KaMiBe startede i 2015 som et forskningsprojekt i et samarbejde mellem UCSyd og Haderslev kommune med henblik på at skabe inkluderende læringsmiljøer. KaMiBe blev afprøvet og testet i en række børnehavegrupper og indskolingsklasser.

En del af et forskningsprojekt
I 2016 deltog Laginiskolens daværende 8. årgang i en udvidelse af projektet. Et lærerteam fra hver klasse på 8.årgang gik sammen om at have deres klasse i to-tre lektioner om ugen i skolens morgenbånd. Et lærerteam deltog som en del af forskningsprojektet og modtog supervision hver 14. dag.  Da lærerne blev præsenteret for projektet, var de noget skeptiske. Som en lærer udtrykte det: ”Er det ikke lidt langhåret det her?”. Da året var omme, gav samme lærer udtryk for, at han nu kunne se det læringsmæssige udbytte af arbejdet med KaMiBe, og hvordan det talte ind i en naturvidenskabelig, undersøgende og eksperimenterende tilgang.

For lærerne var det en beroligende faktor, at undervisningsforløbene ”blot kunne hives ud af en hvid kuvert”, lige før de gik ind til eleverne.

En forandret klasseadfærd
Året gik, og 8. årgang forandrede sig. Forskerne talte løbende med børn og lærere, og kunne registrere elever, der var mere i ro, der kunne reflektere over egen læring og adfærd. Som grupper magtede de at optage nye elever, elever med udfordringer i bagagen. Klassernes adfærd var forandret. Da årgangen gik ud sidste år, blev de af lærerne vurderet som gode ved hinanden, og i balance med sig selv, ligesom de leverede flotte resultater til eksamen. Blandt andet var censor i dansk yderst imponeret over elevernes refleksionsniveau. 

Disse elevudsagn afspejler dette:

• Når vi eksempelvis taler om karakterstyrker, så kan jeg godt have en mening, når jeg bliver spurgt, og når alle så har sagt noget, kan jeg godt nogle gange opleve, at jeg så mener noget andet bagefter”.
• Her kan alle sige noget. Der er ikke et rigtigt eller et forkert svar. Alle kan ligesom sige noget. Nogle gange – efter vi har haft KaMiBe – så tør jeg godt markere lidt i timerne”I de andre timer handler det mest om at være bedst. Her der lytter vi ligesom til hinanden”den ene time kan der godt være helt ro, og i den næste time kan vi grine og lave sjov. Det er godt, for så er vi glade og klar til en ny time. Vi griner meget i vores klasse. Vi griner i hvert fald hver dag. Det gør det rart at være i klassen. Det gør det hele bedre. Der bliver en hel anden stemning, meget bedre stemning”.
• Det bedste er, når man endelig får helt ro. At der kun er en, der snakker ad gangen. Det er en af de timer, hvor vi altid når det – på et eller andet tidspunkt.  Vi lytter til hinanden. Når vi har haft KaMiBe, så er vi mere rolige i timen efter”.
• Når man for eksempel skal ind og præstere et eller andet, for eksempel, hvis man går til sport, så lige inden man skal ind og præstere noget, så sidder man i sit eget rum og sidder og tænker på, hvad man skal gøre bedre. Og sådan kan man også gøre i skolen”.
• Man får den der pause, hvor man lige får ladet op til næste time. Når man laver mindfulness, så kan man lade op og få tingene tænkt igennem. Man får lidt ro i kroppen, så man kan fortsætte”.
• Jeg synes, at det bliver bedre for hver gang, der går. Altså vores lærere får mere erfaring med det, og så kan de gøre timerne meget bedre for os. Jeg føler også, at lærerne får en meget stor del ud af det. Ved at de bliver bedre til at snakke ud og lære fra sig. Det er også som om, at de får lige en pause, hvor de kan ånde ud og sætte noget stille musik på og så kører det”.
• Jeg kan rigtig godt lide at få noget ro i løbet af en skoledag. Så er man også klar til næste time og sådan noget”.
• Vi er blevet mere afslappede og vi er ikke bange for hinanden mere. Vi har fået et stærkere sammenhold i klassen. Vi er kommet til at snakke mere sammen”.
• I KaMiBe renser man sit sind. Man får mere ro til at kunne lære”.
• KaMiBe er et af de fag, hvor man får lov til at tænke, hvor der ikke bare er et svar, der er flere svar, og der er ikke noget, der sådan er forkert. Man kommer til at tænke på en anden måde”.
• Vores KaMiBe lærer har fået et andet syn på os. Efter vi sådan rigtig er begyndt at have ham til KaMiBe, da er han også i de andre fag blevet sådan lidt mere løs, eller hvad man kan sige, og ikke så streng. Det kan være, at det er fordi det er sådan en mere ukonventionel slags time, hvor det mere er følelser, der bliver trukket frem, og så tænker han måske også over, at vi har følelser, at vi ikke bare er nogle, der skal lære noget”.

