Allerød kommune arbejder for at alle børn i kommunen har ret til et godt børne- og ungeliv, hvor de trives, udvikler sig og gennem læring og dannelse når deres eget fulde potentiale. Læringsmiljøerne i Allerød kommunes skoler skal understøtte og udvide barnets erfaringsverden, således at børn kan og tør deltage samt tage initiativ til at skabe de muligheder for livsudfoldelse, de ønsker sig, i de fællesskaber de indgår i. Læringsmiljøerne skal give børn og unge mulighed for at forfølge, engagere og fordybe sig i det, de er optaget af. 
Børn og unge trives og lærer bedst i inkluderende fællesskaber. Kommunes mål er at sikre, at alle børn, der profitere af at være på almen området, bliver på almenområdet. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn og unge opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer. Og hvordan kan man så gøre det?

I skoleåret 17/18 fik Lynge skole mulighed for, i samarbejde med Phonic ear, at teste et Front Row Juno lydsystem, da skolen havde en elev i indskolingen med en større hørenedsættelse.

Lydsystemet består af en højtaler, der sættes op i klassen. Læreren har en mikrofon på, der via højtaleren forstærker stemmen og fordeler lyden rundt i hele rummet så alle, også dem i bagerste hjørne kan høre. Der medfølger en håndholdt mikrofon, der går på tur når eleverne skal sige noget og som giver samme effekt som den mikrofon læreren har. Til eleven med hørenedsættelse er det muligt at koble høreapparaterne til systemet for bedre hørelse.

Læreren i testklassen blev meget hurtig glad for systemet for det viste sig meget hurtigt at det ikke kun var barnet med hørenedsættelsen der havde glæde af at lyden blev fordelt hensigtsmæssigt i rummet.

De andre elever i klassen gav udtryk for at de nu også bedre kunne høre hvad læreren sagde – det gav en større arbejdsro i klassen, da flere elever kunne gå i gang med opgaver uden at skulle spørge en ekstra gang.

”…det hjælper ikke kun mig, men det hjælper også resten af klassen til at høre hvad læreren siger – for lyden breder sig rundt i hele rummet” (elev, der anvender høreapparat, 3. klasse).

Lærerene blev derudover opmærksom på at de nu brugte deres stemme anderledes – den blev ikke længere anstrengt af at skulle tale igennem den uro, der kan være i et klasseværelse.

”Jeg kan mærke på min stemme, hvis jeg ikke har mikrofonen på. Så bliver den mere anstrengt”.

På baggrund af de erfaringer testklassen på Lynge skole havde gjort sig blev det hurtigt interessant for de andre lærere i skolens indskoling og de ville også gerne have installeret et lydsystem i deres klasseværelse. Det blev gjort muligt og så tog det fart, da de andre skoler også hørte om det. I dag har næsten alle skolerne i Allerød kommune et eller flere systemer opsat i klasseværelserne til stor glæde for elever og lærere.

Gennem de gode fortællinger blev Skole og Dagtilbuds forvaltningen gjort opmærksom på den positive effekt for alle ved at anvende lydsystemerne i hverdagen og de gik i gang med en mindre undersøgelse af hvilken betydning det fik for elever og lærer at systemet blev brugt i hverdagen.

Forvaltningen fandt ud af at erfaringer fra eksempelvis Norge, Island og New Zealand viste at alle børn har glæde af lydsystemet, da det skaber en større ro, bedre arbejdsmiljø og koncentration i klasserne.  Flere af landende har oplevet et fald i forhold til børn med behov for specialundervisning. Derudover oplever flere af landende et fald i sygefravær hos personalet pga. at der ikke længere er et højt støjniveau i klasseværelset.

Derudover viser forskning at:

• I et typisk klasseværelse hører elever på første række ca. 83% af lærerens ”talesignal”. 
• På midterste række falder dette tal helt ned til ca. 66%, og på bagerste række hører eleverne kun ca. 55% af lærerens ”talesignal” .
• Hvis læreren vender sig væk for at skrive på tavlen så er problemet endnu større, uanset hvor eleverne sidder.
• Eleverne påvirkes af høj baggrundsstøj i klasseværelset. De har svært ved at høre læreren og de andre elever.
• Resultatet er trætte, ukoncentrerede og urolige elever.

(Carl Crandall, “An Update of Classroom Acoustics”, The Volta Review 96)

Lærerne blev opmærksomme på at lydsystemet også gav dem mulighed for at ændre deres didaktiske tilgang, da det blev tydeligt at der skete en væsentlig forbedring af læringsmiljøet i klasserummet idet lærerne oplevede at det påvirkede deres mulighed for at tilrettelægge deres undervisning med f.eks. flere fremlæggelser, idet mikrofonen muliggjorde at alle bedre kunne høre og dette medførte en bedre koncentration hos eleverne.
Derudover oplevede lærerne at systemet gav mulighed for bedre at kunne inkludere de mere stille elever samt at det gav mere ro i de klasser, hvor der var elever med opmærksomhedsforstyrrelse som f.eks. ADHD. 

Det blev meget tydeligt gennem kommunens spørgeskemaundersøgelser og interview at Front Row systemet var en teknologi, der kunne hjælpe børn og unge i kommunen i forhold til at opleve at de er naturlige og værdifulde deltagere i de sociale og faglige fællesskaber.  
”Jeg vil sige at det er inkluderende [...]eleverne skal jo dele de ting de laver og så er det sådan at hvis man er lidt genert og skal koncentrere sig om at læse sin egen tekst op, så taler man meget lavt og det var, før i tiden, faktisk en rigtig anspændt situation især for os lærere. For idet øjeblik du siger til et barn ”du bliver nødt til at tale højere fordi xx kan ikke høre det”. Arg, så har man ødelagt noget. Men den er væk nu. Og de får præsenteret mange flere ting for hinanden og er blevet meget bedre til at kunne stå frem. (Lærer, Lynge skole). 

I dag ønsker man fra forvaltningens side at udbrede projektet til alle kommunens klasseværelser og der er blevet og bliver søgt fondsmidler for at financierer en delbetaling til at opsætte systemer i de ca. 270 klasseværelser, som der er i kommunen.