Tinglev Skole (Aabenraa)
På Tinglev skole har de fous på inklusion og trivsel og de har ansat skolehunden Hardy.
Skolehunden er både et supplement til, og en del af skolens PIT tilbud. Skolehunden bliver bl.a. brugt til: trøst, støtte, læse for, gå tur med og belønning, samt give opmærksomhed på en anden måde, end det mennesker kan.
Det giver ro i klassen at have en skolehund
For Tinglev Skole har det været nemt at indføre/afprøve skolehunden, da en medarbejder har en egnet hund. Skolehunden er en del af skolens hverdag og skolen forventer at det også vil være det fremover. Det giver ro i klassen at have en skolehund, og kontakten med Hardy er et positivt afbræk for nogle elever.
- Børn/voksne der ellers er utrygge ved hunde, er trygge ved Hardy.
- Regelbunden omsorg: Børnene passer på hunden, efter de retningslinjer de har fået af hundens ejer
- Hundens ejer får en god kontakt til børn han ellers ikke har kontakt til.
- Hardy bliver bl.a. brugt til belønning i "PIT", f.eks. når opgaven er lavet må man kæle med hunden.
- Hardy er god at læse for, den lægger sig gerne helt op af barnet og giver dermed en rigtig god og positiv kontakt til barnet.
Hardy en 9 år gammel labrador
Tommy, Hardys ejer foreslog skolens leder at hans labrador på 9 år skulle prøve at være skolehund. Hardy har i en årrække været førerhund for en blind mand i Haderslev, og ville dermed være meget egnet som skolehund. Skoleleder, Pia, samt bestyrelsen var straks med på ideen, og Hardy blev ansat.
Hardy følger sin ejers skema to dage om ugen
Hardy følger sin ejers skema to dage om ugen og har tilkaldevagt. Hardy er med sin rolige fremfærd, med til at skabe et roligere læringsmiljø. Hardys tilstedeværelse kan give børnene en lille pause i det faglige arbejde, hvor de kan give og modtage ægte opmærksomhed. Hardy kan også blive hentet af pædagogerne fra "PIT", vores AKT tilbud, når det giver mening at gå en tur eller læse for Hardy.
Hardy er populær
Hardy er meget populær blandt elever og personalet, det giver mange kærlige klap, når han går gennem skolen. Det giver også mange gode muligheder for, at tale med elever som ejeren ikke normalt taler med.Det er Tommy, hundens ejer, der har ansvaret for Hardy, både hvad pasning og træning angår.
Vejledning til andre:
Hvis man starter med en "medarbejderhund", vil vi anbefale at det er en rolig, ikke for ung, veltrænet hund, gerne en pensioneret personlig hjælpehund.
Skolens hjemmeside; http://tinglevskole.skoleporten.dk/sp