Om os
DM i skoleudvikling og Undervisningsministeriet
DM i skoleudvikling støttes af Undervisningsministeriet. Skole og Forældre driver DM i skoleudvikling med Danske Skoleelever som partner. Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Undervisningsministeriets Læringskonsulenter bakker op om projektet og er med i juryen.
Hvorfor DM i skoleudvikling?
DM i skoleudvikling giver inspiration til hverdagen i folkeskolen. Derudover er DM i skoleudvikling en konkurrence for alle folkeskoler i Danmark. Der konkurreres om at være bedst til at udvikle den danske folkeskole. Konkurrencen skal være med til at få de udviklingsprojekter, som foregår ude på skolerne, i centrum – både så andre skoler kan lade sig inspirere og for at hylde de indsatser, skolens personale sætter i gang. DM i skoleudvikling er p.t. Danmarks største portal for udviklingsforløb i folkeskolen. Formålet med DM i skoleudvikling er at stimulere og fremme en udviklingskultur på skolerne med udnyttelse af mulighederne i bl.a. folkeskolereformen. Derudover Skaber DM i skoleudvikling synlighed omkring skolernes best practice og mulighed for erfaringsudveksling af de mange gode udviklingsforløb og resultater.