fejl. Dem lærer man af. Det gør sig specielt godt mht. programmering. Der er nemlig betaling ved kasse 1 om noget virker eller ej. Det kan eleverne hurtigt konstatere og derved blive klogere på den fejl de har lavet og derved udbedre fejlen.

Når eleverne koder er det meget fordelagtig, at de har en arbejdsmakker. En at sparre med, en til at bevare overblikket og en til udvikle med. Feedback er en nødvendighed.

Vælg dette udviklingsforløb, så vi kan udbrede vores tankegang om at gøre programmering til en naturlig del af den danske folkeskole gennem afprøvede undervisningsforløb. Hvis vores elever skal være klar på arbejdsmarkedet, skal de lære at hvordan man deler et komplekst problem op i mindre bidder og derved bliver bedre til at overskue komplekse arbejdsgange. Vælg dette forløb så vi kan gå forrest og vise at pigerne også kan. Det er ikke piger, der søger ind på de naturfaglige studier i dag. Men hvis vi sætter fokus på dette burde vi en nær fremtid ændre det billede,

siger IT-ansvarlig og lærer på Bislev Skole, Mikael Jensen, og fortsætter:

Vælg dette forløb så politikerne kan se at deres projekt om teknologiforståelse ikke er ambitiøst nok. Vi skal have programmering ind i folkeskolen allerede fra første dag eleverne starter i skole og ikke kun som et valgfag i udskoling.

 

Skolens hjemmeside; http://bislevskole.skoleporten.dk/sp

Senest opdateret den

4. oktober 2023

af

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.