Grauballe Skole (Silkeborg)
Ideen til initiativet opstod i forbindelse med Grauballe skolens tanker om udviklingen med den åbne skole. Skolen vidste fra starten at initiativet skulle kunne rumme den mangfoldighed af behov, der er i den danske folkeskole.
At ramme alle aspekter af behov
Skolen skabte det succeskriterie; at ramme alle aspekter af behov de kunne støde på i en folkeskole. Eksempelvis: for meget eller for lidt udfordrede elever, elever med behov for social "træning", elever i en form af sorg pga ex. skilsmisse etc.
At aktivere ældresagen
Skolen fik den ide at aktivere Ældresagen. At aktivere ældresagen i et skolesamarbejde er som sådan ikke nytænkning; det sker rundt om i landet. Der hvor Grauballe skole og den lokale Ældresag nytænker, er i måden de ældre deltager på og rammen der er sat om projektet: De frivillige fra Ældresagen har en høj grad af kommunikation med de fagprofessionelle på skolen igennem hele skoleåret og sidder efter ønske med på udvalgte teammøder, personalemøder etc. Skolens personale udtrykker stor begejstring for de frivillige og har et kontinuerligt ønske om at inddrage dem i skolens virke og er meget nysgerrige på de frivilliges vinkel på de elever der er involveret.
Det magiske bedsteforældregen
Skolen var ligeledes nysgerrig på, hvad "det magiske bedsteforældregen" som vi alle kender fra vores barndom, men ikke kan forklare eller rationalisere, kunne gøre ind i skoleverden. Det var vigtigt for skolen, at holde øje med det frivillige aspekt i initiativet. Det arbejde der skulle udføres var ud fra et frivilligt perspektiv og altså dermed ikke et fagprofessionelt; det skulle være noget anderledes end det eleverne mødte i hverdagens skolegang.
Vi havde en ambition om, at kunne aktivere dette "gen" i det frivillige samarbejde, og havde en formodning om, at hvis det lykkedes, så kunne vi skabe et udviklende initiativ; et formidabelt og anderledes supplement til den gode skole vi allerede lavede på Grauballe Skole.
Kontakten med Ældresagen:
Da først skolen fik kontakt med Ældresagen fandt de ret hurtigt et fælles fodslag ifht hvad initiativet skulle indeholde.
Partnerne udarbejdede en fælles forståelse af hvad frivillighedsbegrebet betød for dem i vores samarbejde og samlede de dengang 4 frivillige damer, som havde meldt sig interesserede i at deltage. De byggede initiativet således op, at den pædagogiske leder på skolen var den overordnede ansvarlige for varetagelsen af initiativet og at det overholdt de aftaler der var lavet mellem ældresagen og skolen, såvel som de gældende retningslinjer for frivilligt arbejde generelt.
Udover det skulle den pædagogiske leder mere være en facilitator og sparringspartner til det der blev udformet som et selvstyrende team med en af de frivillige som koordinator.
Fast sparringsmøde
Skolen opsatte et fast sparringsmøde i slutningen af hver måned hvor den pædagogiske leder satte sig sammen med de frivillige og brugte 1½ time på at evaluere, sparre og tale udvikling med de frivillige. Rammen var, at de frivillige skulle bidrage med ønsker om udvikling af initiativet ud fra de oplevelser og erfaringer de dannede sig i løbet af skoleåret, således at vi kunne blive ved at udvikle og optimere på initiativet.
Da rammerne for initiativet og samarbejdet var på plads, bad skolen de enkelte årgangsteams sætte sig sammen og udvælge "kandidater" til initiativet.
Da alle teams havde gjort dette, sad vi med en liste af elever, som af den ene eller anden årsag var indstillet til at være en del af dette initiativ (til at starte med var det med flydende datoer i forhold til den enkeltes behov ... det er nu endt med at være to indstillingsforløb på et skoleår). Årgangsteamenes opgave var ligeledes at beskrive bevæggrunden for indstillingen således, at de frivillige og den pædagogiske kunne fordele de indstillede elever efter berigede og velbegrundede overvejelser.
