Herningvej Skole 2017 (Aalborg)

  • Skole Herningvej

Herningvej Skole 2017 (Aalborg)

På Herningvej Skole vokser ny forældrerolle i takt med elevernes længere og mere varierede skoledag. Jo mere varieret og spændende undervisning, jo større behov for struktur og forudsigelighed. Herningvej Skole arbejder derfor med Ugeplan og LM, og har afskaffet forældrenes tidligere traditionelle lektielæsning i hjemmet og erstattet denne med en ny forældrerolle, hvor forældrene får mulighed for i højere grad at understøtte barnets læring og trivsel i tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale.

Herningvej skole har siden august 2016 arbejdet med ny forældrerolle set i lyset af den længere skoledag og ny organisering af denne. Siden 2008 har skolen været en Verdensborgerskole med særlig fokus på interkulterelle kompetencer og elevernes dannelse.

Vi er lykkedes med ved simple midler at skabe en varieret og spændende skoledag præget af forudsigelighed og struktur. Vi ser forældrene som en ressource, og den ny forældrerolle gør, at vi oplever stor opbakning til den måde, vi har organiseret børnenes skoledag/-uge på. Eleverne skal stå på tæer, når de er i skole, og vi oplever, de trives med at blive udfordret og gå i en skole, hvor de samtidig har åndehuller, som giver dem den nødvendige psykologiske ilt der skal til, for at de kan lide at gå i skole.  Vores elever skal have et godt børne- og ungeliv og vi ønsker, at de bliver livsduelige verdensborgere. /Skoleleder Jette Hansen

Ny forældrerolle

Skolen oplever forældre, som ønsker stor indflydelse på stedet, for dermed også at have stor indflydelse på børnenes læring og trivsel og være aktive medspillere. Det betyder, at Herningvej skole har nogle meget engagerede forældre tilknyttet skolen dels i skolebestyrelse og forældrekontaktgrupper og dels i forhold til eget barn og den klasse, som barnet går i. Skolen ser forældrene som en aktiv ressource ift. børnenes læring og trivsel. 

  • På Herningvej Skole italesætter de, at det er forældrene og barnets klasselærer, som har ansvaret for barnets læring og trivsel. Hvis barnet ikke lærer (ingen progression) eller ikke trives, har vi mange, der gerne vil hjælpe og stille deres ekspertise til rådighed. Men det er barnets forældre og klasselærer som koordinerer indsatsen. Ligesom for mange kokke kan fordærve maden, kan for mange eksperter forplumre en god indsats. Med denne model bruger vi mindre tid på skriftlig dokumentation og mere tid på handling og tid sammen med barn og forældre. På vores hjemmeside er der kontaktoplysninger til ledere, vejledere/ressourcepersoner og ”Handleguide, hvis bekymring for elevs læring og trivsel”.
    Forældrene skal ikke sidde og lave lektier med eleverne hver dag, når de kommer hjem fra arbejde/skole. Dog skal eleverne minimum læse 20 min. hver dag – gerne i forbindelse med godnat historie og i 4. – 9. kl. kan der også være større afleveringer, som eleverne skal arbejde med hjemme. Forældrenes rolle er at vise interesse og derved motivere barnet til at lære mere. Hvis forældrene fx kan se, at i morgen skal barnet lære om ”flyvende insekter”, kan forældrene tale med barnet om ”det insekt de så ude i Vildmosen sidste sommer” – gad vide, om det er et flyvende insekt? Google flyvende insekter eller trække på egen viden om emnet, for derved at give barnet en forforståelse for emnet og derved skabe god grobund for yderligere læring næste dag i skolen. Når familien sidder og spiser aftensmad og taler om ”dagens oplevelser” kan forældrene også spørge ind til, hvad barnet har lært i dag. Hvis barnet svarer ”ingenting” eller det kan jeg ikke huske, kan forældrene fx sige, at jeg kan se, du i Tobias dansktime har lært om n-ord og t-ord. Hvad er det? Er ”hus” et n-ord eller et t-ord? Hvorfor er det et t-ord? osv. På denne måde overindlærer barnet, hvad det har lært i skolen og kommer derved bedre til at huske det lærte. Forældrenes tilgang skal være anerkendende frem for kontrollerende.
     
