Tilbage i efteråret 2018 påbegyndte skolebestyrelsen på Stjærskolen opgaven med at få lavet et sæt nedskrevne regler i forhold til brugen af mobiler, tablets, computere, smartwatches med mere. Det skulle munde ud i et princip for digital dannelse, skærmregler, gaming og BYOD på Stjærskolen.

I skolebestyrelsen blev det besluttet, at selvom arbejdet blev drevet af skolebestyrelsen, var det vigtigt at det skulle være en tre-delt process, der både skulle favne elever, lærere og forældre.

”Hvordan forbereder vi eleverne til et arbejdsmarked, hvor 70% af arbejdspladserne endnu ikke er opfundet? Hvordan sørger vi for at modvirke forstyrrelser fra digitale devices så elevernes fordybelse bevares. Hvad gør vi, når klasserummet ”bimler og bamler” med notifikationer og påmindelser og en uimodståelig trang til lige at tjekke en snap eller messengerbesked?”, fortæller skolebestyrelsesformand Kristian Kilt om baggrunden for at påbegynde processen. 

De dilemmafyldte spørgsmål stod Stjærskolen overfor, og de satte derfor gang i arbejdet om et nyt princip for det digitale område på skolen.

Det digitale landskab

Første step var at få afdækket det digitale landskab. Landskabet omfattede alt fra undervisningsforløb, support af elevernes computere, IT-rygsæk, personale-IT, læringsplatforme, skoleintra, digital antimobbestrategi, ”Bring your own device”, kommunale access points, IT-vejlederfunktion og meget meget mere. En række centrale emner tiltrak sig fokus såsom ønsket om at skabe digital dannelse, og hvad digital dannelse er? Hvordan skal gaming i SFO og Klub håndteres? Hvilke skærmregler skal gælde? Og ikke mindst hvad siger forskningen, og kan der bygges bro mellem forældrenes, elevernes og personalets holdninger?

En arbejdsgruppe bliver født

I skolebestyrelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe, som valgte at tage udgangspunkt i Dansk IT’s forståelse af digital dannelse; ’at det er i sammenspillet mellem tekniske kompetencer, anvendelses kompetencer- og refleksions kompetencer at den digitale dannelse udvikler sig’.

Alle mødefora på skolen blev igangsat. På alt fra bestyrelsesmøder, pædagogiske rådsmøder, elevrådsmøder, trinmøder, SFO møder til klub møder blev det digitale udviklingsarbejde sat på dagsorden.

I efteråret 2018 blev den første workshop afviklet for personale og bestyrelse. Peter Kruse, international sikkerhedsekspert, holdte oplæg om internettets tekniske udvikling, og hvilken betydning det har for fremtiden. Der blev drøftet stærke adgangskoder, hacking, opdateringer, sikkerhedsprogrammer, virusbeskyttelse, smishing, phishing, vishing og meget mere.

For lærerne blev behovet for styrkelse af de tekniske kompetencer tydeligt. 

Aftenes anden oplægsholder var Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik, og han førte os ind i de sociale mediers verden. Han forklarede, at digitale indfødte er gode til at læse forsider, men ikke at dykke længere ned i de bagvedliggende funktioner. Derfor har skoleelever i dag behov for styrkelse af både refleksions- og anvendelseskompetencer inden for den digitale verden.

”Det er rart at blive klædt på af eksperter, som kan fortælle, hvad det handler om. Jeg er også glad for, at det er flerstrenget, så det ikke bare er os, der digter verden. At det ikke bare er vores synsninger, men at vi også får elevernes og forældrenes perspektiv ind over det”, udtaler Lise Præst Mikkelsen, lærer på Stjærskolen.

Et princip tager form

”I arbejdsgruppen kom vi frem til, at børn og unge på Stjærskolen ikke skal blot være forbrugere af teknologi, men i højere grad kunne tænke teknologi ind i problemløsninger og forholde sig kritisk til digitalt indhold. De skal være medskabere af digitalt indhold, så de kan deltage ansvarligt i et moderne digitalt samfund”, udtaler Kristian Kilt om arbejdsgruppens generelle målsætning for princippet.

”Ligeledes mener vi, at det pædagogiske personale på Stjærskolen skal motivere børn og unge ved at inddrage IT i lærings- og fritidsmiljøer for herigennem at styrke børn og unges læring, udvikling, nysgerrighed og undersøgende tilgang”, udtaler Kristian Kilt om arbejdsgruppens målsætning for det pædagogiske personale.

Forældre og DOT-voting

På den anden workshop, som blev afholdt i foråret 2019, var forældrene inviteret til et foredrag af Andreas Lieberoth, fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Andreas havde fokus på skærmregler, og han har skrevet bogen ”Skærm–Skærm ikke”, hvori han afdækker ni forskellige modellers betydning for adfærden på de danske skoler. Modellerne spændte fra ”Ingen regler” henover ”Lærerskøn”, ”Mobilhotel” til ”Mobilfængsel”. Til workshoppen mødte forældrene talstærkt frem og holdningerne var markante. På den ene fløj skulle der slukkes, mens der på den anden fløj skulle gives mere digitalt indhold. Andreas angreb derimod en anden vinkel; ”Spørg Jer selv, hvad det er, I vil opnå?”

