Skørping Skole (Rebild)

Skørping Skole (Rebild)

Med en åben tilgang til aktørerne i og omkring skolen og ved konsekvent at forsøge at undgå kasse- og søjletænkning, løfter Skørping Skole gennem en række konkrete udviklingsforløb både elever og det omkringliggende samfund.

Skørping Skoles bud på skoleudvikling i den moderne folkeskole handler helt overordnet om, at åbne skolen op og lade den være en drivkraft i lokalsamfundet. Med en åben tilgang til aktørerne i og omkring skolen, og ved konsekvent at forsøge at undgå kasse- og søjletænkning, tror skolen på, at den bliver i stand til at drive bedre skole - en skole der både løfter deres elever og det omkringliggende samfund. 

De væsentligste elementer, der ligger bag den type skoleudvikling, er:

  1. Et åbent mindset, der byder udefrakommende initiativer velkommen, men som samtidig indebærer, at skolen også selv er initiativtager overfor aktørerne omkring skolen.
  2. Konkrete projekter at samarbejde omkring, gerne hængt op på tværgående fag- eller ressourcepersoner.
  3. Nye tiltag skal i videst mulige omfang søge at ramme ind i elevernes verden og interesser 

Skørping Skole mener ikke, at ovenstående tre elementer kan betragtes som raketvidenskab, men de er ikke desto mindre vigtige i ønsket om en spændende skole fyldt med anderledes læring.

Parterne i udviklingsforløbet er skolebestyrelse, forældre, elever, medarbejdere, skolens daglige ledelse og eksterne partnere i lokalmiljøet.

Nytænkning

Skolen bestræber sig kontinuerligt på at tænke i nye baner og være åben overfor ideer skabt både internt og eksternt. Med denne tilgang ser skolen sig i stand til at skabe bedre læring for eleverne og samtidig blive en væsentlig kulturbærende institution i lokalsamfundet.  

Udviklingsforløbene har fokuseret på:

  • Åben skole
  • Motion og bevægelse
  • Understøttende undervisning
  • Inklusion
  • En varieret skoledag
  • Holddannelse og intensive læringsforløb

Betydning for læring, trivsel og dannelse

Skolen har ikke foretaget egentlige registreringer af effekten for elevernes læring, trivsel og dannelse, men opnår fine resultater i den nationale trivselsmåling mv.

Udviklingsforløbene gennemsyrer alt hvad der foregår på skolen og er på den måde måde en del af hverdagen på skolen.

Nedenfor bringes nogle eksempler på, hvordan skolen konkret har bragt disse elementer i spil, og hvad det har ført med sig.

Skateskole og sund skatekultur

Skørping er en mindre stationsby i Nordjylland med ca. 3000 indbyggere. Trods sin størrelse har byen ikke mindre end to skatebaner, hvoraf den største ejes af Skørping Skole. Banen ligger smukt placeret i skoven bag skolen og er delvist finansieret via skolens deltagelse i det landsdækkende projekt “Drøn på Skolegården”, der omhandlede muligheden for at skabe udenomsarealer, som inspirerede til læring og bevægelse (støttet af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse).

Baggrunden for, at skolen overhovedet indtænkte en skatebane i den lokale udmøntning af Drøn på Skolegården-projektet, var, at en af skolens pædagoger, der i fritiden er skate-entusiast, åbnede sine kollegers og ledelsens øjne for de pædagogiske muligheder, der kunne ligge i at etablere en skatebane på skolens areal. Med skatebanen fik skolen skabt et anderledes og attraktivt bevægelsestilbud for en gruppe elever, som ikke nødvendigvis blev fanget af de øvrige aktivitetstilbud eller det almindelige foreningsliv i fritiden.

De rette personer

Én ting var dog skabelsen af rammerne - skatebanen. Nøglen til skateprojektets succes har i høj grad også ligget i at have de rette ressourcepersoner omkring banen, som har kunnet guide eleverne i korrekt brug og fremme den rette kultur. Ovenfor nævnte pædagog har været ankermand i dette. Pædagogen er delvist aflønnet af skolen, delvist af ungdomsskolen, hvilket binder elevernes liv i skoletiden og i fritiden smukt sammen. Konkret arrangerer han således valghold for klubbørn og ungdomsskolens elever i fritiden, og som noget helt nyt er der også startet et hold med unge fra det lokale asylcenter. 

