Nymarkskolen 2019 (Svendborg)
Nymarkskolen giver bierne vinger
Neoniks-gift, pesticider, døende bier, forsvindende biodiversitet. Hvordan kan man forhindre det? Det var en aktuel problematik for en lærer på Nymarkskolen i Svendborg. “Vi må kunne gør noget, alle kan gøre noget”. Og der var ikke langt fra ord til handling. “Vi skal have et miljøråd, vi skal lære eleverne, hvordan vi beskytter naturen og os selv”. Et frø var sået, og det skulle udvikle sig til et toårigt undervisnings- og udviklingsprojekt, som dagligt har indflydelse på de 560 elever i 7-9. klasse og et utal af insekter i den 500 m2 store indergård på Nymarkskolen.
Fra ide til handling, intet er umuligt
Projektet blev delt over to etaper. Den første skulle berige skolen med et biotop i skolens indergård, der blev forvandlet fra at være et ufrugtbart, uinspirerende, flisetomrum til en boble af insektliv, blomster, farver og dufte. Dertil var der søgt og bevilliget tilskud fra skolen og sponsorstøtte fra Dansk Naturfredningsforening og Dansk Biavlerforening. Projektets overordnede punkter var:
- tværfaglig undervisning mellem naturfagene, historie og samfundsfag. Forløbet er også et fællesfagligt fokuspunkt i naturfag. Eleverne skulle opnå forståelsen for, at hvis bierne ikke kan få mad og bolig, hvis vi sprøjter marker med gift og fjerner deres levesteder, så kan mennesket ikke få afgrøder, der skal bestøves af insekter. At vores handlinger har konsekvenser, og hvad der skal til for at kunne have et mangfoldigt og bæredygtig miljø. At naturen er en cirkulær proces.
- brobygning mellem LOMA (skolens madkulturprojekt og skolekøkken) og åben skole med det økologiske landbrug Skiftekær.
- et praktisk-musisk element, der tilgodeser elevernes behov for mangfoldige læringsmiljøer, og fremme elevernes lyst og evne til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer.
Bier: I kan godt glæde jer
Da projektugen oprandt, var 100 eventyrlystne elever og deres 10 lærere klar til at køre 80m3 jord med trillebør ind i skolens indergård. Eleverne skiftedes til at skovle, køre og rive, bygge bi-hoteller, samt at fjerne uønskede sten og gamle brædder, kun afbrudt af undervisning i den planlagte fagrække. Solen skinnede og alle tog fat om opgaven med højt humør. Efter to dage var jorden fordelt, og eleverne tog på skift på besøg hos Skiftekær. Her blev der stillet nysgerrige spørgsmål, lavet feltundersøgelse, kigget på insekternes levesteder og oplevet biodiversiteten i de usprøjtede marker. Imens begyndte andre elever at beplante de 120m2 jord med alverdens bivenlige planter. Pludseligt kom der udråb “SE!!!!!Der er de første bier”. Eleverne jublede over, at de første beboere havde fundet vejen frem til den livgivende nektar, og at de ville bestøve krydderhavens planter, der skal indgå i madproduktionen i LOMA, samt at bierne bygger rede i de hertil byggede bi-hoteller.
Da ugen var omme, var skolen beriget med en fantastisk frugt- og krydderhave, et 120m2 stort bed med blomster, buske og træer, stendysser og to bi-hoteller, samt en stor flok stolte elever og lærere, der tilsammen havde løftet en kæmpe opgave - det at skabe et bi-biotop og liv i skolens indergård. Alle havde oplevet fællesskabets bånd, det at vi kan opnå noget stort, når vi arbejder sammen, og at læring ikke kun foregår i klasselokalet. Med bi-projektet blev også et miljøråd etableret. Her kan eleverne få indblik i, hvorfor det har betydning, at man engagerer sig i miljømæssige anliggender.
Det grønne flag hejses
Sammen med bierne kom også byens borgmester forbi bi-haven for at hejse skolens første grønne flag. Hele skolen var med og lyttede til de rosende ord og så flaget stige til tops. Alt i mens bierne flittigt fløj mellem blomster, krydderhaven og bi-hotellet. Mon ikke der klækkes bier i bi-hotellets reder?
Allerede ugen efter fik skolen besøg af en anden skole, der med sin 4.klasse kom og blev undervist af eleverne i det at have bier i en skolegård.
Lærerne er ikke til at stoppe!
Imens eleverne arbejdede med bi-projektet blev grundstenene for del to af projektet lagt. En flok engagerede lærere ville ikke nøjes med kun at skabe fantastiske fysiske rammer for insekterne. De ville også skabe fysiske rammer for eleverne, der fremmer fællesskabet og plads til samvær og læring. Indergården var nu delt i to: Den farverige bi-biotop - og det grå flisetomrum med gamle, slidte bænke og et springvand, der ikke duede.
Hurtigt blev lærerne enige om, at de ikke lod sig stoppe, og eleverne var ivrige for, at der skulle ske noget for dem også. Det blev aftalt at etablere et ungemiljø i indergården i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, der kunne skabe samtale- og arbejdsrum, samt give liv og farve i den grå ende af gården.
De overordnede punkter for samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og gymnasier var:
- eleverne skulle afprøve forskellige håndværksfag i den specielle opgave, der bestod i at etablere forskellige siddepladser i indergården, samt at udsmykke dele af væggene, således at der dannes en forbindelse til bi-biotopen
- elev-elev læring, ved at lærlinge underviser eleverne i arbejdsprocesser i de forskellige håndværksfag.
- brobygning mellem folkeskole og erhvervsuddannelser og tilegnelse af praktisk musiske færdigheder.
Vi kan sammen skabe noget nyt og godt
Og så kom dagen i maj, hvor eleverne skulle prøve kræfter som håndværkere. “Kan jeg save lige, hvordan mon man murer, hvordan er lærlingene fra teknisk skole, kan jeg komme på maleholdet?” Og eleverne fra teknisk skole kom med deres lærere, masser af byggemateriale og værktøj.
Hurtigt blev mandskabet præsenteret, hold blev dannet, og eleverne gik i gang med at bære flere kilometer planker og brædder, mursten og mørtel og spandevis af maling ind i indergården. Der blev arbejdet på flere fronter. Man kunne være tømrer og bygge en pavillon ovenpå det gamle springvand, man kunne være snedker og bygge bænke og japansk espalier, man kunne melde sig til at mure samtale-muren, eller man kunne tage fat i det kæmpe malearbejde, der ventede forude.
“Jeg vil være murer”
Eleverne var engagerede, byggeriet tog form og samarbejdet, brobygningen fungerede på højeste niveau. Lærerne havde været meget entusiastiske, og var en overgang nervøse for, om de havde sat sig for meget for? Ville de for meget med eleverne, fik de det ønskede faglige udbytte af projektet? Pludselig råbte en pige: “Jeg vil være murer, det her er så fedt, nu ved jeg, hvad jeg vil”. Flere elever gav tilkende, at ugen var en god uge, at de oplevede sammenhold og engagement. “Vi løfter sammen i flok - ligesom sidste år”. Flere elever fandt ud af, at det at bruge deres hænder ikke er farligt, og det være håndværker kan være en mulig uddannelsesplan.
Nymarkskolen kan være stolt
Projektet viser, at brobygningen er lykkedes, når eleverne kan spejle sig i andre, når de oplever succes, og når det er relevant og brugbart for dem.
Det to-årige udviklingsprojekt på Nymarkskolen har båret frugt. Det grønne flag er kommet for at blive, nye projekter ligger forude, og eleverne er parate til at give naturen en hjælpende hånd.
Læs mere her:
