For to år siden da den nye skolereform trådte i kraft skulle der nytænkning til for at opnå en ny og varieret skoledag på Østermarkskolen. Skolen tænkte friluftsliv ind i hverdagen og fik skabt et nyt udeområde, som fungerer som klasselokale med bålhytte, bålsted, shelter og kommende udekøkken. 

Alle skal vide hvor viden kommer fra
Når Østermarkskolen laver mad på bål er det faglig læring, der snakkes om; hvad skal der til for at lave bål ? (brændbart materiel, ilt og varme). Alle skal vide hvor viden kommer fra. Eksempelvis: Mad på bål eller trangia, her skal eleverne læse en opskrift. Der bruges matematik til bygning af bivuak, eleverne skal vide hvor lang raften skal være. Navigering efter kort når alle er på tur.

Læring om naturen i naturen
På Østermarkskolen lærer man om naturen i naturen. Det vil sige at det eleverne lærer fagligt bruger de i praksis, hvilket giver god mening for barnet. Samtidig er der en stor social læringsdel i friluftsliv. Man bliver nødt til tilsidesætte sine egen behov, for så at give til fællesskabet. Hvis en person ikke deltager i fire-mandsgruppen, kan det ske at man ikke får mad (hvis barnet ikke udfylder sin opgave). 

Det enkle liv
De fleste børn bidrager altid til fællesskabet, og de elever som ikke er fagligt stærke i klasselokalet eller er direkte skoletrætte træder specielt frem i friluftslivet på en positiv måde. Friluftsliv er derudover konsekvensbaseret; ”hvis dit tøj ligger ude, når det regner, bliver det vådt". Det enkle liv bliver udfordringen f.eks.: hvordan holder eleverne sig tørre, holder sig varme og ikke mindst mætte. Det er med til at sætte det daglige liv og forbrug i perspektiv. I det enkle friluftsliv er det vigtigt, at vi ikke slæber mere med end nødvendigt. Det at flytte sin hverdag ud i naturen, giver enestående muligheder for oplevelser af såvel naturen, konsekvenserne og fælleskabet. Friluftslivet er interessant, da det tager fat om det enkelte i livet. Dette ønsker Østermarkskolen også at videregive til børn og unge i dag.

Trivsel i naturen
​​Børn som ikke er fagligt stærke eller har særlige udfordringer og diagnoser mangler ofte succesoplevelser i skolen. Mange af disse børn trives ude i det fri, hvor der er højt til loftet og masser af albuerum, og hvor fagligheden kommer til udtryk via den praktiske kunnen, og hvor fejl er kærkommende. Trivslen kommer også til udtryk i bevægelsesdelen, hvor børn, som ikke er vilde med sportsgrene som håndbold og fodbold ofte godt kan lide at bruge kroppen på anden måde i form af gåture, klatring, hugge brænde og bygning af bivuak. Det giver sved på panden og følesen af at være ligeværdig i bevægelsesdelen - og samtidig giver det disse børn selvværd uden brug af bold.

Tværfagligt samarbejde
Forløbet Friluftsliv blev skabt i et tværfagligt samarbejde mellem lærer og pædagoger. Derudover har det styrket elevernes faglighed, sociale relationer, bevægelsesglæde og ikke mindst personlige udvikling.

Vejledning til andre:
Østermarkskolen har brugt mange midler på at udvikle forløbet om friluftsliv. Dette for at have fysiske rammer, som er trygge for børnene at færdes i. Men netop friluftsliv behøver ikke være dyrt. Friluftslivet går netop ud på det enkelte. Et bålsted kan være et hul i jorden og klatring i træer, kan være almindelig klatring i hensigtsmæssig højde uden reb og seler.

Skolens hjemmeside; http://oestermarkskolen.skoleporten.dk/sp