Limfjordsskolen 2017 (Struer)

Limfjordsskolen 2017 (Struer)

Faglaboratorier i alle fag på Limfjordsskolen i Struer. På Limfjordsskolen tænker de hjernesmart. Det betyder, at viden og forståelse om hjernens virkemåde gennemsyrer alt hvad de gør – lige fra planlægning af timer til indretning af skolen. Derfor underviser skolen 4. til 9. klasse i faglokaler i alle fag – tydelige faglige miljøer. Det øger elevernes faglige fokus og letter skift mellem fag – til gavn for trivsel og læring.

Ide, tanke og teori
Som elev i de fleste danske folkeskoler tilbringer man størsteparten af sin skoledag i et klasselokale. Klasselokalet er en grundsten i klassisk skoleindretning og spiller mange roller i løbet af en skoledag. Det giver nogle fordele for eleverne – primært tryghed og forudsigelighed i skoledagen, men der er også udfordringer:

  • Da klasselokalet skal rumme mange forskellige fag, bliver dets indretning og udsmykning i forhold til faglighed en broget affære. På væggene slås de forskellige fag om pladsen med det resultat, at eleverne bombarderes med en kakofoni af forskellige faglige hints. Der bliver ikke plads til, at noget enkelt fag kan folde sig helt ud.
  • Gennem en skoledag skal klasselokalet danne ramme om forskellige aktiviteter. Typisk tilbringer en elev mellem 60 og 85% af tiden i klasselokalet. Der veksles mellem frikvarter og leg, undervisning og madpakkespisning. Mellem hver af disse aktiviteter skal eleven omstille sig til den næste aktivitet uden fysisk at flytte sig.

Faglaboratorier for alle fag
På Limfjordsskolen i Struer har de afskaffet klasselokaler for 4. til 9. årgang og i stedet indført faglaboratorier for alle fag – de kalder det tydelige faglige miljøer. Skolen forventer at få mange faglige og pædagogiske fordele ved faglaboratorierne:

  • Hvert fag får sit hjemsted og får mulighed for at skabe en faglig oase. Det udbygger fagenes identitet og forlænger den faglighed som læreren bibringer. Ved at lade faget bo i et faglokale bliver eleverne omringet af pædagogiske koder og faglige artefakter, der hjælper eleverne til at holde fokus på det aktuelle fag og ved genkendelse medvirker til at fastholde faglig viden og kundskab.
  • Der er fortsat skift mellem forskellige fag, leg og spisning i løbet af skoledag, men disse skift er nu ledsaget af et lokationsskift – det virker som et sceneskift og gør det tydeligt for eleverne, at der skal ske noget nyt. Selve det at flytte sig fra fællesområdet til faglaboratoriet indgår i elevens mentale omstilling fra frikvarter til undervisning og gør, at det læringsmæssige udbytte af undervisningstiden maksimeres.
  • Da eleverne ikke opholder sig i faglaboratorierne i frikvartererne er der heller ikke behov for oprydning af kortspil, madpakker og andet før undervisningen kan begynde. Når lærer og elever ankommer til et faglokale er lokalet klar til undervisningsbrug.
  • Eleverne får mere motion og bevægelse i løbet af skoledagen. Når eleverne skifter faglokale mellem alle timer, har de ikke mulighed for blot at blive siddende med PC eller telefon på deres plads. Eleverne skal rejse sig og når de er i bevægelse er de mere tilbøjelige til at vælge aktiviteter med fysisk udfoldelse i pauserne. Det er med til at sikre, at Limfjordsskolen opfylder kravet fra folkeskolereformen om mindst 45 minutters bevægelse om dagen.
  • I forbindelse med indretningen med tydelige faglige miljøer på Limfjordsskolen har de også lavet flere og større fællesområder – det er nødvendigt, da eleverne ikke har et klasseværelse at opholde sig i. Det bevirker, at alle elever er sammen i alle pauser og der er større mulighed for at være sammen på tværs af klasse- og årgangsskel.
  • Hver klasse har et område i fællesområdet, der er eksklusivt for dem. Det giver eleverne et trygt område til erstatning for klasseværelset.
  • I undervisningssammenhæng inddrages fællesområderne også som rum for projekt- og gruppearbejde. Den ekstra plads, der er til rådighed giver mulighed for, at flere projektgrupper kan finde et fredeligt sted at arbejde.
  • Alle faglokaler anvendes af en række forskellige klasser med lige så mange forskellige lærere. Det betyder, at faggruppens lærere i fællesskab bestemmer hvordan deres faglokale skal udsmykkes og indrettes. Det åbner for mere samarbejde i fagteams.
  • Elevarbejderne i et fag hænges op i faglaboratorierne i stedet for klasseværelserne. Herved kan de yngre elever se de ældre elevers præstationer og se hvilken faglig progression de har i vente. På samme måde kan de ældre elever se de yngre elevers arbejde og dermed se hvilken progression, de har gennemgået. Det giver synlig læring og kan hjælpe med at skabe synlige læringsmål, hvilket er gavnligt for elevernes motivation for læring.

