Som udspring af et sjældent græsrodsprojekt med deltagelse af byens institutioner, forretningsdrivende, foreninger, børn og indsjæle, forsøger Harboøre Skole at skabe sammenhold, identitets(gen)skabelse og læring på en og samme tid.

Ud fra devisen, "Et lærende og nyskabende miljø skaber lærende og nysgerrige børn", har de pædagogiske institutioner i Harboøre haft et ønske om at skabe læringsmiljøer, som rækker langt ud over skolens, børnehavens og dagplejens rammer. De har med denne invitation inviteret en række af byens borgere og erhvervsdrivende ind omkring et ligeværdigt samarbejde om at skabe nye læringsrum for byens børn. Resultatet er blevet en Kultur- og Dialektfestival som en årlig tilbagevendende event,- hvor det intense fokus, som opstår i dialogen på tværs af generationer, professioner og organisationer, tiltænkes at øge borgernes kulturelle viden og stolthed.

Ideen voksede ud af projektet "Harboøre læser". Harboøre ligger på den jyske vestkyst, og byens borgere har i generationer talt 'habøesk'. Dialekten har været identitetsskabende og en del af det kit, der har bundet indbyggerne sammen. I 2016 kan det konstateres, at kun ganske få af byens børn i daginstitutionen taler dialekt, og mange af den opvoksende generation taler et rigsdansk, der dog har vestjysk klang. Mange taler denne variant af rigsdansk til deres børn, for at de ikke skal vokse op og skille sig ud, når de bevæger sig uden for byskellet og åbner munden, og andre har fået børn sammen med partnere, der ikke i udgangspunktet talte dialekt, og der ses det ofte, at dialekten viger for det rigsdanske.

Dialektfestivalen skulle sætte fokus på det sprog, som er - og har været - så stor en del af identiteten i Harboøre.

Succeskriterier

Øget sproglig og kulturel bevidsthed hos børnene i forhold til lokalhistorie, dialekt og rigsdansk.

Involvering af lokalsamfundet i tråd med målsætningen for den åbne skole. Tanken var her, at udviklingsforløbets arbejdsformer, der normalt ikke er folkeskolehverdag (inddragelse af lokale som kultur- og sprogformidlere, småkagedyst, dialektskilte i den lokale Brugsen med tilhørende QRkoder etc.) ville have betydning for elevernes motivation og ligeledes have positive konsekvenser i et differentieringsperspektiv.

Se i øvrigt projektets facebookside her: https://www.facebook.com/dialektfestival/

Ansvarsfordeling:

Ph.d.-studerende Trine Holck Grunddahl, samt lærer på Harboøre Skole, Solvejg Korsholm Eskesen, var tovholdere på udviklingsforløbet. Herudover var der nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra byens børneinstitutioner og lokale aktører. Udvalget fungerede både som idegeneratorer, facilitatorer og evaluerende instans.

Alle repræsenterede institutioner og aktører blev opfordret til at komme med indslag til ugens program. Skolen afsatte tre dage i ugen med alternativt skema, hvor eleverne bl.a. producerede nye skilte til mange forskellige varegrupper i Brugsen, hvor varens navn blev skrevet på dialekt (se også facebookside). Rundt i byen kunne man finde skilte med gamle dialektudtryk, som børnene skulle give en forklaring på. Ældre borgere var inviteret ind på skolen som repræsentanter for en svunden tid, og eleverne fik lov til at spørge til alt mellem himmel og jord. Den lokale storyteller fortalte spøgelseshistorier fra gamle dage, og der blev sunget og leget gamle sanglege, bagt småkager mm.

Udviklingsforløbet har skabt fornyet sammenhold og identitets(gen-)opdagelse i lokalsamfundet og glæde på tværs af generationerne.

Håbet er desuden, at udviklingsforløbet vil give eleverne forståelse for lokalområdets kulturelle og sproglige særegenhed og dermed bidrage til elevernes alsidige udvikling og dannelse.

Forandringer:

Dialektfestivalen har givet byens børn en øget sproglig bevidsthed, både hvad angår dialekten og det rigsdanske. Dertil har festivalen bidraget til forståelse for lokalt medborgerskab: Hvad vil det sige at høre til et lokalt fællesskab, og hvad betyder det i forholdet til "de andre"? Her har fokus været, at vi ikke alle behøver at være - eller tale(!) på samme måde. Børnene har fået et skærpet "mig-og-verden"-perspektiv. En mere konkret forandring kan naturligvis aflæses på skolens årshjul, hvor Dialektfestivalen vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed - noget, som alle byens børneinstitutioner såvel som hele lokalområdet bakker stærkt op omkring.

Vejledning til andre:

En dialektfestival, som den, Harboøre Skole har afholdt, vil i sagens natur være egnsspecifik, hvorfor det er vanskeligt at udforme en decideret vejledning. Vigtigt er det dog, at man allierer sig med lokale aktører (nedsæt et udvalg bestående af skole, evt. alle byens institutioner, hvis det kan lade sig gøre, samt forskellige lokale interessenter) for at få en føling med, om der overhovedet er interesse for projektet. Herefter kan den konkrete planlægning gå i gang; hvem skal involveres og i hvilket omfang, hvornår skal projektet finde sted, etc.? 

Nytænkning

Den åbne skole rummer i sig selv potentialet til nytænkning. I dette tilfælde består nytænkningen i, at hele lokalsamfundet aktivt tænkes ind som alternative læringsmiljøer for skolens børn. Børnens læring har for en stor dels vedkommende slet og ret fundet sted forskellige steder i byrummet og ved inddragelse af lokale ildsjæle. Dertil kommer, at udviklingsforløbet er koncentreret i en intens uge, frem for at finde sted "drypvis" som en del af skolens hverdagsaktiviteter.

Udviklingsforløbets fokus:

• Åben skole
• Lærer-pædagog-samarbejde
• Trivsel
• En varieret skoledag
• Lokal forankring
• Sproglig diversitet
• Samspil mellem byens børneinstitutioner (landsbymodel) Samskabelse mellem skole, børnehave, dagpleje og lokalsamfundet.
• Nysgerrighed i forhold til sprog

Betydning for elevernes læring, trivsel og dannelse:

• Eleverne har opnået kendskab og indsigt i lokalområdets historie og kultur
• Eleverne har opnået indsigt i sproglig mangfoldighed.
• Eleverne har skullet kommunikere med mange forskellige "fremmede" voksne
• Samarbejdet på tværs af generationer har været præget af respekt, interesse og humor.

Eleverne har vist og udtrykt glæde, stolthed og ansvarlighed ved præsentation af eget arbejde ved åbent hus arrangement, udstilling i Daglig Brugsen og deltagelse i kulturaften.

Et omfattende samarbejde

Tanken er, at projektet skal blive til en årlig tilbagevendende temauge.

Festivalen, der første gang fandt sted i uge 37 i 2016, havde - foruden skolens forældre, elever, medarbejdere og skolens daglige ledelse - også følgende lokale samarbejdspartnere:

• Lokalhistorisk Arkiv
• Harboøre Centeret
• Harboøre Hotel
• Harboøre Kirke
• West for Vrist (lokalt band)
• Harboøre Husmoderforening
• Harboøre Søndagsskole
• Dagplejen i Harboøre
• Børnehuset Harboøre

Desuden har ph.d.-studerende ved Pædagoguddannelsen i Holstebro, Trine Holck Grunddahl, fulgt projektet som en del af empiriindsamling til sin afhandling.

Se videoer her: https://www.facebook.com/dialektfestival/videos/

Skolens hjemmeside; http://harboore-skole.skoleporten.dk/sp