Kobberbakkeskolen (2) 2017 (Næstved)

Kobberbakkeskolen (2) 2017 (Næstved)

Autismeklasse i nye klæder på Kobberbakkeskolen. For især normalt- til højtbegavede piger i alderen 14-17 år er der brug for et ændret fokus for at holde skolevægringen på afstand og give dem oplevelsen af ikke at spilde tiden i skolen. Der er brug for et stærkere fokus på det fag-faglige, samt at fjerne sig fra den traditionelle tanke om socialfag, hvor man forsøger at koble tanke og følelser og tage andres perspektiv.

Vi oplever en stigning i antallet af normalt- og højtbegavede piger med autismespektrumforstyrrelser, som ikke trives i skolen og som, når de når sidste del af mellemtrinnet og overbygningen, ikke længere rummer den almene folkeskole og udvikler massiv skolevægring.

Autisme hos normalt til højtbegavede børn og unge er et usynligt handicap og derfor svært for omverdenen at forstå. Det er særlig svært at genkende de sociale og kommunikative vanskeligheder hos piger med autisme, da pigerne har en særlig pigeprofil og deres måde at være anderledes på er meget forskellig fra drengene med autisme.

Særlig profil inden for autismespektret

Der er i de seneste år kommet større fokus på at piger har en særlig profil inden for autismespektret og at pigerne er anderledes end drengene. Pigerne har lav stress-sårbarhedstærskel og har fortrinsvis gode sociale evner, men på grund af deres anderledes kognitive profil bliver de udtrættet, stressede eller isolerede, hvis de skal klare sig selv og ikke mødes med den nødvendige viden, forståelse og støtte.

På trods af at pigerne er socialt rettede, har de svært ved at være en del af det sociale fællesskab, de har ofte lavt selvværd og er ofte præget af en indre fornemmelse af at føle sig forkerte, de har anderledes sociale kompetencer end deres jævnaldrende og mangler handlestrategier til at være sammen med andre.

Dette perspektiv skal i en daglig dag ses i konteksten af, at pigerne på mange områder er fagligt velfunderet. De er faglige målrettede, men har store udfordringer ved at magte en hel skoledag/skoleuge i fuld faglig skema så der tages hensyn til - og prioriteres i pigernes faglighed således at pigerne opnår en hel afgangsprøve og bliver livsduelige samfundsborgere.

Pigeklassen

Projekt pigeklasse er et samarbejde mellem Kobberbakkeskolen afd. Sydby og Specialpædagogisk Netværk med psykologisk konsulent Christina Sommer som supervisor på projektet.

Pigeklassen består af 8 normalt til højtbegavede piger i alderen 14-17 år med autismespektrumforstyrrelser, som har en særlig sårbarhed og derfor har svært ved at indgå i den normale folkeskole, men som også er svære at inkludere i flere af de specialtilbud som ellers stilles til rådighed. Mange af pigerne har udviklet komorbide lidelser, som OCD, spiseforstyrrelser, angst, stress og depression og har alle haft længerevarende skolevægring, hvor de har været isoleret i hjemmet og blevet tiltagende dårligere.

Projektet er baseret på 8 piger og en personaledækning, som består af 2 lærere og en pædagog, og deres tid er tilrettelagt således, at der hele tiden er min. 2 lærere/pædagog i klassen fra pigerne kommer til de går hjem. Dette for at sikre at pigerne er trygge og at der hele tiden er en voksen til rådighed, som kan gå fra med pigerne.

Målet for pigernes skolegang i projektet er på lang sigt at de bliver i stand til at tage folkeskolens afgangseksamen. På kort sigt er målet at få dem i skole, lære dem at være i skolen og være sammen med andre. Opstarten er 2 timer dagligt fra kl. 9-11. 

Projektet er startet op i efteråret 2016.

Forud for projektet har vi samlet den viden og erfaring, som vi har omkring pigerne, for at skabe et skoletilbud som tager højde for pigernes sociale sensitivitet, deres store behov for forudsigelighed i hverdagen og samtidig skabe et miljø, hvor de ikke føler sig alt for ”særlige”.

Overvejelserne og planlægningen før pigernes skolestart har været omfattende.

Lærere, pædagog og supervisor samt styregruppen, har haft mange drøftelser omkring pigernes profiler, deres behov, og den pædagogiske praksis.

Vi har særligt haft fokus på pigernes socialsensitivitet, manglende evne til at danne sammenhænge i hverdagen og deres optagethed af at præstere ”korrekt” og heraf hyppige oplevelser af ikke at gøre det godt nok.

Pigerne har som udgangspunkt et stort ønske om at gå i skole og oplever ofte at der er meget spildtid, derfor har det været afgørende at tænke skoledagen meget skolefaglig og mindre tid til alt det sociale.

Projektets fokuspunkter er derfor pigerne sociale sensitivitet, en høj grad af forudsigelighed på samtlige områder, samt høj faglighed.

