I Dragør er de rige på natur, kultur og har en unik lokalhistorie, og det skal børnene føle sig som en del af. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at skolen og det omkringliggende samfund sammen kan skabe endnu bedre læringsforløb for alle kommunens elever.

Alle skolerne har et fast samarbejde med ungdomsskolen på alle årgange. Det betyder, at alle elever møder læringsforløb fra 0. klasse til de går ud af folkeskolen i Dragør Kommune. Dette giver eleverne en unik viden om deres eget lokalmiljø. Det er ambitionen, at det skal være nemt og udbytterigt for skolerne at tage ud af de små klasselokaler på skolerne, og ud i det store klasselokale - hele kommunen.

I nærværende ansøgning vil vi fokusere på skolernes samarbejde med Ungdomsskolen om at skabe innovative læringsforløb i virkelighedstro omgivelser på en måde, hvor eleverne oplever variation i løbet af deres skoletid. Med andre ord ønsker vi i Dragør at skabe skoledage, som elever ikke glemmer.

Skolernes samarbejde med Ungdomsskolen - Alle steder gemmer på en historie
Historien kan læses i bøger, men i Ungdomsskolens arbejde med skolerne er der fokus på, at historien også skal opleves på egen krop. Derfor arbejdes der med at gøre historien levende ved at tage udgangspunkt i følgende:

• Hvordan mon det føles at skulle flygte i en båd over Øresund under 2. verdenskrig for ikke at blive fanget af tyskerne?
• Var man virkelig i fare under Den Kolde Krig, og hvorfor spillede Dragør en rolle i Den Kolde Krig?
• Hvorfor er kampen om Nordpolen vigtig for os i dag?
• Hvordan var det at være en bondefamilie anno 1898 og miste alt i en brand?

Disse spørgsmål danner rammen om nogle af de obligatoriske historieløb, som eleverne skal igennem på skolerne.  Som elev i Dragør er det en vigtig del af deres dannelse at tilegne sig viden om den lokale historie.

Vi trækker på lokal samfundets specialviden igennem Ungdomsskolen samtidig med at lærere og pædagogers faglige kompetencer bliver sat i spil i en ny kontekst. Således oplever eleverne varierede skoledage med autentiske læringsforløb. Eleverne skal deltage i vedkommende oplevelser og begivenheder, der bidrager til udvikling af egne og fælles forståelser af mennesker, kultur- og naturarv og identitet i deres lokalsamfund – det store klasselokale.

Ungdomsskolen og skolerne har i løbet af de sidste fire år samarbejdet om at lave obligatoriske læringsforløb for alle årgange på alle kommunes skoler. Historieløbene fokuserer på at formidle verdenshistorien i et lokalhistorisk perspektiv. Dette bliver gjort ud fra en overbevisning om, at alle steder gemmer på en historie, der kan blive levendegjort og gjort til autentiske læringsforløb for eleverne.

Alle historieløbene tager højde for folkeskolens formål, fagenes formål og understøtter fælles mål for fagene.

I nedenstående tages der udgangspunkt i obligatoriske forløb som er et udpluk af de forløb som Ungdomsskolen laver i skolerne i Dragør Kommune.

Historieløb – hvad er det?
Historieløbet er et rollespil, hvor eleverne på egen krop lærer om lokalhistorien i et verdensmæssigt perspektiv.  Hvert år gennemfører alle udskolingselever et historieløb, hvor alle elever har en hel dag, hvor de indledningsvis bliver undervist af Museum Amager og Lokalarkivet. Efterfølgende har Museum Amager, Lokalarkivet og Ungdomsskolen skabt et virkelighedstro landskab og rollepil, som sætter rammen for et autentisk læringsforløb. Se artikel om Historieløbet, i Danske Museer, maj 2018, i appendix 1.
De tre historieforløb er: 

•  2. Verdens krig – jødernes flugt, som bl.a. udspiller sig på havnen i Dragør, hvor jøderne under krigen flygtede til Sverige.
•  Den kolde krig – Russerne kommer, som udspiller sig på Kongelundsfortet, som blev brugt i den Kolde Krig til at holde øje med Russerne.   
•  Bondesamfundet anno 1900 – den store brand som udspiler sig på Museum Amager, som viser bondesamfundet. 