Efter foredraget skulle forældrene markere med dot-voting, hvilken af Andreas’ ni modeller, de synes bedst om i forhold til de fem kategorier indskoling, mellemtrin, udskoling, SFO og Klub. Aftenens konklusion blev, at Stjærskolen i stedet for at ”slukke” skulle blive bevidste om, hvad de ville og gå efter det.

”Det var faktisk lidt svært at placere mine dots. Det blev pludseligt meget konkret. Men jeg syntes, det er vigtigt at tage stilling”, fortæller Mette Bukballe, forælder til Simon i 7. klasse på Stjærskolen.

Personalet kommer på banen

Et pædagogisk rådsmøde blev omdannet til en workshop om digital dannelse med de ni modeller og dot-voting. De indledende handleplansdrøftelser begyndte her. Hvordan kan lærerne omsætte de mål, der er på vej? Hvordan kan lærernes kompetencer styrkes? Skal der både være en pædagogisk IT vejleder lige såvel som en teknisk IT vejleder? Hvad findes af gode undervisningsmaterialer? Er der en didaktisk gevinst ved Bring Your Own Device? 

”Det gode ved det er, at vi får styr på det. Det er vigtigt for børnene, fordi de får brug for digitale færdigheder, som vi endnu ikke kender. Vi danner mennesker socialt og digitalt og giver dem færdigheder, der kan bygges ovenpå”, fortæller Lise Præst Mikkelsen, lærer på Stjærskolen.

Skærmregler bliver afprøvet i praksis, og elevrådet afholder workshop

Til workshop fire var det elevernes tur. Elevrådet var blevet forberedt og debatten var livlig. Er der overhovedet fordele ved skærmregler? I dagene op til workshoppen blev der afviklet et praksisforsøg. I 2 dage var alt IT i udskolingen bandlyst - telefoner skulle blive hjemme, og computere ville ikke blive anvendt. Derefter fulgte to dage med ingen regler - Snapchat og Instagram var tilladt i timerne, og frikvartererne skulle helst bruges på at game.

Dag fem var workshop dag, hvor de samme ni modeller skulle ”dot-votes”. 

”Vi følte i de dage, hvor mobilen var bandlyst, at flere elever var opmærksomme på nærvær, samvær og tilstedeværelse. Eleverne havde også gang i flere aktiviteter i frikvartererne, og elevrådet fandt både bordtennisbolde og volleyball frem”, fortæller Anders Meier Bundgaard, viceskoleleder på Stjærskolen.

Elevernes modvilje mod lige frem at skulle aflevere deres mobil viste sig derimod under workshoppen, hvor modellen ”Ingen regler” fik markant flest dots. Pudsigt nok havde den samme model ingen stemmer fået blandt forældrene.

Det endelige princip formuleres

Materialet fra alle fire workshops blev indsamlet, og arbejdgruppen formulerede et princip, som indeholdte fire spor: 

1. Digital dannelse – ”Hvor skal vi hen”?
2. Skærmregler – ”Fordybelse og leg uden forstyrrelser samtidig med tilgængelig digitale arbejdsredskaber”
3. Gaming juniorklub – ”Fra tidsfordriv til pædagogisk aktivitet”. 
4. Bring your own device – ”Gratis folkeskole kontra egen device”

[Download Princip for Digital dannelse, Skærmregler, Gaming og BYOD på Stjærskolen]

Reglerne træder i kraft

Fredag den 13. september 2019 trådte de nye skærmregler i kraft på Stjærskolen, og ifølge viceskoleleder Anders Meier Bundgaard er meldingen fra personalet, at ’det er en lettelse. Nu ved vi hvor vi står’.

Ligeledes udtaler Stjærskolens skoleleder Nils Vangkilde om forløbet og det efterfølgende resultat; ”En grundig og veltilrettelagt proces - hvor alle føler sig inddraget; børn, forældre og personale - tager tid og kræver mange kræfter, men det lønner sig til sidst, for resultatet bliver derefter – gennemtænkt, holdbart og med ejerskab hele vejen rundt.”

“Vi har oplevet meget stor opmærksomhed fra andre skoler i kommunen. I opstartsfasen spurgte vi bredt ud, om andre havde en digital strategi, vi kunne lade os inspirere af. Svarene vendte det hele på hovedet, og vi endte med at invitere repræsentanter med til workshops fra skolebestyrelser og ledelse fra alle skoler i kommunen, og vi har efterfølgende oplevet stor interesse for det endelige resultat”, fortæller skolebestyrelsesformand Kristian Kilt afslutningsvis.

Fakta om Stjærskolen:

• Stjærskolen er placeret i landsbyen Stjær midt i Skanderborg Kommune.
• Stjærskolen er en étspors-skole fra 0. til 9. klasse med skolefritidsordning og skoleklub som integrerede dele af skolen.
• Der er 215 elever, 17 lærere, 7 pædagoger og 2 ledere.
• Skolen er bygget i 1981 med tilbygninger undervejs og indeholder blandt andet faglokaler til sløjd, billedkunst, håndværk/design, fysik/kemi, musik og madkundskab. Skolen har desuden to multimedielokaler og to haller til idræt og bevægelse.