Ferslev Skoles værdier er livsglæde, udfordringer og respekt, og lægger sig godt op ad vores projekts overskrift, for på Ferslev skole er værdierne nemlig ikke kun skueværdier, men værdier som bliver tænkt ind i hverdagen.

Fokus på inkluderende læringsfællesskaber
Aalborg Kommune lavede i 2015 en inklusionsstrategi. Strategien blev naturligvis lavet for at sætte klar og tydelig retning for inklusion på skolerne i Aalborg. Strategien skulle være med til at udvikle et fælles mindset med fokus på, at alle børn skal være en del af fællesskabet, og alle skal være en del af læringen. Der er altså fokus på inkluderende læringsfællesskaber.

Aalborg kommune er godt på vej til at indfri den nationale målsætning, hvor 97 % af alle børn går i almen skolen i 2020. Det handler ikke kun om procenter, men naturligvis det at skabe kvalitet i børnenes skolegang.Inklusion kan være et svært begreb at definere, og der har været en tendens til, at inklusionsbegrebet er blevet påhæftet børn med særlige behov, men inklusion gælder alle børn.

Der er tale om inklusion, når barnet i videst mulig omfang:

• Er i et læringsfællesskab – altså fysisk er tilstede i skolen
• Deltager i og oplever sig som en del af fællesskabet
• Udvikler positive selvbilleder – selvtillid og selvværd
• Er i en læringsprogression – har en læringsudvikling

Nye måder at tænke læring og læringsfællesskaber på
For at få skabt disse inkluderende læringsfællesskaber arbejder Aalborg kommune ambitiøst med nye måder at tænke læring og læringsfællesskaber på. En af midlerne til det er varierende undervisningsformer, hvor børns forskellige måder at lære på kan tilgodeses.

På Ferslev Skole laver vi naturligvis også inkluderende læringsfællesskaber, men vi ville gerne gøre noget mere utraditionelt i den sammenhæng. Startskuddet til det hele blev, da vi fik pålagt at lave en energihandleplan i 2016. Denne energihandleplan kunne tage udgangspunkt i mange forskellige ting på skolen, så som at inddrage energi- og miljø i naturfagsundervisningen, ved at arbejde med energi og miljøområdet med henblik på besparelser, ved at arbejde med skrald osv.

Vi blev ret hurtigt enige om, at på Ferslev skole skulle energihandleplanen udmøntes i noget, som mange elever kunne få berøring med og være en del af. Vores tanke var også, at vi ville skabe noget fra bunden af, noget nyt som vi alle kunne se ”vokse og gro”, og hvad var mere oplagt end en skolehave. Et krav i energihandleplanen var nemlig også, at vi skulle arbejde med bæredygtighed i en eller anden form. Et krav som vi med en skolehave kunne indfri, og samtidig skabe grobund for inkluderende læringsfælleskaber.

Bæredygtighed og FN´s verdensmål​
Bæredygtighed handler om, at vi skal passe på jorden, og forstå at den måde vi lever på i hverdagen, har en konsekvens for vores jord. Om vi køber mange ting eller få ting, om vi sorterer vores affald eller ej med mere. Dette blev et emne, som blev taget op i mange klasser i forbindelse med opstarten af vores have. Det gav samtidig muligheden for at komme til at arbejde med FN´s verdensmål specielt i de ældste klasser og ad den vej samtale om bæredygtighed. Samt muligheden for at få en snak om det fællesskab, som vi alle skal påtage sig for at give jorden videre i den bedste udgave til kommende generationer. Og ikke mindst kom dette mellem linjerne til at handle om dannelse. Både hvad angår bæredygtigheden men også i arbejdet med haven, som alle har et fælles ansvar for på skolen.

Helhedsskole med skolehave
I mange folkeskoler er det en udfordring at få skoledelen og DUS/SFO-delen til at blive til en enhed altså det at skabe en helhedsskole. Skolehaven gav os en mulighed for at skabe en samarbejdsplatform mellem skole og DUS. Eleverne kan i skoletiden bruge haven i forbindelse med forskellige undervisningsforløb og DUS kan om eftermiddagen arbejde i haven, høste ting fra haven og bruge disse til aktiviteter. På den måde komplementerer skolen og DUS hinanden og læring fra skoledelen fortsættes i DUS delen.