Eleverne mødes ude på de historiske lokationer, hvor historieløbet afvikles. Dette afvikles i rollespil med 10 poster, hvor alle er udklædte i forhold til historieløbets konkrete tema.  Eleverne bliver inddelt i hold og gennemlever et historisk scenarie. Fx at de er jøder på flugt, soldater i operation eller bønder i det daglige liv på landet.

Jødernes Flugt anno 1943

På dagen indledes løbet ved, at alle elever mødes og præsenteres for historieløbets tema. Løbet foregår på havnen, og Museum Amagers fiskekutter, Elisabeth K571, spiller en central rolle i historieløbet, der omhandler de danske jøders flugt i 1943. 

Skoleeleverne får udleveret falske identiteter og falske identifikationskort. Derudover får de udleveret rationeringsmærker, som de kan handle med i løbet af dagen. Dagen igennem skal de prøve at finde frem til en kutter, som kan sejle dem til Sverige i sikkerhed. De møder både dansk politi og tyske soldater, fiskere, kromutter med flere. Eleverne ved ikke, om de kan stole på dem, de møder på deres vej. På den måde prøver eleverne på egen krop at være på flugt. Hvis de har penge nok til slut bliver de sejlet til Sverige, hvis ikke må de blive hjemme og finde flere penge.

Russerne kommer anno 1962

Elever samles indledningsvis og får forklaret rammen og indholdet for dagen. Alle eleverne får udleveret uniformer, som de skal bære dagen igennem. Der trænes i eksercits og march. I mens eleverne er ved at træne går alarmen pludselig og fortet bliver sat i højeste alarmberedskab. Obersten beretter, at russerne er ved at krydse 12-sømilegrænsen, derfor skal eleverne trænes til at forsvare Danmark. De trænes i håndgranatkast, gasmasketræning, at bære tung ammunition, måling af radioaktivitet og prøver at aflytte radiooptagelser fra russiske skibe. Derudover skal de have foretaget blodprøver m.m.. Dagen slutter med, at angrebet bliver afværget og herved undgås den tredje verdenskrig. Den kolde krig forsætter. Dagen forløber på Kongelundsfortet.
 

Den store Brand i St. Magleby

Løbet indledes ved, at alle elever får en introduktion til emnet og rammerne for løbet. Alle eleverne er den dag bønder i St. Magleby. De skal rundt på otte gårde, og her skal der arbejdes med forskellige aktiviteter som foregik på landet på den tid. De skal bl.a. kærne smør, malke køre og arbejde i marken. På nogle af posterne prøver eleverne også den traditionelle beklædning. Derudover får de en lektion af frk. skrap i skolestuen. Pludselig går der ild i dele af byen, og her skal eleverne slukke en ildebrand med vand fra branddammen. Til sidst skal de løse mysteriet om, hvem der har påsat den store brand i St. Magleby. Eleverne agerer dommer og dømmer den skyldige som bliver hængt på stedet. Hele løbet finder sted på Museum Amagers adresse

Polarskole

Et andet eksempel er et obligatorisk forløb for kommunes 7. klasser, som har to uger tværfagligt forløb, hvor de arbejder procesorienteret. Forløbet inddrager og anvender mange fag og faglige mål i udskolingen. Forløbet hedder Polarskolen og tager sit udgangspunkt i Rigsfællesskabet Danmark, fx kampen om Nordpolen, olierettigheder og oplevelsen af, at Grønland er en del af Danmark.