I det hele taget er det vigtigt at forstå, at skatebanens brugergruppe ikke er så smal, som den lige umiddelbart kunne lyde. I skoletiden bruges banen i rigt omfang af elever på skateboards og løbehjul, herunder også elever fra skolens afdeling for børn med særlige behov, som på banen oplever, at de kan klare sig på lige fod med børn fra almenskolen. I fritiden benyttes banen af unge og voksne skatere og bmx’ere fra hele landsdelen. Samtidig er banen med til at muliggøre, at der i Skørping kan afvikles en skatekonkurrence hver sommer, med deltagelse af skatere fra hele Europa. Ved det seneste arrangement deltog 90 skatere fra 9 forskellige lande og arrangementet blev løftet i fællesskab af byens forskellige aktører (handelsliv, ungdomsskole, frivillige kræfter mv.).

Med etableringen af skatebanen gjorde skolen med andre ord ikke alene noget for eleverne på skolen, men medvirkede samtidig til at understøtte et spirende lokalt skatemiljø og skabte et attraktivt tilbud for udefrakommende besøgende i området.    

Man kan læse mere om skateprojektet og Skørpings spirende skatekultur i september-nummeret af DSB’s magasin “Ud og Se”.  

FodboldAkademi - en fodboldskole for elever med særlige behov

Skørping Skole har omkring 780 elever, hvoraf de 50 er elever med særlige behov. Gennem de sidste fem år har skolen arrangeret fodboldskole for denne gruppe elever, som en pendant til de populære fodboldskoler, der udbydes over hele landet i sommermånederne. På de almindelige fodboldskoler kan det være svært for elever med særlige behov at passe ind, og derfor er formålet med Skørping Skoles fodboldskole at gøre det muligt for elever med diagnoser indenfor bl.a. ADHD og autismespektret samt fysiske handicaps, at kunne deltage i en fodboldskole og få de mange oplevelser, der følger med. I de tre dage, fodboldskolen kører, deltager elever fra omkring 10 specialtilbud i Nordjylland og fokus ligger på at give eleverne succesoplevelser og skabe rammerne for en masse givtigt socialt samvær.

Udgangspunktet er, at alle - uanset spillemæssigt niveau, diagnoser og eventuelle fysiske handicaps mv. - skal kunne deltage. Dog er der også lavet tilbud til elever som gerne vil deltage, men som ikke har lyst til at spille fodbold. For disse elever er der bl.a. mulighed for at producere nyheder fra fodboldskolen eller hjælpe med at lave mad til deltagerne.

Fodboldskolen bliver mulig via skolens samarbejde med den lokale fodboldklub, som stiller baner og faciliteter til rådighed samt lokale sponsorer, som bl.a. er med til at finansiere trøjer og bolde til de deltagende elever.

Anderledes læringsformer: “Turbodansk” og “Læring i bevægelse”

Siden 2009 har Skørping Skole arbejdet med “Turbodansk” - et tiltag som skolen til stadighed forfiner og udvikler på. Målgruppen for Turbodansk er elever på 6. årgang, hvor der er bekymring i forhold til deres læseudvikling, og hvor differentieret undervisning og støtte fra skolens kompetencecenter ikke har givet den ønskede forandring. Turbodansk skal give disse elever et intensivt læseløft og samtidig bevirke, at de bliver motiverede for at fortsætte arbejdet med læsningen og øge deres generelle læringslyst.

Konkret organiseres Turbodansk på den måde, at de elever som deltager på holdet henover skoleåret samles til 3-4 forløb af 1-2 ugers varighed med 6 lektioner dagligt. De intensive læsetræningsforløb integrerer fysisk aktivitet og fysiske udfordringer både inde og ude. Fokus for indsatsen i forhold til læsning har tre hovedelementer: 1) Læsesikkerhed, 2) Læseforståelse og 3) Læsehastighed, men derudover skal forløbet tilføre eleverne motivation, koncentration, udholdenhed, selvtillid, samarbejde samt et læringsfællesskab.

I efteråret 2016 deltager Skørping Skole i et pilotprojekt for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der skal udvikle “Turbo-læringsmateriale” til elever på 8.årgang, som bedømmes ikke-uddannelsesparate.

Læring i bevægelse

Mens Turbodansk således er et målrettet forløb specifikt rettet mod en specifik gruppe af elever, er “Læring i bevægelse” et tiltag, der er udbredt til alle elever på Skørping Skole. Fælles for de to tiltag er det, at fysisk aktivitet er tænkt aktivt ind i forhold til elevernes læring, og samtidig er det den samme ressourceperson, som er tovholder på begge tiltag. Denne ressourceperson har lærerbaggrund, men er desuden uddannet bevægelseskonsulent. Foruden sin ansættelse på skolen varetager han også en række fælleskommunale opgaver i relation til sundhed, bevægelse mv. Dette ser skolen som et plus, idet man herved kan få gavn af den nye viden og erfaring medarbejderen herigennem opdyrker.