  • Alle elever på Herningvej Skole får ugens LM (hvad de skal lære/lave i løbet af ugen) udleveret mandag. Hvis eleven ikke har nået at få lavet det hele på sin LM, sender klasselæreren (evt. anden lærer/pædagog efter aftale med klasselæreren) en besked til forældrene om dette. Fx kan der stå:  ”Lise har ikke fået lavet alt på sin LM. Ha’ en god weekend”. Derefter er det forældrene som bestemmer, om Lise fx skal lave det hun mangler på sin LM i løbet af weekenden – eller måske vurderer forældrene, at Lise har haft en hård uge (været lidt sløj, deltaget i ekstraordinære mange aktiviteter i fritiden eller ?) og at det derfor er OK, at Lise ikke har lavet det hele på sin LM. Hvis forældrene vurderer, at deres barn har alt for mange opgaver på sin LM eller måske får for få opgaver eller på et for lavt/højt niveau ud fra barnets udsagn, giver forældrene læreren besked om dette, så de kan justere det enkelte barns LM ind, så det matcher barnets niveau i de enkelte fag.
     
  • I Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune, arbejder vi med Learning Pipeline, som siger noget om måden, vi arbejder sammen på.  Kerneopgaven er at udvikle livsglade og livsduelige børn og unge. Learning Pipeline er et godt redskab i forhold til den organisatoriske læring samt læring og ledelse. I forhold til børnenes læring og dannelse synes vi på Herningvej Skole, at eleverne og forældrene også skal indgå i modellen. Derfor har to skolebestyrelsesmedlemmer stået for en proces, hvor elevrådsrepræsentanter, forældre fra forældrekontaktgrupperne og skolens medarbejdere har arbejdet med at beskrive profilerne for elever og forældre, som vi har placeret i centrum på plakaten.
    I samarbejde med en spiludvikler, får vi lavet dialogspil og udsagnskort, som vi kan anvende sammen med eleverne og tage i brug på forældremøder.
    Medarbejderne på skolen  har inden MUS (medarbejderudviklings-samtale med nærmeste leder) arbejdet med en model, hvor de har markeret deres profil med røde, gule og grønne farver for således at få overblik over, hvad de er gode til, prioriterer, og hvad de kunne blive bedre til/opprioritere. Dette har været et godt udgangspunkt for samtale med deres ledere.  Medarbejderne har til TUS (teamudviklingssamtale) også vurderet lederens profil og markeret denne med farver.  På samme måde vil en farvemarkering af elevernes profil kunne give gode lærings-samtaler med lærere og pædagoger. Vi har en forventning om, at en farvemarkering af forældrenes profil også vil kunne kvalificere skole-hjem-samtalerne med vores pædagogiske personale eller anvendes fx i arbejdet med ”Den gode klasse”.

”Learning Pipeline – sammen om læring og ledelse på Herningvej Skole” indgår i skolens værdiregelsæt. Med dette vil skolen  gerne markere, at omdrejningspunktet for kerneopgaven, børnenes læring og trivsel, er samarbejdet og relationerne mellem ELEVER, MEDARBEJDERE, FORÆLDRE, ELEVER. 

  • Skolen har forældre, som i skoleåret 2016-2017 er blevet uddannet til mini-ambassadører inspireret af Joanna Brown’s ”Parent-Mentor-Program”. Joanna Brown, som er fra Chicago, var d. 6. december 2016 på Herningvej Skole, hvor hun fortalte skolens personale og skolebestyrelsen om hendes gode erfaringer med programmet. Mini-ambassadøruddannelsen bestod af et fast kursusforløb, som fokuserede på selvudvikling og øget samarbejde mellem forældre, skoler og lokalsamfund. I uddannelsen indgik også praktik på skolen.De forældre, som har fået miniambassadøruddannelsen, og andre frivillige forældre bliver tilknyttet vores ForældreAkademi på Herningvej Skole. De møder typisk tre dage på skolen i tidsrummet 9.30 – 11.30. Én gang om ugen (tirsdag kl. 12.30 – 14) mødes de frivillige forældre med deres mentor, hvor de bl.a. drøfter ugen, der er gået, og taler om kommende opgaver. En gang om måneden holdes mentormødet som et temamøde sammen med andre frivillige forældre tilknyttet skoler og daginstitutioner i Aalborg Øst, 9220.

Skolen er glad for det frivillige arbejde, som forældrene i ForældreAkademiet udfører på Herningvej Skole. Samtidig kan de se, at de frivillige forældre får en god indsigt i skolelivet, får opbygget et socialt netværk og opnår en positiv status på skolen. Forældrene bliver gode rollemodeller for deres børn, som er stolte af, at deres forældre ”arbejder” på skolen.Fra januar 2017 og fire år frem indgår skolen i et samarbejde med ”Himmerland Boligforening” og Alabu Bolig og Lejerbo, om begge boligforeningers boligsociale helhedsplaner. Forældre-Akademiet er én af mange indsatser.