Ift. visiteringen af pigerne har det været vigtigt at samle en gruppe af piger, som matcher hinanden kognitivt, således at der på sigt er mulighed for at undervise pigerne samlet og så der kan skabes et fællesskab omkring det faglige i skolen.

 Pjece frem for et autismevenligt skema

En yderst grundig forberedelse af pigerne har været afgørende for at de overhovedet mødte op, og der er brugt mange timer på at finde en form, hvor pigerne får alle de detaljer og informationer, som de har brug for, for at kunne danne sig et overblik over hvad de skulle møde op til, og samtidig tage højde for, at pigerne er meget sensitive overfor en mere almindelig autismevenlig ramme. Mange af pigerne reagerer negativt på piktogrammer, skemaer og særlige visualiseringer, da de føler sig talt ned til og forkerte. Dog har pigerne brug for en meget høj grad af forudsigelighed, så der er blevet udarbejdet velkomstpjece og skemaer med mange detaljer, men i en form som minder mere om en pjece, frem for et autismevenligt skema.

Pigernes skoleskema har været tilpasset således at pigerne er startet op med ganske få timers skole hver dag og så har vi løbende lagt flere timer på. Dette for at sikre pigerne en oplevelse af at lykkedes i de krav der stilles til dem, da mange af pigerne trækker sig, når de oplever nederlag ved ikke at kunne indfri de krav der stilles til dem både socialt og fagligt. Pauserne har været reducerede og har taget udgangspunkt i de samme aktiviteter, f.eks. spil, så pigerne har været trygge i at vide hvad de skulle lave i pauserne og ikke har været overladt til sig selv.

Gøre pigerne trygge

Ift. socialfag så reagerer mange af pigerne negativt på at have socialfag på mere traditionel vis, hvor man f.eks. tager udgangspunkt i at koble tanker og følelser, tale om at tage andres perspektiv og bruge redskaber såsom f.eks. kat-kassen. De har en oplevelse af at blive talt ned til og derfor har det været vigtigt at inddrage pigerne i emner, som de selv synes giver mening. De har også haft brug for at vide hvad socialfag er og hvorfor det er på skemaet som en del af den understøttende undervisning. Forklaringen til pigerne har været at de fleste piger har en bred social bekendtskabskreds og løbende sparer omkring alt det sociale. Det har pigerne i klassen ikke og derfor er der mange ting omkring det sociale, som man kan undre sig over, være usikker på eller mangle strategier for, som man så kan spare og tale om i socialfag. Det har været vigtigt ikke at gå for tæt på pigerne, men tage nogle overordnede temaer op, som man har kunnet tale ud fra. Det tager længere tid for pigerne at blive trygge i skolen og enkelte piger oplever det grænseoverskridende, hvis en lærer eller pædagog taler om personlige ting med dem. Derfor handler det om at gøre pigerne trygge og have nogle overordnede emner at tale sammen om.

Arbejdet med pigernes sociale – og relationelle kompetencer er afgørende for, at pigerne oplever succes inden for det faglige område. Til gengæld er det afgørende, at lærerne er fagligt stærke i de fag de underviser i samtidig med, at der skal tages højde for den enkelte piges generelle udfordringer således at det faglige arbejde sammenkobles med pigernes individuelle dagsform.

Nødvendige kompetencer

Stor erfaring og viden om piger med autismespektrumforstyrrelser.

Kombination af højt faglige kompetencer og stærke relationskompetencer

Pædagogens rolle i teamet

Pædagogens rolle ift. pigerne er:

  • at være til stede for pigerne i forhold til deres tryghed og  velbefindende i de timer de er i klassen.
  • at observere på adfærd, ændret adfærd samt almenvelstand.
  • at være der for pigerne, så de ved at de på ethvert tidspunkt har mulighed for at kontakte denne og gå fra.

Lærernes rolle i teamet

  • Sikre pigernes faglige udvikling
  • At være meget konkret i målsætning for pigernes faglige udvikling i samspil med pigerne
  • Have fokus på målsætning, succeskriterier, feedback og feedforward

Den tætte observation af pigerne er nødvendig for både det pædagogiske og didaktiske  arbejde med pigerne.  Observationer af  og sparring  med  pigerne er afgørende  med henblik på at udarbejde og forsøge forskellige pædagogiske metoder for derigennem at nå dem.

Pædagogen observerer pigerne og deres reaktioner på undervisningen, tilgangen og det sociale miljø i klassen.

Pædagogen går fra og taler med pigerne og udarbejder strukturen så den enkelte kan være i og få mest muligt ud af undervisningen.

Pædagogen er den trygge base i klassen, som hele tiden kan gå fra.

Pædagogen måler temperaturen i klassen og holder igen med krav og forventninger, så pigerne ikke bliver presset for meget og alligevel bliver skubbet let.

Pædagogerne og lærerne  varetager rådgivning, vejledning og det tætte daglige samarbejde med forældrene, hvilket indebærer både skriftlig og mundtlig klar og tydelig kommunikation. Igennem daglig kommunikation med forældrene sikres forventningsafstemning fra hjem til skole og omvendt og samt forberedelse og forudsigelighed for pigerne.

Via observation af pigerne og samtaler med forældrene sikres det at tilpasse pædagogik, struktur og forventninger.

Dagligdagens tilrettelæggelse

Daglig struktur:

Pædagogen modtager de piger, der kunne have behov for det ved hovedindgangen om morgenen.

Pigerne modtages om morgenen i klassen sammen med pædagog og lærerne. Vi snakker og spørger ind, så vi fornemmer, hvordan pigerne har det den enkelte dag.

Når det er nødvendigt går pædagogen fra i samtalerum og arbejder i det stille rum med at få skabt den ro og forudsigelighed der evt. skal til for at få den enkelte pige tilbage i klassen.

Processer

Det har været nødvendigt med dels et meget tæt forældresamarbejde og dels en meget grundig og detaljeret planlægning forud for skolestart for pigerne for at sikre mest mulig ro, forudsigelighed, genkendelighed og overblik.

Indretning af klasselokalet har stor betydning for pigernes trivsel og læring. Lokalet er indrettet lyst og venligt og indrettet i mindre områder til forskellige aktiviteter og fordybelse.

Pigerne har behov for hver deres arbejdsplads, hvor de kan trække sig tilbage.

Der har været grundige overvejelser omkring garderobe, toilet, indgang mv.

Individuelle samtaler med forældre inden opstart og undervejs.

Intro-møde for alle pigerne og forældre inden opstart, hvor pigerne kunne se klasselokalet, møde hinanden, lærere og pædagog samt få praktiske oplysninger.

Intro-bog med serviceoplysninger til pigerne udarbejdet, så pigerne har fået den før opstart til forberedelse.

Afstemning blandt klassens lærere og pædagog ift holdning, faglig tilgang, undervisning, supervision, praktisk, aftaler, forældrekontakt mv.

Møder og supervision

Klassens lærere og pædagog afholder teammøde hver uge hvor hver enkelt piges trivsel gennemgås.

Strukturen for klassen og den enkelte elevs struktur gennemgås for at sikre at forudsigeligheden er tydelig og kravene tilpasset.

Hver anden uge deltager ledelsesrepræsentant/er.

En gang månedligt er der supervision med Christina Sommer for klassens lærere og pædagog.

Pædagogiske metoder

Pigerne kommer fra forskellige miljøer, skolemæssigt og familiemæssigt. De er meget forskelligt rustet i forhold til metoder og handlestrategier og skal kunne være i den samme klasse og nyde af det sociale fællesskab.

Vi arbejder med letheden, retfærdigheden, at se hinanden og får øje på hinandens kompetencer og bruge dem i fællesskabet.

Det er særligt temaer omkring krav/kravafvisning, angstproblematikker, skolehjem samarbejde, sikre struktur og forudsigelighed, samtaler med pigerne ift. at oversætte, hvad der sker i klassen og ift. dem selv og andres reaktioner.

Derudover er der hele tiden fokus på at vise pigerne at de kan og styrke deres selvforståelse i en positiv retning, hvor de bliver opmærksomme på egne styrker og får strategier til at håndtere deres udfordringer.  

Pædagog og lærere sætter rammer og er de styrende, men arbejder også med at være laveste fællesnævner og være i besiddelse af en kæmpe ”pytkasse”, for derigennem at hjælpe med at minimere pigernes store krav til sig selv og deres faglige og sociale formåen.

Der arbejdes med en fast struktur i hverdagen med præcis opstart af timer, afslutning af timer, opstart af pause med indhold og afslutning af pause.

Præmissen for hvad der skal til for, at lykkes med at bringe fraværet ned, løfte fagligheden og få disse piger til at føles sig inkluderet i den danske folkeskole skubbes i en helt ny retning.

En nyskabende kombination skaber et passende skoletilbud

Autismepædagogikken udfordres til det yderste, i en udforskning af hvad vi generelt ved om normal- og højtbegavede piger med autisme i alderen 14-17 år, og hvad vi konkret ved om de 8 pigers behov. I en nyskabende kombination, skabes der - i særlig høj grad - et passende skoletilbud på vores viden om denne gruppe af elever, og vores viden om den konkrete elevs behov.

 

Skolens hjemmeside; http://kobberbakkeskolen.skoleporten.dk/sp

Senest opdateret den

27. februar 2018

af

pe

Læs også

skolerum
04.10.18
Hørsholm Skole 2018 (Hørsholm)
”Escape room klassen" på Hørsholm skole– brug dit talent til at skabe den ultimative gåde!. Et escape-room er et fysisk eventyr, hvor deltagere i...
skole og erhverv
27.09.18
Skolesamarbejdet i Nord 2018 (10 skoler) (Odense)
Samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsskolen, UU-vejledningen, erhvervsskolerne og virksomheder er med til at ændre unges syn på og valg af...