Ungdomsskolen i gangsætter og sætter de overordnede rammerne for forløbet, og det er skolens lærere der står for de konkrete faglige forløb igennem de to uger. Forløbet afsluttes med en fysisk dag på Kongelundsfortet med titlen ”Kampen om Nordpolen”. Forløbet er opbygget som en ekspedition, hvor eleverne deltager i en ekspedition til Grønland og Arktis, og undersøger aktuelle problemstillinger, der foregår lige nu; isen smelter på grund af klimaforandringerne, Kongeriget Danmark gør krav på Nordpolen, olieefterforskning i det Arktiske Ocean er på vej, der er nye arktiske sejlruter til Kina og meget mere. I forløbet inddeles eleverne i de seks lande som er aktører i Arktis, Danmark/Grønland, Norge, Rusland, Kina, USA og Canada. Forløbet bliver således fra første færd en konkurrence landene imellem.

Forløbet afsluttes med en aktivitetsdag på Kongelundsfortet. Dagen er et led i undervisningen, hvor vægten er lagt på samarbejde. Her skal eleverne ud og afprøve sig selv på en ”rigtig ekspedition” til Nordpolen. Nogle stikord fra programmet er: Teamwork, teambuilding, brug af kompas, finde vej i White Out, krydse gletsjersprækker og trække hundeslæde til Nordpolen.

Hvordan gør vi? 

Flexdage - en struktur der understøtter mulighed for fleksibilitet og variation

I Dragør kommune har man valgt, at alle klasser har en flexdag om ugen. På denne dag har eleverne det samme fag hele dagen. Faget vil være forskeligt fra uge til uge. 

Ungdomsskolens tilbud understøtter skolernes daglige arbejde med elevernes læring og trivsel. Skolerne har på samme måde, i deres organisering af skoledagen, fokus på at det skal være muligt at inddrage det omkringliggende samfund. Dette bliver bl.a. gjort ved, at skolerne har et skoleskema, der understøtter muligheden for at samarbejde med det omkringliggende samfund på den ugentlige Flexdag. Eleverne har i den forbindelse ét fag, som giver plads til faglig fordybelse og gør det muligt at lave nogle anderledes undervisningsforløb med mere fokus på variation, innovativ og autentisk læring m.m. 

Et af kodeordene for det gode samarbejde er dermed, at det skal være nemt at tilbyde sine læringsforløb til skolerne og afholde dem. Endvidere skal det være nemt for skolerne at tage imod tilbuddene. Dette bliver bl.a. gjort ved, at Ungdomsskolen er med til at sikre, at de tilbud de laver understøtter skolernes arbejde, og læringsforløb tager højde for faglige mål m.m. 

Hvorfor Den åbne skole i Dragør kan inspirere andre?
Alle steder gemmer på den gode historie der venter på at blive fortalt. Gå på opdagelse i lokalmiljøet og der vil udspille sig mulige scener til læringsforløb i skolen. I Dragør tror vi på, at en fast struktur og en forståelse for skolens organisering skaber gode rammer for at arbejde fleksibelt, tværfagligt og innovativt. Det håber vi kan være til inspiration for andre kommuner, skoler og kulturinstitutioner.

Hvordan kan andre bruge tilbuddet?

Alle kan gøre det samme som vi gør i Dragør. Det kræver planlægning fra skolerne og fx Ungdomsskolen. Derudover kræver det også en politisk prioritering og opbakning fra forvaltningen. Det er væsentligt, at der er klare aftaler om økonomien, så dette ikke er en forhindring for at udføre forløbene.

Fast kalender for obligatoriske forløb med skolerne
Det er en styrke for samarbejdet omkring den åbne skole, at der er en fast kalender, som er udarbejdet af Ungdomsskolen forud for, at skolerne skal lave deres årsplan. Det er vigtigt, at det bliver så enkelt som muligt at samarbejde. Dette bliver bl.a. gjort ved, at de obligatoriske forløb allerede tager højde for de faglige mål i forløbene, som også gerne skulle hjælpe i opfyldelsen af fagenes mål og understøtte lærernes arbejde.