Ved planlægningen af skoleåret 18/19 ønskede nogle ildsjæle på Balsmoseskolen at starte udeskole op på skolen. På den baggrund blev der nedsat et udeskoleteam, som 1 dag om ugen arbejdede målrettet på 4. og 5. årgang med at flytte undervisningen ud af klasserummet og tilrettelægge undervisnings- og læringsprocesser ud fra en udeskoledidaktik. Fagene håndværk/design, natur og teknologi og madkundskab indgik på udeskoledagen. Der blev i den forbindelse skabt en struktur, hvor de udvalgte årgange havde én udeskoledag om ugen af 6 timers varighed. Hensigten med at etablere udeskolen var at skabe en mere varieret skoledag samt at skabe mest mulig mening for eleverne ved at lade dem arbejde både teoretisk og praktisk med det faglige stof. Endvidere var det et mål gennem udeskolen at øge elevernes trivsel og motivation og ikke mindst efterkomme et stort ønske fra elevernes side om mindre klasseundervisning og mere bevægelse i undervisningen. Lærerne i udeskoleteamet har løbende delt deres erfaringer med den øvrige medarbejdergruppe, hvilket har haft en positiv afsmittende effekt, og medført at der i indeværende skoleår nu arbejdes der med udeskole/åben skole i såvel naturfag som kulturfag på 4. - 8. årgang. 

Nærværende artikel omhandler et særligt element i den nye udeskolepraksis, hvor skolen har indgået et samarbejde  med Grantoftegaard om etablering af skolehaver. Grantoftegaard er en socialøkonomisk virksomhed. (Læs mere om Grantoftegaard nederst i artiklen)

Grantoftegård som undervisningsramme
Når der er udeskoledag cykles der 3, 5 km fra Balmoseskolen til Grantoftegård, hvilket indebærer ekstra bevægelse for eleverne - især de elever, der i begrænset grad bruger tid på fysisk aktivitet i hverdagen. Derudover ligger der yderligere  fysisk aktivitet integreret  i undervisningsaktiviteterne, som kan bestå af alt fra deltagelse i praktiske gøremål i skolehaven, til at bevæge sig rundt på gårdens arealer  for undersøge jord, maskiner,  dyr og planter ved åen, i marken,  i staldene, i drivhuset, i maskinhuset og i grøntsagsudsalget - og  for at mødes med gårdens ansatte, som i muligt omfang fungerer som ressourcepersoner i undervisningen.

På besøg i fårestalden under læmning.

Skolehaven og det faglige
Udeskoleprojektets kerneaktivitet er skolehaven, hvor både 4., 5. og 6. årgang har minimum 8 besøg pr. skoleår  (i 4. klassen dog kun 4 besøg). Skolehaven er etableret i forbindelse med private nyttehaver med telt, redskabsrum,  bålkomfurer og adgang til toiletter.

Undervisningens  indhold ligger tæt op af  “Haver til maver 8 besøg”, hvor eleverne lærer om jordbehandling, såning, lugning, høstning og om afgrødernes forskellighed og smag.

Eleverne opdeles i grupper og hver gruppe får tildelt et lille areal (bed), som de selv står for. Dette giver dem både vedholdenhed, ansvarlighed og ikke mindst ejerskab, når det er deres egen mad de dyrker. Dette mærkes især om efteråret, når de tilbereder retter af deres egne grøntsager på bålkomfurerne. 
Håndværksmæssigt får eleverne undervejs styr på at håndtere mange forskellige slags redskaber. Ud over haveredskaber, knive og økser indøves færdigheder i forbindelse med madlavningen - samt at starte og styre et bål.

Udover de praktiske gøremål får eleverne undervejs igennem indlæg fra lærere og dialoger med ansatte, brugere og andre ressourcepersoner mulighed for at få en mere virkelighedsnær indgang faglige begreber, herunder hvad økologi er i forhold til gårdens driftsområder. Og hvilken betydning det har, når noget er bæredygtigt.

Fordi Grantoftegård udgør et autentisk læringsmiljø - og fordi eleverne har deres gang på gården både forår, sensommer og efterår, får de mulighed for at følge med i hverdagen og årets gang på gården. Det vil sige, de finder ud af, hvornår der for eksempel skal jordbearbejdes, sås, luges og høstes . Men også hvordan dyrenes livscyklus er, og hvordan de skal passes.