I dag hvor haven er en realitet, bliver der undervist i mange fag i forbindelse med haven. Der arbejdes med natur/teknik og biologi, som nok er de oplagte fag at tage fat på, men der arbejdes også med madkundskab og f.eks. dansk i forhold til digte og poesi, hvor skolehaven har været et inspirationsgrundlag med hensyn til dufte og sanser.

Arbejdet med skolehaven blev påbegyndt i 2016, hvor vi fik vores energihandleplan og dermed pålagt at arbejde med bæredygtighed. Når sådanne projekter skal føres ud i livet, er penge altid en betingelse for at komme i gang. Derfor var første step at søge penge. Vi søgte hos foreningen Have til maver og Friluftsrådet og var heldige, at få ca. 65.000 kr. En betingelse for at søge midler hos Friluftsrådet er, at skolen selv lægger et beløb i projektet svarende til det som Friluftsrådet giver. Det betød at vi havde ca. 100.000 kr. at starte op med.

Vi arbejder i Aalborg med et princip, som hedder den åbne skole, hvilket betyder, at vi skal arbejde sammen med organisationer, andre skoler, foreninger og lignende. Derfor var det meget naturligt at få den åbne skole ind i skolehaveprojektet.Vi lavede en tegning af vores ønsker til haven, og en af de store ting var at få bygget to shelters. Den opgave magtede vi ikke selv, så vi tog kontakt til en specialskole, som så byggede dem for os. I den forbindelse havde vi forældre inddraget for at få hjælp til at flytte shelterne på plads.

Eleverne kom med ideer til beplantningen i haven, ønsker til udformning af bålplads og eleverne byggede også højbede i sløjd. Der var flere arbejdsdage i haven over tid, hvor der blev sat hegn op omkring haven, der blev ryddet ukrudt og planet ud, for at vi kunne indrette haven. Dernæst påbegyndte vi i foråret et drivhusprojekt. Vi er ved at bygge et drivhus af vandflasker, men det tager lidt tid, da vi skal bruge rigtig mange flasker.

Der er fortsat mange projekter i haven, og det bliver der ved med at være. Vi har stadig nye ting vi vil bygge, men nu er vi også nået til et vedligeholdelsesstadie. Vedligeholdelsen af haven er alles ansvar,  og vi havde brug for en oversigt, så vi ved, hvem der gør hvad i haven. Det skulle være noget overskueligt. Vi valgte at lave et ganske simpelt årshjul, hvor klasser kan booke sig ind i haven og tage en tørn ud over, når fag giver anledning til brug af haven. 

Samtidig med haven fik vi mulighed for at plante vores egen skov, så det gjorde vi i 2016. Skoven vedligeholder vi på samme måde som haven med et årshjul, hvor klasserne kan byde ind og tage deres del af opgaven med lugning, som det mest står på i skoven, indtil træerne har en ordentlig størrelse.Haver til maver, som vi har et samarbejde med, har været en kæmpe inspiration, og via dem har vi fået mulighed for at besøge andre skoler i området, som også har skolehaver. Det har givet os gode ideer og ikke mindst en indsigt i, hvor givende sådan en have kan være.

Vi fornemmer, at vores elever er stolte af vores have, og vi håber den fortsat vil blive opfattet som et sted, hvor der foregår spændende ting, som gør, at vi styrker fællesskabet i klasserne og skaber læring. Det er som om, at når vi går i haven og alle har gummistøvler på og har en fælles mission, så trives vores elever og føler de har noget sammen, også med nogen i klassen, som de måske ikke hver dag har noget sammen med. En af vores største opgaver i skolen er at give lige muligheder for alle og gøre vores til at skabe hele mennesker, og det arbejder vi for hver dag.

Ann Andersen, Viceskoleleder, Ferslev skole i Aalborg.

Skolens hjemmeside; http://ferslevskole.skoleporten.dk/sp