Den lidt længere skoledag

Skolens ambition er, at eleverne skal være så glade for at gå i skole, at de skal døje med at få dem til at gå hjem, når skoledagen er slut. Herningvej Skole kan se, at deres elever trives med at blive udfordret. De skal hænge i, når de er i skole, og de skal opleve anerkendelse for deres indsats. De skal bidrage til og nyde godt af fællesskabet. At vi er lykkes med at lave en anderledes og bedre skoledag bliver vi bl.a. bekræftet i, når vi hører forældre sige, at de vil ønske, at det var dem, der gik i skole i dag. Vi formår at lave en varieret og spændende skoledag, som er præget af forudsigelighed og struktur. 

  • Eleverne møder hver dag kl. 8 – 14 (indskoling), 8 – 15 med undtagelse af onsdag, hvor de får fri kl. 13.15 (mellemgruppe) og kl. 8 – 15 (udskoling). Hver dag har eleverne en pause kl. 11.30 – 12.30, hvor de skal ”lade batterierne op”, så de også får noget ud af timerne over middag. De skal have noget at spise og drikke og ”hovedet” skal slappe af med noget, som ikke kræver intens koncentration. Det sidste er meget forskelligt fra barn til barn. Nogle vil trives med en fodboldkamp, mens andre slapper bedre af med en tur på gyngerne, hoppepuden eller en spadseretur rundt på legepladsen med en god ven. Vi har også elever, hvor det sociale samvær med andre er udfordrende/krævende, hvorfor en pause for dem kan handle om mulighed for at opholde sig i grupperum for lille hold (kun efter aftale med de voksne), læse en bog eller spille spil på iPad. I udskolingen og mellemgruppen har vi elever i vores UngeTeam/Legekammerater, som har overskud til (og lyst til) at stå for aktiviteter for de yngre børn i 10- og 12-pausen. Dette vil være et supplement til de aktiviteter som vores pædagoger også tilbyder i 12-pausen. Men der vil også være elever, som får en god pause ved at spille klaver, øve dans eller arbejde med ugens LM. Altså; det er meget forskelligt, hvad ”en god pause” er, hvorfor vi taler meget med eleverne om dette, så de bliver rigtig gode og meget bevidste om egne behov.
     
  • Den lidt længere skoledag stiller ændrede krav til dagens og undervisningens indhold, og det er vigtigt, at eleverne bliver mødt med en varieret undervisning og får mulighed for at bevæge sig hver dag. Jo mere varieret og spændende undervisning/skoledag, jo større behov for forudsigelighed og struktur. Derfor arbejder vi med Ugeplan og LM. Ugeplanen laves på det ugentlige teammøde og udsendes elektronisk hver fredag. Ugeplanen er et udvidet skoleskema, som med tekst og billeder (piktogrammer) skaber forudsigelighed. Forældrene kan forberede deres børn på skoledagen. De elever, vi har, som har brug for piktogrammer kan sammen med forældrene omsætte Ugeplanen til piktogrammer i PictoPlan, som eleverne kan have på deres iPad eller iPhone. Hvis lærer/pædagog bliver syg, kan den kollega, som skal være vikar, se på Ugeplanen, hvad dagens plan er. Da teamet laver ugeplanen sammen får vi skabt sammenhæng og helhed for barnets hele skoledag-/uge inkl. fritidsdelen.

LM er en plan for, hvad eleven skal lære/lave i løbet af ugen. LM er afstemt med Ugeplanen og differentieret ift. det enkelte barn. Når eleverne arbejder med LM, kan de tilpasse deres arbejdsform til læringsstil, de bestemmer selv tempo og rækkefølge. Hvis eleven ikke er blevet færdig med LM, når ugen er gået, gives besked til forældrene, som vurderer, om barnet skal lave LM færdig i weekenden

  • I 3. – 4. lektion i indskoling og mellemgruppe og 5. lektion i udskolingen har vi et ”bånd”, hvor eleverne arbejder med LM og specifikt kan fordybe sig i egne læringsmål. Fx dansk som andetsprog, læsning eller matematik på kursus ved lærer/vejleder. Vi har ca. 1 – 2 elever fra hver klasse, som trives med at arbejde med LM på et lille hold i båndet, hvor de guides og lærer at lære. Det er også i båndet, at elever med begrænset dansk sprog får basisundervisning. Da alle elever arbejder med LM i båndet, går eleverne på kursus, lille hold eller basishold ikke glip af fx en klasseundervisning, hvor der indlæres noget nyt. De elever, som ”får lov til” at komme på kursus/lille hold/basisundervisning, oplever sig heldige, da det er det åndehul for dem, der skal til for at de kan lære noget og trives med den lidt længere skoledag.
     
