Skælskør Skole 2018 (Slagelse)

  • skaelskoerskole

Skælskør Skole 2018 (Slagelse)

Kunsttalentklasser på Skælskør Skole. At give unge mulighed for at forfølge deres talent indenfor de kunstneriske fag i folkeskoleregi. Ved at etablere et unikt og tværfagligt talentmiljø indenfor det kreative område i folkeskolen skal de unge have de bedste vilkår for at udvikle deres kunstneriske færdigheder i kombination med deres skolegang.

Som de første i Danmark, har Skælskør Skole fået lov at lave forsøg, efter folkeskolelovens § 55, stk. 1, om en kunsttalentklasserække over en 4-årig periode i skoleårene 2016/17 til 2019/20. Kunsttalentklasserne tilbydes undervisning indenfor kunst/design og musik/sang.

Øvning indenfor egen kunstart
I praksis omlægges elevernes praktisk-musiske skolefag, valgfag og faglig fordybelse, sådan at disse timer kan anvendes til øvning indenfor egen kunstart 2 x 2 timer om ugen. I 7. klasse undervises eleverne i en række grundlæggende færdigheder indenfor kunstarterne. I 8. klasse fokuseres der på den enkelte elevs særlige talenter og undervisningen bærer præg af dette. I sidste skoleår handler det om fordybelse i elevens talent med henblik på at gå til en særlig prøve ved afslutningen af året.

Kreative processer i den daglige læring
Undervisningen udvikles og varetages i samarbejde med det eksisterende miljø indenfor det kreative felt i Slagelse Kommune. Der samarbejdes blandt andet med Slagelse Musikskole, kunsterlavet KIT og Guldagergaard. Lærerteamet omkring de fagfaglige fag inkorporerer, så vidt muligt, kreative processer i den daglige læring.

Eleverne kommer fra hele kommunen og flere laver et skoleskift til et sted, hvor de ingen kender. Eleverne udtaler selv:

”Det er fantastisk, at komme i klasse med andre, der fuldstændig forstår min interesse. ” ”Jeg troede, det ville være svært at skifte skole, men det var det slet ikke. ” Der lægges stor vægt på at hele 7. årgang bliver rystet sammen fra dag 1, så trivslen er i top.

Skolen udviser en særlig fleksibilitet i forhold til elevernes deltagelse i konkurrencer, koncerter, udstillinger m.v. 

I en tid, hvor der er fokus på de praksisfaglige fag, er kunsttalentklasserne et fremragende eksempel på, hvordan viden, færdigheder, talent og dannelse går hånd i hånd. Hvem ved om den næste Jørn Utzon, Marie Key, Lars Ulrich, Henrik Saxgreen, eller Michala Petri er elev hos os lige nu.

Senest opdateret den

23. februar 2021

af

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.