Omdrejningspunktet for Læring i bevægelse er fire hovedtemaer, der på hver deres måde har betydning for skabelse af et godt læringsrum: 1) relationer, 2) motivation, 3) fysiologi og 4) faglighed. Konkret stilles der skarpt på sammenhængen mellem kropslig bevægelse og det gode læringsrum, idet der udvikles en mere praktisk og kropslig orienteret undervisning, som gerne skal blive en naturlig del af det gode læringsrum. Herudover sigter skolen mod at styrke elevernes sociale relationer, engagement, inklusion, faglighed og generelle trivsel i skolelivet.

Væsentligt for tiltagets succes er det at opbygge medejerskab og engagement blandt lærere og pædagoger, men også blandt eleverne. På personalesiden gøres dette blandt andet gennem interne kurser, feedback og evaluering af iværksatte kropslige aktiviteter. I forhold til eleverne sker det bl.a. ved at uddanne nogle af eleverne til “Brain Break”-instruktører, der herved bliver istand til at igangsætte fysiske aktiviteter i forbindelse med undervisningen. 

Se film om “Læring i bevægelse”.

Åbne skoleprojekter - invitér eksterne ind i skolen

Et af indsatsområderne i skolereformen hedder “Åben Skole” og handler grundlæggende om at byde eksterne aktører ind i skolen og lade dem krydre elevernes skoledag med en anden type læring og dannelse. Dette finder Skørping Skole både naturligt og meget positivt. Blandt en lang række eksterne samarbejder fremhæver skolen to, som de synes er rigtigt spændende:

Elever producerer film om lokale virksomheder

I dette efterår har skolen kørt et projekt, som indebærer samarbejde med en lokal filmproducer, byens biograf samt en masse virksomheder i lokalområdet. Projektet gik i al sin enkelthed ud på, at eleverne på 7. årgang skulle producere reklamefilm for lokale virksomheder. Filmene blev herefter vist ved en særforestilling i biografen og den bedste film kom efterfølgende til at indgå som et fast element i biografens almindelige reklameblok. Projektet havde mange direkte og indirekte gevinster - eleverne tilegnede sig viden om filmproduktion, manuskriptskrivning og kom på egen hånd ud og mødte lokale virksomheder. Grundet successen planlægger skolen at gentage projektet i kommende skoleår.

Skolen vækker lokalhistorie til live    

Dette projekt har opnået støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og omhandler muligheden for at levendegøre en række mindesmærker for 2. Verdenskrig, som findes i området omkring skolen. Projektet indebærer samarbejde med en lang række aktører - lokale kor, den lokale kulturskole, museer, musikere, filmfolk mv.

Projektet består af en række hovedelementer, dels opsætningen af en teaterforestilling den 4. maj 2017, omhandlende de lokale begivenheder fra besættelsestiden, dels indspilningen af en en række sange om disse begivenheder. Sangene er komponeret af en af skolens lærere, men vil ligesom forestillingen den 4. maj, blive virkeliggjort af en bred vifte af aktører. Efterfølgende skal sangene i kombination med noget skriftlig formidling, gøres tilgængeligt med QR-koder ude ved mindesmærkerne. Herved skal det blive muligt for skovens besøgende at følge en “besættelsesrute” rundt i Rold Skov, og samtidig skal materialet kunne anvendes som læringsmateriale for skoler, der besøger skoven. 

Læs mere om projektet her.

Vil være mestre i udeskole

Skørping Skole ligger gunstigt placeret midt i noget af Danmarks smukkeste natur - Rold Skov. Blandt andet foranlediget af ønsker fra skolens forældregruppe og medarbejdere, er skolen i stigende grad blevet bevidst om den ressource, denne fantastiske omkringliggende ramme udgør for skolen. Dette er noget, skolen fremadrettet i endnu højere grad vil søge at udnytte i forhold til elevernes trivsel og læring.

På denne baggrund har skolen i skoleåret 2016/2017 søgt om, og er blevet udtaget til, at være demonstrationsskole for udeskole. Demonstrationsskoleinitiativet er sat i søen af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og skolen håber, at deltagelsen - og den sparring der følger med - kan hjælpe skolen til en mere bevidst og systematisk brug af udeskolen.

Udover at udnytte den naturlige ramme omkring skolen, gør skolen også en indsats for at skabe egentlige udendørs læringsrum. Dette har man dels gjort i forbindelse med nyindretningen af skolegården, der som tidligere nævnt er blevet renoveret som led i “Drøn på Skolegården”-projektet, dels er skolen i øjeblikket i gang med at skabe en skolehave samt et udekøkken. Sidstnævnte skal stå åbent for lokalsamfundet og skovens brugere, hvorved skolen atter søger at inddrage og skabe synergi i forhold til det omgivende samfund.

Læs mere her.

 

Skolens hjemmeside; http://skoerpingskole.skoleporten.dk/sp

Senest opdateret den

27. februar 2018

af

pe

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.