Lisbjergskolen har siden 2008 forholdt sig til, hvordan skolen har villet udbyde og tilbyde valgfag for de ældste elever. I første omgang ville skolen gerne videreudvikle det faktum, at eleverne er vant til og dygtige til at arbejde projektorienteret, men blot i en helt ny form. En form hvor eleverne specialiserer og fordyber sig i et område, der har deres særlige interesse.

Med den tanke blev Det Kreative Speciale til. En unik mulighed for at dygtiggøre sig inde for et område, som eleverne måske vil beskæftige sig med resten af livet. Og som måske kan hjælpe dem med at træffe det rigtige studievalg – og give dem flere muligheder. Bag navnet ligger også den sandhed, at det gerne skulle henvende sig til alle – uanset om man er boglig stærk eller ej. Det handler i princippet om interesse og fordybelse – men endnu mere om at lære eleverne at tage ansvar og eksperimentere.

Belært af andre skolers frustrationer ved at skabe valgfagsundervisning, har Lisbjergskolen valgt at skabe en undervisningsramme, hvor eleverne igennem skoleåret har arbejdet procesorienteret med det selvvalgte kreativt speciale. Bevægelsen har gået fra at være procesorienteret til at være produktorienteret i en afsluttende temauge for hele overbygningen.

Det Kreative Speciale skal give de ældste elever på skolen mulighed for at dykke ned i et kreativt stofområde, hvor de kan opdage og udfordre dem selv. Det er både ment som en styrkelse af de kreative fag på overbygningen, der der ofte forsvinder i støjen fra karakterfokus og rettetheden mod eksamen. Det er også tanken, at arbejdet med Det Kreative Speciale skal styrke eleverne i at arbejde projektorienteret, og de erfaringer dette giver, vil kunne blive benyttet i arbejdet med projektopgaven på 9. årgang – og i en fremtid på arbejds- og uddannelsesområdet, hvor evnen til at arbejde selvstændigt med større projekter vil være et af de krav, som eleverne møder.

Ramme og indhold
Undervisningen i Det Kreative Speciale startede op en måned inde i skoleåret. På daværende tidspunkt var eleverne blevet bekendt med fagets form og indhold. De første gange blev brugt på at lade kreativiteten få frit løb. Det var vigtigt, at eleverne fik en fornemmelse for at kreativitet er et bredt begreb – og at de dermed alle gerne skulle kunne pejle sig ind på et stofområde, som de havde lyst til at gå i dybden med. Derfor var fælles brainstorm også et nødvendigt didaktisk redskab.

Forløbet blev også skudt i gang af et forfatterbesøg fra Kenneth Bøgh Andersen, et oplæg hvor mange kreative vinkler kunne findes, og hvor det fint blev illustreret, hvor vigtig processen er, hvis man skal skabe en historie. Netop denne læresætning kan bruges for alle de kreative stofområder, der kan arbejdes med. Uanset om der er tale om design, arkitektur, hjemmesider eller fotoserier.

Efter denne indledning, blev eleverne bedt om at vælge et kreativt speciale. Det var et krav fra lærernes side, at eleverne forsøgte at være så specifikke som muligt i beskrivelsen – da vi ud fra elevernes beskrivelser efterfølgende skabte 4 hold, med hver deres overskrift.

Elevernes bud på deres kreative speciale lød fx således: Fotobog, Smykkedesign, Novellesamling, Bro-modeller, Sæbekassebil, Hundehus, Stop Motion-film, Puslespils-kjole, Computerspil, Maleri, Stol.

De 4 hold der herefter blev skabt fik følgende overskrifter:

• IT, hjemmesider og computerspil
• Film, foto og forfatterarbejde
• Tekstildesign og mode
• Kunst, arkitektur og møbeldesign

Hvert hold fik tildelt en vejleder (læs; lærer), der igennem hele forløbet var den primære kontaktperson i forhold til arbejdet med processen og det kreative speciale. Dog var det tilskyndet, at vejlederne indimellem tog over for hinanden, når eleven bevægede sig fra det ene kreative område til det andet. Man kunne også opleve, at vejlederen henviste til andre – også uden for skolen – i bestræbelsen på, at eleven fik den bedst mulige hjælp.