  •  I udskolingen er onsdag en særlig dag, da eleverne har toning hver onsdag kl. 8 – 15 og hver anden onsdag kl. 12.30 – 15 (fagdag om formiddagen).  Holdene bliver lavet på tværs af klasserne i 7. – 9. årgang. En toning kan fx være E-sport, Verden Rundt, Outdoor Adventure, engelsk på gymnasieniveau, madkundskab, Rocketscience, fodbold, håndbold, Samf Nørd eller PUF (Personlig Udviklings Fag).  Hver periode med toning er på ca. 3 måneder. Derefter kan eleverne vælge en ny toning eller evt. vælge at fortsætte med den toning, de lige har været på. Toning i udskolingen midt på ugen virker også som et åndehul for eleverne, hvor de kan fordybe sig i et fagområde, som særligt har deres interesse og lære på en anden måde. Da de har en hel dag, får de mulighed for at ”tage ud af huset” og nogle af toningerne foregår også i andre lokaler og sammen med andre fagpersoner (Den åbne skole).  På toningsdage er det sket flere gange, at ”vi skal døje med at få eleverne til at gå hjem, når skoledagen er slut”. ;-)
     
  •  For at være i stand til at lave en varieret undervisning, skal vores pædagogiske personale (lærere og pædagoger) være klædt på til opgaven og arbejde i rammer, som giver dem mulighed for at løse opgaven. De er alle organiseret i teams, som vikardækker for hinanden og mødes 1½ time hver uge. På teamødet har de fælles forberedelse af Ugeplan og LM. Det ugentlige teammøde skal desuden indeholde en læringssamtale, da vi konstant arbejder med skoleudvikling. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvilket bl.a. betyder, at vi tager et kollektivt ansvar for elevernes læring og trivsel.
     
  •  I alle klasser har vi fokus på klasseledelse for således at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevernes læring og udvikling. Vi arbejder med at stilladsere eleverne, så de opnår lyst og overskud til læring. Proportionelt med alder og skolegang bliver eleverne mere selvreguleret og går fra meget ydre styring til indre styring. Vi har forpligtiget os til at følge fælles retningslinjer for klasseledelse, som ligger på vores hjemmeside. Vi oplever, at eleverne trives med klasseledelse, som gør dem trygge og at de dermed også lærer mere, da vi stort set ikke har forstyrrende uro i timerne.

Interkulturelle kompetencer i spil på en Verdensborgerskole - dannelse

Herningvej Skole er en Verdensborger skole med knap 30 % tosprogede elever med ca. 30 forskellige nationaliteter, hvilket er en enorm styrke i forhold til alle elevers kulturelle dannelse. Eleverne behøver ikke rejse ud for at se og lære om forskellige kulturer i verden, da skolen har en stor del af verdenen repræsenteret lokalt på skolen. Det giver skolen unikke muligheder for at give alle elever forståelse for andre lande og kulturer, samtidig med at de lærer eleverne om åbenhed over for forskelle - med mottoet: Når alle er forskellige, er ingen anderledes. Skolens elever skal være trygge, og de skal vide, at det handler om at turde være den, man er.

Når man er elev på en Verdensborger skole, så møder man dagligt børn og voksne som gerne vil fortælle om deres baggrund, det ligger som en integreret del af skolens læringssyn. Fx de grønlandske medarbejder, der fortæller små og store elever om forskellen på veje i Grønland og Aalborg, eller de arabiske drenge i 9. klasse, der fortæller om forskellen på at holde sommerferie i Danmark og Libanon.

Herningvej Skole ønsker, at eleverne bliver livsduelige på en særlig måde, hvor de får viljen og evnen til at handle med omtanke for medmennesker og natur/miljø både lokalt, nationalt og globalt. Herningvej Skole har en stor del elever, der fx kan dele med andre,om hvordan de har set verden, eller hvordan de gør særlige ting i deres hjem.

Se evt. ”Velkommen på Herningvej Skole” eller ”Læring og Trivsel på Herningvej Skole” på skolens hjemmeside www.herningvej-skole.dk 

 

 

 

 

Senest opdateret den

7. november 2017

af

kgf

Læs også

29.08.16
Fra kedsomhed til trivsel i skolen
Er kedsomhed roden til alt ondt? Eller er det sundt at kede sig?
23.03.17
Flere skoler på vej
Flere skoler på vej - tilmeld også din skole! Gå under menupunktet: DM og herefter menupunktet:Tilmelding