Initiativet til disse læringsforløb så dagens lys, da skoleleder, Tina Mandrup, fandt ud af, at en af skolens matematiklærere, Charlotte Gyldenvang Nielsen, ønskede at inddrage kodning og programmering i undervisningen. Og således er der fra det nye, igangværende skoleår kommet kodning og programmering på skoleskemaet - for alle elever.

Kodning og programmering
Helt konkret går indsatsen ud på, at samtlige elever - fra 1. til og med 9. klasse - i løbet af det igangværende skoleår skal igennem et læringsforløb på 15 timer. 10 af timerne indgår som en integreret del af matematikundervisningen, hvor eleverne bliver introduceret til kodning og programmering på et niveau, der svarer til deres alderstrin.

I de resterende timer vil eleverne, ved brug af Lego, samarbejde i kreative processer, hvilket i princippet kan foregå i alle fag - i alt lige fra musik til et sprogfag. Baggrunden for inddragelse af LEGO er, at LEGO appellerer til elevernes kreativitet og samarbejdsevner. Tillige har LEGO, som en del af det at være LEGO Education Innovation School, forestået kurser, hvor skolens naturfags- og matematiklærere er blevet fortrolige med at anvende skolens omfattende LEGO-samling, der rummer et væld af tilhørende digitaliserede opgaver og materialer.

I skoleåret 16/17 kørte et tilsvarende forløb som pilotprojekt, hvor de daværende 8. og 9. klasser - med stor begejstring - var igennem læringsforløb, der lærte dem at kode og programmere.

Teknisk og naturvidenskabelig indsigt
Igennem denne satsning opstår et samspil mellem aktører, som konkret tager fat om mange udfordringer - både på et nationalt, kommunalt og læringsmæssigt plan.

Alle prognoser peger på, at det danske arbejdsmarked fremadrettet vil opleve store problemer med at rekruttere og fastholde højtuddannede medarbejdere med teknisk og naturvidenskabelig indsigt, hvilket er en væsentlig barriere for væksten og udviklingen på det naturvidenskabelige område. Samme tendens kan identificeres i Kalundborg Kommune, der netop også efterspørger flere kandidater med denne baggrund, hvilket der har været fokus på i kommunen. Resultatet er etableringen af en diplomingeniøruddannelse fra september 2017. Målet er, at Kalundborg bliver en kommune, der profilerer sig på naturvidenskab - på tværs af alle uddannelsestrin. Her spiller folkeskolen en afgørende rolle, idet børn og unges interesse og motivation for de naturvidenskabelige fag ligger som en naturlig nysgerrighed blandt de yngste børn - en nysgerrighed, som fortsat skal stimuleres fra skolestart.

På det læringsmæssige plan er det forventningen, at kodning og programmering vil højne elevernes matematiske forståelse. Denne forståelse skal ske ved at koble de teoretiske matematiske kompetencer med kreative og innovative aktiviteter, da eleverne herigennem lærer, at det er ufarligt at prøve sig frem.

At knække koden
En afgørende præmis, for at computere og teknologi generelt kan fungere, er, at nogen har programmeret dem til at udføre bestemte kommandoer. Når eleverne lærer at knække denne kode, åbner der sig en ny verden af utallige muligheder. Og lige så vel, som eleverne udvikler sig, bliver lærerne tilsvarende også kompetenceudviklet. Alle matematiklærere vil blive "sidemandsoplært" af Charlotte Gyldenvang Nielsen, og hun står til rådighed, når den enkelte lærer skal forberede og gennemføre undervisningen med sin klasse. Det samme gælder i de læringsforløb Kirsten Noe indgår i med anvendelse af LEGO i de fag teamet vælger. De pågældende lærere er derfor ikke væk fra undervisningen mens de lærer nyt, og eleverne skal ikke undvære deres faste lærere. 

Kodning og programmering​ som fast del af matematikundervisningen
Fremadret er det tanken, at forløbene skal udvikle sig, således at kodning og programmering bliver en fast bestanddel af undervisningen i matematik og i alle andre fag, hvor det giver mening. Skolen ønsker ligeledes at indgå i læringspartnerskaber med de lokale virksomheder, hvor eksempelvis de allermest motiverede udskolingselever kan få muligheden for at arbejde med kodning og programmering på et højere niveau som deciderede praktikforløb i en virksomhed.

Fremtidens kreative og innovative løsninger
Med dette tiltag udruster Skolen på Herredåsen eleverne til at begå sig i en verden, hvor computerteknologien vinder mere og mere indpas. For at kunne skabe fremtidens kreative og innovative løsninger er der behov for, at eleverne kan koble teori og praksis - at de får udviklet faglige grundkompetencer som kodning og programmering. Det er dog uden for enhver tvivl, at skabende processer skal ske i samarbejde med andre. Måden, hvorpå skolen griber tiltaget an, gør læringen sjov, aktiv og varieret, og samtidig bidrager denne undervisningsform til at skolen lever op til nationale og lokale udfordringer, ikke blot i forhold til erhvervslivets efterspørgsel, men også i forhold til at højne elevernes faglige niveau særligt indenfor for naturfagsrækken. Sidegevinsten, ved denne måde at gribe undervisningen an på, er, at vi får kompetenceudviklet vores medarbejdere med afsæt i egen praksis. Dette giver større sandsynlighed for, at den enkelte lærer får konsolideret sine nye kompetencer, idet lærerne får udviklet et stærkt fagligt fællesskab. Endelig er der klare fordele forbundet med, at eleverne ikke skal undvære deres faste lærere if. m. kompetenceudviklingen.

Skolens hjemmeside; http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp