STATUS/SAMMENHÆNG:
Søndervangskolens vision er at være ’skolen med plads til alle’. Visionen betyder, at der igennem det seneste årti er arbejdet målrettet med at udvikle stærke og sunde børnefællesskaber for på den måde at give plads til den store forskellighed, børnene hver især kommer med. Vi inkluderer ved den tilgang flere elever, der bor i det lokale skoledistrikt end hidtil – herunder flere elever med særlige behov (henv. til opgørelse af udviklingen af indstillinger af elever til eksterne specialklassetilbud sidst i dok.). 96% af skolens elever har i dag en anden etnisk baggrund end dansk, som er fordelt på op mod 20 forskellige nationaliteter.

Hvordan opstod idéen?

Den lokale skoles superkræfter 
Skolen ønsker at leve op til Aarhus Kommunes mål om øget inklusion. 

Med afsæt i dette arbejder skolen ud fra et værdibaseret pædagogisk fundament, hvor der tages afsæt i et positivt og anerkendende børnesyn, og hvor familierne i distriktet vælger den lokale folkeskole. Søndervangskolen mener, at der er noget meget værdifuldt i, at børn bogstaveligt kan GÅ i skole. Det er fin, fornem og mangeårig skoletradition i Danmark, at børn i folkeskolen kan mødes på kryds og tværs af skel og uanset baggrund. Med valget af den lokale skole styrkes identitet, sammenhængskraft, ejerskab - og ikke mindst muligheden for at etablere den vigtige og tætte forældreinvolvering i hverdagen. 
Skolen har ganske enkelt en tro på den lokale skoles superkræfter.

Søndervangskolen er indrettet efter børnene – og ikke omvendt! 
Søndervangskolen er til for dens elever, og den skal dermed indrettes efter de børn, der til enhver tid går der – og ikke omvendt, punktum! Skolen ynder at sige, at den har det privilegie at have børnene i alle ’regnbuens farver’, og hvor den anser diversitet som en af dens allerstørste styrker. 
Søndervangskolen har allerede mange erfaringer at trække på gennem dens status af Heldagsskole siden 2006, hvor den har arbejdet helhedsorienteret i et tvær- og flerprofessionelt fællesskab – og hvor børnene med den længere skoledag (som er et kombineret skole-/fritidstilbud) har tid til faglig fordybelse og refleksion. Det er bl.a. disse erfaringer og denne viden, skolen ønsker at få sat yderligere i spil med Brede Børnefællesskaber. 

Søndervangskolens erklærede mål er at blive den første skole i Aarhus Kommune, der ikke længere indstiller distriktselever til kommunale specialklasser (dog fortsat evt. specialskoletilbud). 

Hvordan blev BB-tanken udviklet?

For at komme skolens vision et skridt nærmere, har ønsket være at udfolde og skabe Brede Børnefælleskaber. Dette arbejde startede konkret på for 3-4 år siden. I første omgang med 0. årgang og senere hen hele indskolingen – og på den længere bane hele skolen. Grundlaget for Brede Børnefællesskaber har været inspiration fra de hollandske inklusionsskoler samt Magleblikskolen ved Helsingør i DK – og senest NEST-projektet på Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune. 

Søndervangskolen ønskede at starte op i etaper og søsatte derfor pr. 1/8-2016 tiltag ift. de nye skolestartere, hvor skolen var bevidst om, at der var flere børn med særlige behov. Med indførelse af en ’forsøgsklasse’ på 0. årgang fik skolen således mulighed for at bygge Brede Børnefællesskaber op nedefra. Klassens tilgang og undervisningsmetoder blev baseret på Co-teaching samt div. erfaringer fra hollænderne vedr. indretning og handleplaner.

Kort beskrivelse af den hollandske model: 
I et særligt distrikt i Holland er der indført inklusionsskoler, hvor der i alle klasser går 4-5 børn med særlige behov. Børn, der tidligere gik på specialskoler. Klasserne er bemandet med to medarbejdere (lærer/pædagog, lærer/medhjælper, lærer/lærer…). Der udarbejdes en nøje plan for undervisningen, hvoraf rollefordeling og ansvar for de to medarbejdere klart fremgår. Fælles forberedelse er et must. Særlige elevplaner er udarbejdet til eleverne med særlige behov. Teamet arbejder ud fra 6 forskellige måder at undervise på, og hvor der veksles mellem disse i forhold til tema og behov. Indretningen af klasselokalet er en vigtig faktor i forhold til at kunne gennemføre de forskellige undervisningsformer. Der er arbejdet koncentreret med visuelle støttesystemer for hele klassen ud fra en antagelse om, at en stor gruppe elever kan have glæde af stor tydelighed og struktur – og at ingen tager skade heraf. 