Eleverne blev fordelt på de forskellige frivillige
De frivillige og den pædagogiske leder havde derefter et møde, hvor eleverne blev fordelt på de forskellige frivillige. Dette blev gjort ud fra en dialog og overvejelse hos den enkelte frivillige om hvor hendes primære interessefelt lå, hvad hun havde mod på og hvor hun så hun ville kunne gøre den største forskel; altså meget på de frivilliges initiativ, og understøttet af beskrivelserne af de indstillede elever, samt den pædagogiske leders fagprofessionelle sparring og input.
Da eleverne var fordelt, ringede den pædagogiske leder til de indstilledes forældre og forklarede om initiativet og hvorfor deres barn var indstillet. Skolen havde beskrevet initiativet så grundigt, at de fik alle forældre til at sige ja til at deres børn deltog.
Noget der kunne udvikle sig til noget fantastisk
Allerede kort tid efter opstart fik skolen en klar idé om, at de havde fundet noget der kunne udvikle sig til noget fantastisk. Eleverne som var involveret i initiativet talte højlydt om hvor glade de var for at være med, medarbejderne kunne mærke tydelige forskel på eleverne fra før de var med; altså en positiv udvikling allerede efter kort tid og sidste men ikke mindst, de frivillige gav alle udtryk for, at det gav voldsomt god mening og en fantastisk følelse at komme og være en del af skolen på den måde vi havde udformet initiativet på.
Alle er blevet gladere
Over hele skoleåret har initiativet medført, at vi har set elever, som har været glade for og fået en masse ud af, at være en del af samarbejdet med ældresagen, medarbejdere som beskriver, at det har flyttet eleverne positivt på det de var blevet indstillet på baggrund af og frivillige som til stadighed følte sig som en større og integreret del af Grauballe skole.
Udvikler konstant på initiativet
Skolen har nu taget hul på år to af deres samarbejde med Ældresagen og udvikler konstant på initiativet. De har fået flere frivillige med i år og er begyndt at arbejde mere med det store videndelingspotentiale der ligger i samarbejdet. Det er planlagt at de frivillige, på deres initiativ, løbende sidder med på en række teammøder for at videndele og optimere på samarbejdet.
Ingen ekstra omkostninger ved at integrere dette initiativ
Der er umiddelbart ingen ekstra omkostninger ved at integrere dette initiativ i en skoles dagligdag og er forholdsvis nemt at implementere når blot rammen er tydeligt sat blandt personale, frivillige og ledelse:
- De, pt. 5 frivillige fra ældresagen, er i stor grad at sammenligne med et selvstyrende team hvor den pædagogiske leder og lærere på skolen fungerer som facilitatorer og sparringspartnere.
- De frivillige får ikke tildelt elever, men "vælger" i høj grad selv imellem de, af klasselærerne, indstillede elever ud fra deres syn på egenkompetencer og lyst, på samme måde, som den enkelte frivillige også selv bestemmer hvilke og hvor mange dage om ugen de vil deltage.
- Teamet er ved opstart informeret om hvorfor den enkelte elev er indstillet og skaber derefter selv, med mulighed og adgang til den koordinering og sparring hun måtte ønske, rammen for det frivillige arbejde med den enkelte elev eller gruppe.
- Den høje grad af frivillighed, selvstændighed og bevægen sig væk fra den traditionelle "lektiehjælpstankegang" og mere i mod, at bruge den livserfaringskompetence de ældre har er for os i høj grad nytænkning (skolen kalder det at udforske og udnytte det forunderlige og ukopierbare bedsteforældregen).
- Teamet af ældre vælger en koordinator i blandt dem, som har den primære kontakt til skolens ledelse ifht ønsker om møder, sparring etc. hvilket yderligere understøtter den selvstyrende teamtankegang.