Jeg tror bare, at når vi alle sammen bare sidder på vores pladser. Det gør vi hver dag, så bliver det meget det samme – med KaMiBe går de meget mere specifikt ind i hvem de forskellige er. De ser os mere, som vi er. Hvem vi er”.

KaMiBe vejledere
Det var ikke kun eleverne, der havde forandret sig, det samme havde lærerne. De to lærere, der gennem skoleåret havde modtaget supervision, har påtaget sig fremadrettet at være KaMiBe vejledere for skolens øvrige personale. Fra at være lidt skeptiske gav lærerne udtryk for, at KaMiBe endelig gav dem mulighed for at gøre det arbejde, som de synes er så vigtigt, nemlig elevernes personlige og sociale udvikling og færdigheder.

KaMiBe i den understøttende undervisning
I 2017 tog Lagoniskolen det store skridt. Alle årgange fra 0.-9.klasse inklusive specialklasserne er begyndt at arbejde med KaMiBe i den understøttende undervisning. Med de to KaMiBe vejledere er ungeuniverset selvkørende i forhold til implementering og varig forankring af KaMiBe. KaMiBe er blevet et fag på linje med skolens andre fag, og har derfor eget fagteam og fagmøder. I skolens Børne & Juniorunivers blev det en opgave for skolepædagogerne at varetage KaMiBe timerne. Det er en opgave, der klart ligger inden for deres kompetenceområde. Deres faglighed er kommet i spil, og de er tydelig stolte omkring opgaven.  Forskerne fra UC Syd har uddannet de involverede hele året. Til hver årgang på skolen er der lavet ”drejebøger”/undervisningsmateriale, der kan anvendes uden særlig forberedelse. Materialet er gennemprøvet, evalueret og løbende udviklet, så det rummer mange mulige aktiviteter tilpasset aldersgruppen. Skolens lærere og pædagoger planlægger i dag meget selv, og vi er involverede i at lave undervisningssystemer. I juni var vores to dygtige lærere/vejledere afsted på Positiv Psykologi Kongres 2018 i Budapest.

Vi blev lagt mærke til af så forskellige lande som Island, Taiwan og Israel.

Andre skoler skal i gang med KaMiBe inspireret af Lagoniskolen 
I skoleåret 18/19; Lærere og forskere er for nuværende i gang med at skrive en formålsbeskrivelse for faget KaMiBe, på linje med andre fag. Vi vil uddanne yderligere to pædagoger til KaMiBe vejledere, og samtidigt skal vores superdygtige kvindelige KaMiBe vejleder i gang med at undervise omkring vores projekt på Læreruddannelsen på UC Syd. Dertil bliver samme KaMiBe vejleder i år uddannet til at kunne stå for implementeringen af KaMiBe på kommunens øvrige institutioner, der har vist stor interesse for projektet. En af kommunens andre store skoler skal i gang med KaMiBe inspireret af vores model.

Vi glæder os til de næste opfølgninger som forskerne skal ud og lave i form af kvalitative interviews med børn/voksne. Vi er sikre på, at de positive forandringer vi kan mærke, forsat vil blive bekræftet som et tegn på varig forandring.

KaMiBe i børnehøjde
Hvordan ser KaMiBe så ud i børnehøjde? Det kan f.eks være en lektion i selvregulering. Som KArakterstyrke kan børne arbejde med mandalaer, have fokus på det at lave dem pæne hele tiden – selvom utålmodigheden banker på. Som BEvægelse kan det være et spil ping pong med hænderne. Sæt en række bøger op på et bord. Hold bolden i gang to og to. Spil frem og tilbage så længe som muligt - hold fokus. Som Mindfulness kan læreren ryste en vandflaske med glimmer, sætte den på bordet og bede børnene om at se på den uro der er i flasken. Børnene skal nu trække vejret langsomt og dybt mens glimmeret falder til ro. Der tales til sidst om hvad der sker i flasker og børn når der skabes uro, og hvordan det er at få ro på igen.

En øvelse som er mange ungers favorit hedder ”Pensling”. En mindfulnessøvelse der træner styrken Taknemmelighed. Et barn ligger på maven, makkeren får en pensel og skal nu ”male” den anden fra top til tå.. En taktil oplevelse som ikke opleves så tit, især ikke når man er teenager. Den penslede skal huske at sige tak når man er færdigmalet.
 

Vi mener at vores udviklingsprojekt er en klar vinder, da det arbejder med læringsparathed, hvilket er formålet med den understøttende undervisning. Vi styrker bl.a. omstillingsparathed, vedholdenhed, selvregulering, tålmodighed, selvtillid, empati, og gruppefælleskaber. Livskompetencer som har en direkte indvirkning på trivsel og læring hos både små og voksne.