Elverdamsskolen afd. Tølløse (Holbæk)

Elverdamsskolen afd. Tølløse (Holbæk)

Aladdin og fjerne kulturer - Elverdamsskolen afd. Tølløse, teatergruppen Elverfolket og Billedskolen Holbæk samarbejder i projektet Aladdin og fjerne kulturer om scenografi og billedkunstundervisning.

Gennem kvalificeret faglig undervisning ønsker Elverdamsskolen afd. Tølløse og Billedskolen Holbæk at skabe og skærpe elevernes interesse og motivation i forhold til at udvikle eget billedkunstnerisk udtryk. Via en kobling til dele af det øvrige kulturliv og de kunstneriske miljøer i Holbæk var intentionen derudover at give børnene en oplevelse af at være en del af en større sammenhæng – at give perspektiv, udsyn, fælles fortællinger og skabe synlighed.

Eventyret om Aladdin
Eventyret om Aladdin var fra starten forløbets samlende fokus. Første del af projektet blev indledt med en installation og udstilling i Kulturkasernens cafe og der blev samarbejdet med teatergruppen Elverfolket om scenografien til forestillingen Aladdin - i forbindelse med opsætningen af ’Aladdin’ på Kulturkasernens scene. Alle elever fik invitation til forestillingen, hvor de kunne se deres egne værker i den større sammenhæng både på scenen og i Aladdinudstillingen i Cafeen. I alt ca. 150 medvirkende elever og deres familier har set udstillingen og forestillingen på Kulturkasernen.

Høj kvalitet og anderledes erfaringer
Igennem hele forløbet er der gjort forskellige forsøg med hensyn til undervisningsform, struktur og undervisningsforløbenes varighed og antal lektioner med erfaringer fra Billedskolens normale praksis. Eleverne har således oplevet høj kvalitet i den almindelige billedkunstundervisning samt fået de anderledes erfaringer, der opnås gennem mødet med professionelle kunstnere og de kunstneriske miljøer.

Elverdamsskolen afd.Tølløse er desuden med i det større projekt Kunst i Skolehøjde.

 

Skolens hjemmeside; http://kildedamsskolen.dk/

Senest opdateret den

27. februar 2018

Læs også

22.11.19
Publikumsprisen: Svartingedal Skole, Bornholms Regionskommune
Som det projekt, der fik mest opmærksomhed på Facebook, vinder Svartingedal Skole publikumsprisen ved DM i skoleudvikling 2019.
22.11.19
5. plads: Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune
Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.