MÅL:
Målet med Brede Børnefællesskaber er at skabe et skoletilbud, hvor:

• Alle børn har ret (og pligt) til at være en del af skolens fællesskab
• Skolens fællesskab er så stærkt, at der er plads til det unikke barn
• Alle børn skal blive så dygtige, de kan
• Børn er forskellige, de lærer forskelligt
• Det er i forskelligheden, vi lærer, spejler og udvikler os – alene, og sammen med andre
• Alle børn gør det bedste, de kan

Søndervangskolens erklærede mål i fremtiden er at blive den første skole i Aarhus Kommune, der ikke længere visiterer/indstiller børn til eksterne specialklassetilbud. I stedet udvikler skolen egne lokale tilbud med plads til børnenes komplekse og mangesidede behov indenfor et fagligt højt professionelt ekspertisemiljø. 

TILTAG:

• I august 2016 startede skolen et miniprojekt for de nye 0. klasser, hvor der blev afprøvet en model og derigennem høstet erfaringer til den egentlige opstart i august 2017. 
• Skolen planlagde kompetenceudviklingsforløb for alle involverede medarbejdere 
• Skolen planlagde supervision/vejledning i forhold til børn med særlige behov i samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aarhus Kommune) 
• Skolen afviklede en fælles studietur med deltagelse af ledelse og medarbejdere tilknyttet indskolingen samt en konsulent fra PPR til Magleblikskolen ved Helsingør, der har haft arbejdet med inklusionsklasser siden 2007.
• Skolen inddrog de lokale dagtilbud ved at sikre en god overgang med inddragelse af deres erfaringer 
• Skolen indhentede inspiration fra Katrinebjergskolen/NEST-modellen

TEGN: 

• At skolen fik skabt fælles ejerskab, forståelse og følgeskab til idéen og grundtanken i hverdagen ved, at alle involverede parter erhvervede sig et fælles sprog ift. Brede Børnefælleskaber  
• At de involverede parter passioneret bød ind i tiltaget med deres idéer
• At forældre og dagtilbud bakkede op om idéen

Hvad er der kommet ud af arbejdet? 

EVALUERING:
To gange om året afholder skolen statusmøder med forældrene til børn med særlige behov. Det sker på baggrund af individuelle handleplaner udarbejdet af klasseteamet. Det sker for at sikre, at barnet udvikler sig både fagligt og social.
 
Endvidere deltager alle forældre i 4 årlige Elev Reviews. 
Elev Reviews er Søndervangskolens fire årlige læringssamtaler, hvor forældrene deltager sammen med DAN+MAT-læreren o eleven. Samtalerne gælder for alle elever på 0.-9. klassetrin (henv. videolink).

En gang om året stopper skolen op og evaluerer Brede Børnefællesskaber med PPR ift.: 

• Hvor langt er skolen? 
• Hvad lykkes?
• Hvad er svært? 
• Hvad er næste skridt?

Således startede Brede Børnefællesskaber for alvor i 2017 og er i gang på 3. skoleår, og hvor den sidste del af indskolingen nu er kommet med. Forstået på den måde at alle medarbejdere nu har deltaget i kompetenceudviklingsforløb tilrettelagt og udført af PPR, Århus. 
Et kompetenceforløb der fx har set sådan ud:

Ud over kompetenceudvikling har skolen valgt en økonomisk prioritering ift. at skabe et pædagogisk læringsmiljø for børnene med nyindretning af zoneopdelte klasselokaler og bevægelsessti på gangene – en indretning, der i højere grad tilgodeser diversiteten blandt eleverne i klassen. Der arbejdes med co-teaching, visuelt støttet undervisning og synlig læring. 

Endelig har skolen tilført klasserne flere voksen-ressourcer ift. antallet af børn med særlige behov. Det betyder konkret, at skolen sender færre elever i eksterne specialklasser (henv. tabel), og i praksis oplever utroligt rummelige klasser med børn og voksne, der arbejder med et udviklende og åbent ’mindset’ med høj trivsel i stærke læringsfælleskaber. 

Tilbagemeldingerne ift. Brede Børnefællesskaber er indtil udelukkende positive fra hhv. forældre og medarbejdere – men vigtigst af alt ser det ud til at børnene trives.

Den positive udvikling eksemplificeres af nedenstående tabel:

Resultater: Udviklingen i antallet af indstillinger til kommunale specialklasser for Søndervangskolen: