Bavnehøjskolen 2017 (Favrskov)
Sammen med den lokale tennisklub i Hadsten har Bavnehøjskolen et samarbejde. Samarbejdet har indtil videre mundet ud i følgende:
Tennisklubben har 1. uge efter sommerferien stillet deres baner og en instruktør til rådighed. Alle børn på 3.-6. årgang og deres lærere har gennemgået basale teknikker og småspil, sammen med instruktøren.
Herefter har skolens lærere, haft mulighed for selv at booke baner til idræt og forsætte introduktionen af tennissporten. Tennisklubben har stillet ketchere og bolde mv. til rådighed for skolen.
Hver uge har skolens klasser mindst 3 dage om ugen benyttet tennisanlægget. Både i idrætstimer og på temadage.
Bevægelse i skolendagen
Vi mener, at undervisningen er flyttet uden for skolen, og vi på den måde har tilgodeset bevægelse i skoledagen. Ligeledes er det et godt eksempel på, at sportsklub og skole kan hjælpe hinanden, og begge profitere at et samarbejde. Tennisklubben har profiteret af mange nye interesserede medlemmer i en aldersgruppe, som ellers har været svære at nå. Skolens børn og lærere er blevet inspireret til at prøve kræfter med en ny sportsgren.
Fremadrettet vil tennisklubben og skolen lave kursusforløb med skolens idrætslærere og instruktører fra tennisklubben, så vi kan kvalificere den undervisning, som foregår på tennisanlægget.
Sport for mange aldre
Afslutningsvis kan nævnes, at tennis er en sport, som kan dyrkes på mange alderstrin, så eleverne i deres fritid kan få glæde af at spille med for eksempel deres forældre og ældre/yngre søskende.
Hvorfor Bavnehøjskolen? Fordi vi gennem dette projekt har givet mange børn en god oplevelse og indgang til bevægelse i skole og fritid. Samtidig er lærerne blevet klædt på til at introducere en sportsgren, som de måske ikke havde kompetencer til at introducere før forløbet. Og måske, hvem ved – har vi lagt kimen til en ny Wozniacki!
Skolens hjemmeside; http://bavnehojskolen.skoleporten.dk/sp