Historie, udførsel og parter
Ideen om tydelige faglige miljøer har sin rod i ”Lydens By Skoles Støtteforening”. Det var en forældregruppe, der i 2014 arbejdede for en nybygget skole i Struer midtby. Støtteforeningen arbejdede blandt andet med at skabe en profil for den nye skole. En del af profilen for den nye skole var at indføre faglokaler i alle fag. I samarbejde med Kasper Stolz fra [RUMMETS SPROG] blev der arbejdet med beskrivelse og dokumentation af hvilken effekt tydelige faglige miljøer har på trivsel og læring blandt elever og lærere.

Der blev ikke bygget en ny skole – i stedet valgte Stuers Byråd at foretage en gennemgribende om- og udbygning af en eksisterende skole. I den forbindelse valgte skoleleder Claus Rokkjær at inddrage støtteforeningens ideer om faglaboratorier i indretningen af den ombyggede skole. I et samarbejde mellem skolens ledelse, bestyrelse og lærere er konceptet blevet videreudviklet og færdiggjort og fra august 2017 foregår al undervisning på Limfjordsskolens 4. til 9. klasser i tydelige faglige miljøer. Arbejdet med at færdiggøre indretning og udsmykning foregår stadig og vil fortsætte fremover.

Erfaringer
Selvom der kun har været undervisning i de nye faglaboratorier siden august, er der allerede positive erfaringer. Thomas Wodstrup Larsen, der underviser i dansk, musik, biologi og geografi fortæller:

”Skiftene mellem de forskellige fag og mellem frikvarter og time fungerer godt. Eleverne står klar ved døren, når jeg kommer og når jeg er klar til at undervise, er de også klar. Vi kommer hurtigere i gang, når vi ikke først skal rydde kortspil og leverpostejsmadder op.”

Adspurgt om problemer peger Thomas på rod i fællesarealerne:

”Før var tasker, jakker, madpakker og så videre i klasserne og alle fællesgange var nogenlunde ryddelige. Nu er det rod flyttet ud i fællesarealerne hvor det er mere synligt – vi arbejder på det med elevskabe og knager og vi prøver at opdrage eleverne til at rydde op efter sig. Det tager lidt tid, men det skal nok lykkes”.

Thomas fortæller hvordan de tydelige faglige miljøer påvirker elevernes læring:

”Det, at der er plancher med tillægsord og udsagnsord på væggene gør, at eleverne ser det hele tiden – det hjælper dem med at lære og at huske. Jeg bruger det også i undervisning – i stedet for at forklare kan jeg nu pege – jeg kan mærke, at det tit giver eleverne en nå-ja-oplevelse.”

Limfjordsskolen oplever altså, at tydelige pædagogiske koder i rum og indretning frigiver kognitiv energi, der kan omsættes til øget trivsel og læring – til glæde for både elever og lærere.

Videnskilder
Hattie, John, Synlig læring, Dafolo
Rasmussen, Lisa Rosén, Touching Materiality, Aarhus Universitetsforlag.
Stoltz, Kasper, Rummets sprog / sprogets rum, Dan­marks Pædagogiske Universitet
Stoltz, Kasper, Ansats til en ny skole i Struer Kommune, http://formlen.dk/LydensBySkole/dokumenter/inspiration_lydensbyskole.pdf
Lydens by skoles støtteforening, Arbejdsgruppens Motivation, http://formlen.dk/LydensBySkole/dokumenter/Arbejdsgruppens_Motivation.pdf

 

Senest opdateret den

3. oktober 2017

af

Læs også

13.10.16
Tinglev Skole (Aabenraa)
Morgensamling - På Tinglev Skole har de fokus på at øge trygheden for de mindste elever, øge fællesskabsfølelsen på skolen samt øge fokusset på den...
13.10.16
Tingstrup Skole (Thisted)
Tingstrup Skole programmerer og koder til fremtiden - Tingstrup Skole har valgt at oprette et innovations- og programmeringshold for udskolingselever...