Udgangspunktet for Det Kreative Speciale var herefter to ugentlige timer i sammenhæng, hvor eleven gik i gang med at arbejde procesorienteret med sit stofområde. Det betød bl.a. at man skulle søge viden, finde eksempler på inspirationskilder, løse små opgaver der relaterede til specialet – og hele tiden arbejde sig hen imod en viden og ekspertise på det stofområde, som man havde valgt at lave sit endelige produkt i. I denne procesperiode var procesmappen uden tvivl det vigtigste redskab.

Enkelte gange blev processen afbrudt for at skabe yderligere inspiration via kulturelle indsprøjtninger. Det gjaldt bl.a. et besøg på kunstmuseet Aros, filmforevisninger og et socialt arrangement for alle eleverne, hvor de i samarbejde skulle designe og producere beklædningsgenstande.

Proces vs. Produkt
Procesmappen – der blev uddelt til eleverne første gang, de var på deres hold – bestod af en A3-mappe (tegneblok) med kartonlignende papirtykkelse. Denne mappe skulle eleverne igennem hele forløbet benytte til at illustrere tanker, idéer, inspiration, opgaveløsninger og status. Det kunne både ske gennem collager, udklip, tegninger, modeller og skriftligt arbejde. Procesmappen fungerede dermed også som kommunikationsredskab imellem elev og vejleder. Det var elevens måde at sætte ord på tanker og handling, og det var vejlederens mulighed for at skabe sig et hurtigt overblik og give eleverne nye indspark til at komme videre i processen. Den vigtigste funktion i forhold til procesmappen var, at eleverne hele tiden blev tvunget til at forholde sig til deres proces og igennem refleksioner og begrundelser fik argumenteret for de valg, som de foretog sig.

Fra starten af forløbet var det gjort klart for eleverne, hvilke krav der blev stillet til dem i Det Kreative Speciale. Hele processen skulle afsluttes med en temauge, hvor alle eleverne i overbygningen arbejdede på at færdiggøre deres kreative speciale. Torsdagen i selvsamme uge skulle eleverne stå klar med en stand i hallen, hvor de først og fremmest skulle fremvise deres endelige produkt – dernæst have deres procesmappe synlig, således at de besøgende ved selvsyn kunne se den proces, som eleverne havde været igennem.

Jo længere hen i forløbet man kom, desto større fokus var der på det endelige produkt. Det var dog ambitionen at sørge for, at eleverne havde stor fokus på processen, så lang tid som muligt. I den afsluttende temauge blev der indhentet lærerressourcer udefra, så bl.a. de mange elever, der var i gang med at bygge i sløjd, kunne få en ekstra hjælpende hånd. Afslutningsvis blev der også fokuseret på at få stablet en stand på benene, der med flot opsætning og godt blikfang kunne være prikken over i’et for hele forløbet.

Afslutning og evaluering
Afslutningen med fremvisningen af Det Kreative Speciale for forældrene torsdag aften – og for resten af skolen fredag morgen, fandt sted i ugen før påskeferien. Dermed blev der også givet luft til den eksamensfokus, som 9. klasse naturligvis måtte have efter påsken. Timerne i Det Kreative Speciale forsvandt ud af skemaet efter temaugen.

Alle elever har efterfølgende fået en udtalelse for deres arbejde med Det Kreative Speciale. Udtalelsen fokuser på elevernes proces og arbejdsindsats, deres procesmappe og deres endelige produkt. Med udtalelsen følger en karakter, og den er ydermere formet således, at den uden videre kan fungere som supplement til en eventuel studie- eller jobsøgning.

Forløbet blev evalueret af både vejledere og elever med en klar tilkendegivelse om, at faget ønskes som en fast bestanddel på Lisbjergskolens overbygning. Mange elever har fundet det befriende at skulle beskæftige sig med et kreativt fokus midt i karakterræset, andre har opdaget (særligt i den afsluttende temauge), hvor meget de rent faktisk er i stand til. Der var fra alle sider stor begejstring for det udbytte, som eleverne har fået igennem Det Kreative Speciale. Den afsluttende temauge og udstilling blev et tilløbsstykke, hvor både lærere og elever kunne mærke, at her var man samlet om meget mere end bare undervisning.

Se også
Video, der viser den udstillingen "Det kreative speciale 2019": https://www.youtube.com/watch?v=Z_afav6cpEI&t=7s