Aabybro skole har anlagt udeplads - et samarbejde mellem skolen og det lokale samfund. Udepladsen kom til at ligge midt i det urbane rum med murede udekøkkener, pizzaovn, borde- og bænkesæt og højbede.

Anlægningen af udepladsen indgik i et undervisningsforløb for elever på mellemtrinnet - 6. klassetrin. I projektet deltog eleverne fra processens begyndelse og lærte, hvad det vil sige at være en del af en demokratisk proces og have medindflydelse på forskellige delprojekter, som f.eks. udformning af diverse borde og bænke. Samtidig oplevede eleverne et autentisk samarbejde mellem skolen og eksterne parter; f.eks. udeskolekonsulenter, håndværkere og produktionsskole. 

Et tværfagligt projektforløb
Helt praktisk bestod undervisningsforløbet af et tværfagligt projektforløb, hvor eleverne var med til at planlægge og producere de forskellige komponenter på udepladsen; som f.eks. udekøkkener, højbede, køkkenhaver ​

Stedets muligheder for læring.
Hvilke muligheder giver stedet og samarbejdspartneren for læring – herunder æstetiske lærerprocesser?

Ved forløbets start, har eleverne sammen med de udvalgte samarbejdspartnere ( produktionsskolen, udepladskonsulent) dannet et udeareal, hvor der blev bygget udekøkkener, bålplads og højbede. Det er samarbejdspartnernes faglige baggrund og erfaring, som der i byggefasen har bidraget med, og indgået i et fælles samarbejde, hvor også eleverne blev inddraget i den opbyggende fase.

Selve opbygningsfasen var en læringsproces, hvor eleverne blandt andet skullel bruge faget matematik til at måle forskellige enheder og udregne forskellige beregninger. Et eksempel på dette var  hvilke mål et højbed skulle have. I faget håndværk og design lærte eleverne  at designe forskellige remedier til udekøkkenet.

På sigt vil udearealet kunne bruges til mange forskellige former for læringsrum:

• Natur/teknik: plante planter og følges deres udvikling.
• Madkundskab: Lave mad over bål, råvarekendskab, lave mad af hjemmedyrkede råvarer.
• Biologi: Planternes kemiske processer. Undersøgelser af planter, forskellige vækstforhold/betingelser.Vandrensningsanlæg med piledamme.

Udover at det på sigt er et læringsrum, er stedet også tænkt som et sted, hvor spejdere, foreninger og byens borgere kan komme, og benytte faciliteterne.  

Hvilke muligheder ligger der i det fysiske rum?
Hvad skal man være særlig opmærksom på i forhold til sikkerhed – materialer - elever

Som beskrevet ovenover giver udearealet gode muligheder af både faglig og social art. Da der er en bålplads, skal det sikres, at eleverne aldrig er alene på stedet, når det bruges som et læringsrum. Der påtænkes også at få et aflåst skur på pladsen, således at redskaber, materialer mm. kan være låst inde.

Hvordan kan der skabes mulighed for at åbne faget i den konkrete kontekst?
Hvordan og hvornår kan eleverne tilbydes faglige begreber?

• Matematik: Oparbejde og træne forskellige geometriske begreber i en autentisk kontekst i fremstillingen af forskellige byggeprojekter, f.eks. højbede.
• Håndværk/design: Træne innovativ og æstetisk kompetence i at designe og bygge borde og bænke. ‘
• Natur og teknik og biologi: Opbygge kendskab til dyre- og planteliv i en autentisk situation, som når der anlægges køkkenhave.
• Billedkunst: Udformning og udsmykning i materialer fra naturen.

Hvordan kan eleverne arbejde?
Hvilken arbejdsform anvendes (eksperimentere, undersøge mm.)

I selve undervisningsforløbet blev der brugt forskellige arbejdsformer alt afhængig af, hvor i processen vi var. I starten blev eleverne introduceret for projektet og for hvilke rammer, dette havde, det har været en demokratisk proces i forhold til underprojektet, hvor eleverne har haft medindflydelse. Her har eleverne arbejdet ud fra en demokratisk og deltagende opfattelse af læring.

Under selve det praktiske projekt harr eleverne primært arbejde i grupper, og arbejdsformen har variere mellem både en induktiv og deduktiv tilgang til de forskellige delprojekter, ligesom eleverne også har haft mulighed for at bruge deres mere innovative og æstetiske kompetencer.

På sigt giver udearealet mulighed for mange forskellige arbejdsformer, da det er et læringsrum, hvor der er mange forskellige fag og fagkombinationer i spil. Afhængig af fag, alderstrin og tema kan der arbejdes eksperimenterende, undersøgende og tværfagligt.

Hvilke ressourcer kan trækkes ind for at støtte elevernes læring, før, under og efter?
(Skemaer – oversigtspapirer – materialer – værktøj mm)

For at visualisere de mål og planer, som der var for projektet, tegnede vi i starten af forløbet udearealet op, og gav eleverne mulighed for at komme med forslag til, hvordan de gerne så udearealet skulle indrettes ift. bålplads, højbede og udekøkkener. 

Et læringsrum mellem skole og by
Udviklingsforløbet var både i proces og slutprodukt et læringsrum, hvor elever oplevede og lærte i det nye rum mellem skole og by ud fra autentiske betingelser, hvor de oplevede at være en vigtig aktør i en lokal demokratisk proces. Eleverne fik stor grad af ejerskabsfornemmelse, hvilket også har betydning for deres nuværende brug af rummet i fritiden - både sammen med jævnaldrende og familien. Ud fra dette giver det også håb om, at denne positive holdning til stedet vil være med til at nedsætte risiko for hærværk i lokalsamfundet.  Forløbet lader sig let overføre til andre skoler, som påtænker at anlægge en udeplads. 

Konklusion
Efter endt udviklingsforløb har vi kunnet se en positiv udvikling for både deltagende elever og nye brugere af udepladsen. Området er nu cementeret som et flittigt benyttet undervisningsrum, og mange elever ytrer ønske om, at det bliver brugt i undervisningen - hvormed deres motivation for at lære højnes. Vi har også kunnet se, at området  gennem sommeren er blevet benyttet som et fælles samlingspunkt til sociale arrangementer af byens borgere. Ligeledes er det positivt, at vores elever fra udviklingsforløbet har været gode ambassadørere i forhold til at være med til at passe på de nye faciliteter. Alt i alt en positiv proces både for læring og udvikling af lokalsamfundet. 

Skolens hjemmeside; http://aabybroskole.skoleporten.dk/sp