Beslagsmeden på besøg i hestestalden. Der blev stillet mange spørgsmål - og givet tilbud om en læreplads….

Som efterhånden værende en fast del af Grantoftegård blev Balsmoseskolens lærere inviteret til at deltage i efterårets høstfest på Grantoftegård. 
Her var der mange elever, der havde taget deres forældre med for at vise, hvad der var kommet ud af den megen tid på gården. Nogle forældre var ekstra motiverede for at se slutresultatet, idet de havde hjulpet med at vande skolehaven i løbet af sommerferien.

Dannelseselementet på Grantoftegård

Grantoftegaard er som socio-økonomisk også en arbejds- og praktikplads for borgere med forskellige baggrunde og forudsætninger.

På Grantoftegaard har eleverne fra Balsmoseskolen mulighed for at møde og være sammen med mennesker med andre forudsætninger for at indgå i fællesskabet end dem selv. Det er således en integreret del af alle læringsforløb og aktiviteter som gennemføres på Grantoftegaard, at der også arbejdes med elevernes forståelse for mennesker med handicaps eller funktionsnedsættelser.

Forud for aktiviteter på Grantoftegaard lærer eleverne om, hvordan de på en hensigtsmæssig måde kan gebærde sig blandt alle mennesker på gården, og de efterfølgende praksiserfaringer i mødet mellem elever gårdens folk står centralt i dannelsen af eleverne til at være en del af et inkluderende samfund. Mads Nissen, som er lærer på Balsmoseskolen fortæller, at det er tydeligt, at de elever som har været en del af læringsmiljøet på Grantoftegaard udviser en øget forståelse for, at der i samfundet er mennesker, som har brug for særlige hensyn - også i voksenlivet. 

Fremtidsperspektiver
Der er ingen tvivl om, at det at flytte undervisningen til Grantoftegård har medført en udvidelse af elevernes læringsrum, hvor de ud over den konkrete undervisning også får mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med landbruget som erhverv, Grantoftegaard som arbejdsplads og møde voksne med forskellige uddannelsesmæssig baggrund.

Fagligt spænder gården og dens arealer som læringsmiljø vidt med både husdyrhold, plante- og grøntsagsavl som driftsområder, hvilket giver et virkelighedsnært grundlag  for undervisning i en mangfoldighed af emner og aktiviteter på alle skoletrin. Emner og aktiviteter som i øvrigt ikke  begrænser sig til naturfag, men kan let indgå i andre fag bl.a. sprogfag og kreative fag.

Forventningen til samarbejdet med Grantoftegård har i den grad vist sig at bære frugt. Det at have en fast base i forhold til at udvikle et eksternt læringsmiljø er uvurderligt, fordi der over tid hele tiden viser sig nye muligheder i det tilhørsforhold, som er blevet opbygget. Det viser sig bl.a. ved, at andre lærere på skolen er begyndt at gennemføre undervisningsforløb på Grantoftegaard med ansatte som ressourcepersoner. Senest har 8. årgang gennemført et forløb om gødning og jordtyper som et del af de temaer, der lægger op til den afsluttende  naturfagsprøve i 9. klasse.

De gode erfaringer med at med at etablere eksterne læringsmiljøer i nærområdet har betydet, at Balsmoseskolen som led i et kommunalt projekt er i fuld gang med også at indgå aftaler med lokale virksomheder om at indgå i lignende samarbejder om at gennemføre udeskoleforløb for de ældste årgange på virksomhederne.

-----

Grantoftegaard

Grantoftegaard kalder sig selv for en ”Øko-social virksomhed” som lægger vægt på at samspillet mellem økologisk landbrug  og social virksomhed.
Det overordnede mål er, at skabe balance mellem det at varetage hensyn til udvikling af såvel jordens som de menneskelige ressourcer. Herunder at arbejde målrettet på at byde ind på forskellige løsninger på flere af FN´s Verdensmål. 
Derudover at gøre det muligt inden for landbruget at skabe nye typer arbejds- og praktikpladser, især til udsatte grupper uden for det aktuelle arbejdsmarked, også kaldet ”Social farming”.