Svend Gønge-Skolen 2017 (Vordingborg)

  • skolen

Svend Gønge-Skolen 2017 (Vordingborg)

Kultur og Familiefestival på Svend Gønge-Skolen. Skolen, lokalrådet, skolebestyrelsen, foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne samt erhvervslivet er gået sammen om at lave en fælles kultur- og familiedag hvor ALLE deltager. Skolens lærer, elever og pædagoger samarbejder om elevproduktioner som præsenteres på dagen og forældre oplever en helt anden side af deres børns skoleliv (end fx de standardiseret skole-/forældresamtaler). Skoleledelsen & skolebestyrelsen samarbejder med lokalrådet og erhvervslivet om dagens indhold og aktiviteter.

Oplevelsen af at skabe noget sammen
Emergens - når vi slår noget sammen, og der opstår noget større. Det er følelsen af Kultur- og Familiefestivalen i Lundby. Oplevelsen af at gå samme om at skabe en unik dag for alle skolens, byens og lokalområdets interessenter og skabe noget som er større end blot at være til stede, en nærværende oplevelse som hele lokalområdet er sammen om, og som åbner skolen på en ny og anderledes måde for omverdenen.

Skolen og lokalsamfundet
Svend Gønge-Skolen har derfor i samarbejde med flere patnere nyskabt en lokal festival, ved at samskabe skolen, idræts- & erhvervslivet samt lokalsamfundet i en og samme festival. Festivalen kan med lethed overføres til andre skoler eller lokalråd, da de begge allerede eksistere alle steder i landet, men måske endnu ikke har opdaget hvor og hvordan de kan skabe mening for hinanden, og hjælpe hinanden med at sætte lys på netop deres lokale område. Der er læring for alle, og på begge sider, eleverne oplever, hvilke muligheder de har, og får mulighed for at vise, hvad de kan og arbejder i hverdagen. Samtidig får lokalsamfundet set og oplevet skolen, således at den ikke bare er en institution i området, men et aktiv for hinanden – således at man kan skabe trivsel for alle, bl.a. ved motion i idrætslivet, men også se at alle arbejder for det gode liv og dannelse – mod voksenlivet.

Præsentationer i et uformelt miljø
Erhvervslivet har mulighed for at præsenterer sig med hvad de kan udføre og mulighed for læring og måske en læreplads for de elever som gerne vil gå den vej efter 9. kl. og Foreningerne har her en unik chance for at hverve nye medlemmer, og ikke mindst præsentere deres udbud. Forældrene engagerede sig også meget i dagen via de elevproduktioner som klasserne producere og især via forældrerådene i de enkelte klasser som benytter dagen til at lave fællesspisninger med deres klasser eller som en mulighed for at mødes på en anden måde og få en snak om klassens trivsel eller lign.

Samtidig giver det skolens personale mulighed for i uformelt miljø at få gode snakke med forældrene om løst og fast.

 

Unikt og værdiskabende for alle parter
Svend Gønge-Skolen har valgt at tilmelde sig DM i skoleudvikling, da skolen oplevede dagen, som noget helt unikt og værdiskabende for alle involverede parter.Svend Gønge-Skolen ønsker at andre skal have mulighed for at få den samme oplevelse. Nogen ser det som en samarbejdsdag, eller mulighed for at finde samarbejdspartnere, hvor andre oplever dagen som en mulighed for at et ny og anderledes forældre samarbejde, hvor man mødes med skolen om børnene på en mere uformelt måde.

Projektet/festivalen – var en så stor succes, og god oplevelse for alle, at Svend Gønge-Skolen allerede nu glæder sig til næste år. Når alle i Kultur og familiefestivalen samarbejder, lokalrådet, idrætslivet, erhvervslivet, øvrige uddannelsesinstitutioner og skolen, så opstår der noget der er større end blot det at være til stede.

Deltageroversigt til Lundby ​Kultur- og Familiefestival i maj, 2017

Program for Lundby ​Kultur- og Familiefestival i maj, 2017 

 

Skolens hjemmeside; http://vordingborg.dk/svend-goenge-skolen

Senest opdateret den

23. februar 2021

af

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.