Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel
Højt begavede elever er ofte en overset gruppe elever i skolen – elever, som ikke nødvendigvis får de faglige udfordringer, de har behov for i forhold til deres begavelse. Det betyder, at de måske ikke præsterer svarende til deres begavelse og derfor keder sig på grund af manglende faglige udfordringer. De kan derfor opleves som besværlige af deres lærere. I dag sidder der en højt begavet elev i hver til hver anden klasse i folkeskolen, men vi ved ikke meget om, hvordan de trives, og kender ikke deres undervisningsmæssige behov. Et studie af den internationale forskning på området viser, at både inkluderende indsatser såsom særlige undervisningspro-grammer for de højt begavede elever inden for den normale undervisning, og ekskluderende indsatser såsom specialklasser og specialskoler alene for højt begavede elever, samt undervis-ning i nogle timer om ugen uden for den almindelige klasseundervisning har en positiv effekt. Men den bedste effekt ses især i forhold til særligt tilrettelagt undervisning for de højt begave-de elever uden for klassen i nogle få timer om ugen, og hvor de højt begavede elever fortsat har samvær med deres klassekammerater i den almindelige klasse.