En udviklende og positiv effekt
Samarbejdet med Ældresagen har endnu ikke kørt længe nok til, at skolen har kunnet registrere direkte effekter af det.
Ved forespørgsel hos elever og forældre til elever, som har været involveret i dette samarbejde i skoleåret 2015/2016 har vi dog erfaret, at alle mener at det har været en god oplevelse, der, på de parametre den enkelte elev har deltaget, har haft en udviklende og positiv effekt. Vores elever udtaler alle, at de glæder sig til at komme "over til de ældre damer". Det er skolens oplevelse (lærere, pædagoger og ledelse) at det har flyttet positivt på de elever der har været involveret, hvad end eleverne har deltaget på baggrund af faglige, sociale eller andre årsager.
Initiativet skulle ramme "bredt"
Det var fra starten et primært fokus, at initiativet skulle ramme "bredt", således at vi ikke endte med at have en decideret "lektiehjælpsordning". Vi ville lave et tilbud, der kunne favne et bredt spektrum af behov i den danske folkeskole. Det er i høj grad lykkedes. I løbet af sidste skoleår havde skolen en bred vifte af elever med forskellige behov inde over initiativet.
På den måde rummede initiativet:
- Fagligt udfordrede elever, som havde brug for én til én hjælp
- Socialt udfordrede elever, som havde brug for et pusterum og en lille kontekst at puste ud og øve sig i
- De fagligt stærkeste elever, som havde brug for noget ekstra; en anderledes og mere abstrakt vinkel på læring (eks. et skakforløb eller et alternativt møde med matematikkens verden)
- Elever, som af forskellige årsager, var i en periode hvor noget var svært
- En gruppe af elever, som havde brug for at "finde hinanden" i en social kontekst
- Etc.
Højt på de nationale trivselmålinger
Grauballe Skole ligger højt på de nationale trivselmålinger og, uden at skolen endnu direkte kan påvise det, oplever de, at samarbejdet med Ældresagen har været en faktor i dette!
Når vi kigger på vores elever, som har deltaget i dette initiativ, kan vi se at det har haft en positiv effekt, hvilket forældres udsagn også understøtter.
Vejledning til andre:
Proceduren er beskrevet igennem dette bidrag og kan som sådan læses i ovenstående.
Dog må det nævnes, at det i vores optik, er et essentielt parameter, at den bærende ramme for samarbejdet er tydeligt udarbejdet sammen med de frivillige og Ældresagen, således at man har en fælles forståelsesramme for hvad det frivillige stykke arbejde og forventninger er til sarmarbejdet.
Grundigt informerende
Ligeledes er det vigtigt, at være grundigt informerende til alle forældre på skolen. Vi oplevede forældre som i starten stillede store spørgsmålstegn til initiativet, alene på det grundlag, at "det da kun var noget for børn som havde det svært man lavede sådan noget" ... noget der, som beskrevet, var diametralt modsat den ramme vi havde sat op om initiativet om at det var et tilbud potentielt for alle.
Ejerskab
Vi har på skolen et kontinuerligt skarpt fokus på, at indramme initiativet så det vedbliver at være i kategorien "frivilligt arbejde". At have bygget det op som det, der på mange måder ligner et selvstyrende team, hvor ledelsen fungerer mere som facilitatorer og sparringspartnere er den måde vi har valgt at indramme det på og har haft gode erfaringer med.
Det er vigtigt, at hele skolen får et ejerskab til initiativet, og vi gjorde derfor det fra starten, at vi involverede ikke kun de frivillige men også medarbejderne omkring, hvad det skulle indholde for at det gav mening. Det har vi kontinuerligt gjort og det er i høj grad lykkedes for os, at gøre initiativet til hele skolens initiativ.
Skolens hjemmeside; http://grauballe-skole.skoleporten.dk/sp