Solvangskolen 2017 (Furesø)

  • folkeskole

Solvangskolen 2017 (Furesø)

K-FAG: På Solvangskolen har de indført K-FAG i børnemiljøet 0-5. klasse. K-FAG er kompentencefag i UU-tiden eksempelvis Skoleskak, musik i bevægelse, børneyoga, mindfulness, IT-værkstedet, lær at skrive 10-finger, madkundskab, "Den lille kunstner", "Den gode fortælling", drama og motorisk træning.

Hvad er et K-FAG?
​Solvangskolen har siden aug. 2014 qua skolereformen, tilbudt 24 aldersintegreret K-FAG i børnemiljøet (0-5. kl.), som alle elever kan vælge imellem, hvor 0-1. kl, 2-3. kl og 4-5. klasse er sammen på tværs af klasser og årgange. Alle elever får et K-FAGs katalog med hjem. Heri findes beskrivelser af alle K-FAG, og det er på den baggrund, at forældrene sammen med deres barn og evt. i samråd med pædagogerne/lærerne prioriterer K-FAGENE periodevis. Hver periode varer 10 uger af 1½ times/ugentligt varighed dvs. hvert barn har 4 forskellige K-fag i løbet af et skoleår.

Eleverne møder flere forskellige måder at lære på
Det pædagogiske og læringsmæssige sigte er, at eleverne vil møde flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. K-FAGET kan derfor have et direkte fagrelateret indhold og/eller et bredere læringssigte.

Både lærere og pædagoger varetager K-FAG​
Både lærere og pædagoger varetager K-FAG. Pædagogernes kompetencer kan fx være særlig relevante, når eleverne møder aktiviteter, der vedrører deres alsidige udvikling og trivsel, mens det er lærerne, der skal sikre sammenhæng til den undervisning, der finder sted i de forskellige fag.

Særligt ift. pædagogernes større aktie i skoledagen har det været en kæmpe gevinst, da de via K-FAGET har kunne tage afsæt i de særlige kompetencer denne faglighed kan bibringe den varierede skoledag. Ved at ”gentage” forløbet 4 gange er det en måde at optimere de enkelt K-fag ift. elevgruppens læring og nærmeste udviklingszone.

Dermed har fokus været på folkeskolereformens målsætning og forventninger herunder den understøttende undervisning, om en varieret og anderledes skoledag, samtidig med at vi sikrer at den pædagogfaglige ressource spilles godt i ind i skolen på en ligeværdig måde. Solvangskolen har hvert år siden 2014 evalueret, justeret og optimeret konceptet.De er pt. i gang med at finpudse Vers. 03, så de er klar til aug. 2017 i en ny og forbedret K-fagsudgave.

Hvad sagde elever og forældre efter det første år med K-FAG på skoleskemaet?

  • Super fedt at man kan vælge noget man interesserer sig for.
  • K-FAGET er meget populært hjemme hos os. ”Det er sjovt at være sammen med børn fra andre klasser. Der skabes nye relationer og det øger trivsel
  • K-FAGENE er sjove – godt udbud af spændende valgmuligheder. Kun svært at vælge fordi der er så mange gode muligheder.
  • Min datter oplever K-FAG som sjovt fordi man lærer nye ting og undervisningen ofte foregår uden for klasseværelset. Det gør en positiv forskel at være sammen på tværs af klasser og klassetrin.
  • K-FAG synes både vores søn og vi er fantastisk initiativ.
  • UDELUKKENDE GOD FEEDBACK OG MÅSKE DET ENESTE STED DE RIGTIG KAN DYRKE RELATIONERNE PÅ TVÆRS AF KLASSETRIN.
  • Elsker det, elsker det, elsker det! Tager det gerne med i andre situationer, både skolemæssigt og udenfor skolen. Bruger det til fordybelse.
  • K-FAGs lærerne/pædagogerne er gode og virker meget engageret fordi de får lov til at formidle der hvor deres kompetencer er.
  • K-FAGENE har været meget motiverende – giver en god mulighed for at udvikle børnenes kompetencer i nye retninger samtidig med en god fokus på den sociale træning stimuleres.
  • Godt alternativ i hverdagen, virker ikke som rigtige ”timer”.
  • De synes rigtig godt om K-FAGET og kommer hjem og fortæller en masse ting, som de har lært. Det er intet problem med at det er aldersintegreret undervisning - tværtimod

Skolens hjemmeside; http://solvangskolen.skoleporten.dk/sp

Senest opdateret den

27. februar 2018

af

cg

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.