Lille Værløse Skole 2017 (Furesø)

Lille Værløse Skole 2017 (Furesø)

Skoleelever skifter klasselokalet ud med virkeligheden. KolleKolle byder 45 elever fra Lille Værløse Skole indenfor til et helt specielt undervisningsforløb – nu for 2. gang i oktober 2017.

Hvordan laver man et udendørs fitnessrum? Hvordan afstemmer man en treretters menu efter årstid og lokale råvarer? Og hvad skal en bryllupssuite egentlig indeholde? KolleKolle hjælper nu 6. klasserne på Lille Værløse Skole med at finde svaret i et læringsforløb ud over det sædvanlige.

45 elever fra 6. klasse på Lille Værløse Skole skifter klasseværelset ud med virkeligheden. Sammen med KolleKolle Konferencehotel brugte de sidste uge og uge 43 på at dykke ned i en masse anderledes opgaver. Det skal være med til at give eleverne en forsmag på forskellige karrieremuligheder, og på hvad en uddannelse kan bringe med sig. Vigtigst er, at eleverne lærer på en helt ny måde.

Engagerede virksomheder

Peter Thomsen, der er skoleleder på Lille Værløse Skole, er glad for samarbejdet med KolleKolle.

"Vi har forberedt dette forløb 2 gange nu, først i maj 2016 og nu igen i maj 2017, hvor vi gentager forløbet med vores nye 6. Årgang. Folkeskolereformen har med den åbne skole givet os et skub i retningen af en ny kultur. Udover at det er vores opgave at klæde de unge på til erhvervslivet, så skal vi have skolen ud i virkeligheden og virkeligheden ind i skolen. I Furesø Kommune er vi så heldige at have nogle stærke og engagerede virksomheder, der har haft mod på at kaste sig ind i samarbejdet", siger skolelederen i en pressemeddelelse fra kommunen.

KolleKolle og Lille Værløse Skole har sammen skabt et læringsforløb, hvor faglig viden fra KolleKolle kombineres med læringsmål for eleverne i blandt andet matematik, dansk, natur og teknologi og madkundskab.

Berit K. Leth, der direktør for KolleKolle Konferencehotel, ser tilbage på et udbytterigt samarbejde med årgangens lærere.

“Vores mål har været at skabe et læringsforløb, der er så realistisk som muligt. Vi havde en masse idéer, som lærerne så har sat deres faglighed på. Vi har taget udgangspunkt i vores verden som konferencecenter og hotel, og vi glæder os meget til at byde 6. klasserne indenfor. Vi har i dag svært ved at finde elever til vores lærepladser, så det er helt afgørende, at vi går aktivt ind og skaber interesse for vores branche", siger hun.

Tættere samarbejde

I Furesø Kommune arbejder en særlig Task Force for et tættere samarbejde mellem kommunernes skoler og de lokale virksomheder. Henrik Poulsen (A), der er formand for Task Forcen og formand for Børne- og Skoleudvalget, følger projektet med stor interesse.

"Lige nu gør vi os nogle værdifulde erfaringer med at arbejde sammen med det lokale erhvervsliv, og vi håber, at Lille Værløse Skoles forløb åbner op for masser af virksomhedsbesøg, erhvervspraktikker og særligt tilrettelagte undervisningsforløb", siger Henrik Poulsen.

"I Furesø Kommune er vi så heldige at have nogle stærke og engagerede virksomheder, der har haft mod på at kaste sig ind i samarbejdet," lyder det fra Peter Thomsen, skoleleder Lille Værløse Skole

Yderligere information om projektet og dets proces findes her:

Evaluering af Kolle Kolle 6.årgang lille Værløse Skole
Evaluering af skole/virksomheds samarbejde mellem KolleKolle og Lille Værløse skole
SKOLE/VIRKSOMHEDS-SAMARBEJDE I FURESØ 

 

Skolens hjemmeside; http://lille-vaerloese.skoleporten.dk/sp

Senest opdateret den

4. oktober 2023

af

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.