Lundagerskolen 2017 (Horsens)

  • skole

Lundagerskolen 2017 (Horsens)

Projekt Sundhed - Et projekt med holdning. Lundagerskolen har fokus på sundhedsbegrebet i et helhedsperspektiv. Der er lup på elevernes fysiske aktiviteter, trivsel, kost og søvn.

Lundagerskolen er en special-folkeskole, med nuværende 83 elever, med varige funktionsnedsættelser og behov for vidtgående specialpædagogiske tilgange til læring. Elever, der visiteres til Lundagerskolen har alle generelle indlæringsvanskeligheder og en grad af retardering. Elevmålgruppen spænder bredt indenfor udviklingsforstyrrelser, autismespektret, ADHD, multiple funktionsnedsættelser, Downs syndrom og andre indlæringsmæssige udfordringer.

Fokus på sundhed
Lundagerskolen fokuserer på sundhedsbegrebet ved at lave nye tiltag inden for fire hovedområder.

  • Fysisk aktivitet: De har indgået et samarbejde med fodboldklubben AC Horsens, hvor fodboldspillere fra klubben kommer på Lundagerskolen og laver læringsaktiviteter med skolens elever. De har også søgt et legat ift. at skabe læringsmiljøer, der lægger op til bevægelse
  • Trivsel: De vil udarbejde en ny anti mobbestrategi med materialet DropMop fra A-Å.
  • Kost: Forældrebestyrelsen har igangsat et forløb omkring Smør selv madpakker, hvor hver elev medbringer sunde madvarer, så klassen kan lave den sunde madpakke sammen.
  • Søvn: Forældre fortæller gode historier om søvn på deres lukkede Facebook gruppe. På Lundagerskolen har de i år også etableret flere hvilerum, der giver mulighed for en lur midt på dagen.

Aktivitet som livsstil frem for pligt
Det Lundagerskolen konkret laver ift. fysisk aktivitet er eksempelvist en tværfaglig aktionslæringsgruppe, der sætter fokus på fysisk aktivitet for alle. Formålet er en refleksionsøvelse og  kultur ændring. Hvordan får man mere fysisk aktivitet ind i hverdagen på Lundagerskolen. Besøg af fx fodboldspillere fra AC Horsens, som fortæller om deres arbejde, viser lidt tricks, svarer på spørgsmål fra eleverne og skriver autografer. Det giver inspiration og rollemodeller for eleverne til et fysisk aktivt liv. På skolens pædagogiske dage, holder skolen lukket fra kl. 12. På opfordring af forældre, arrangerer skolen et tilbud til forældre og børn om eftermiddagen. Der er fællesdans (line-dance) i den lokale sportshal med udefra kommende instruktør, og der er efterfølgende mulighed for at nyde medbragt kaffe og kage.

Skolen arbejder i det hele taget på en kulturændring, hvor fysisk aktivitet bringes i spil i div. teammøder, afdelingsmøder, pædagogiske dage mv.

Personalet introduceres også til elementer såsom:

  • Walk ´n´ talks – hel/delvis af mødetid
  • Stående møder
  • Små korte brakes
  • Powerpauser/brainbrakes
  • Alle rykker en plads til højre
  • Reflektér stående med sidemand
  • Mindmaps/post-its hvor man går til/fra

Skolen arbejder også på at eleverne skal være en del af hverdagen i lokalområdet, især i og omkring det kommende store multi-hus. Planen er implementering af Lundagerelever i eksisterende idrætstilbud fra kl. 15.00 (SFO-tid) samt introduktion og medlemskab af motionsrum for elever og personale. Evt. specifikke hold med instruktører fra lokalforeninger.

Eye-learn, Nudging til læring og fysisk aktivitet via visuelt design og yoga
Lundagerskolen benytter sig også af visuelle designs, der guider hen til og/eller synliggør de områder på skolen, hvor der er redskaber og mulighed for læring og fysisk aktivitet. Det kan være:

  • Udelæringsrum – fx cykelbaner på legeplads, tal- og bogstav figurer til fangelege, hink og hop osv.
  • Gøgl og leg i fællesrum – område hvor der er rulleskøjter, løbehjul, rullebræt, stylter, bordtennis, stikbold, sjippetove og badmintonudstyr
  • Motorik – lille sal med div. redskaber til at træne basal grovmotorik
  • Eksperimentariet – lokale med områder for kondition/styrke, ADL-aktiviteter, Kend din krop, Sjov i hængekøje (fysisk krævende) og almen kendte lege redskaber (yoyo, bolde, diablo osv.)
  • Sproghulen – lokale med div. læringsredskaber til sprog og læsning

Alle rum bruges aktivt i undervisningen – enten som rendyrket aktivitet eller i en kombination med noget fagligt – fx kognitiv motorik, læringstæpper med kategorisering, sociallege osv. Som noget nyt har skolen også indført yoga på tværs af klasser og afdelinger. Formålet er at skabe fokus på egen krop og selvstændighed uanset funktionsniveau. Øvelser og stillinger tilpasses, så det passer til både kørestolsbrugere og gående elever.

Socialtræning/trivselsarbejde i 7.b
Lundagerskolen arbejder konkret med trivsel helt op på ledelsesniveau. Eksempelvist har de punktet ”revidering af antimobbestrategi” på næste bestyrelsesmøde for at præsentere DCUM antimobbestrategi skabelon og DROPMOB fra A-Å materialet. På bestyrelsesmødet vil de anvende værktøjer til udvikling fra materialet og skabelonen fra DCUM og på kommende ledermøde vil vi gennemgå værktøjer til inddragelse ift. hvordan de bedst muligt inddrager elever, forældre, personale, skolebestyrelse og Lundagerskolens fritidsinstitutioner. Et helt konkret eksempel fra deres praksis i autisme/strukturafdelingen er 7.b.

I 7.b går fem elever med autismespektrumforstyrrelser samt mentalretardering i forskellig grad, en enkelt elev har downs syndrom. Fælles for dem er, at de er udfordret når det kommer til at sætte ord på hvad de føler, samt manglede besiddelse af medfølelse og empati. I klassen er der både elever som godt kan lide at drille, og elever som ikke kan lide at blive drillet men til gengæld gerne selv vil lave reglerne og sætte dagsordenen for de andre. For at hjælpe eleverne bedst muligt med deres udfordringer, arbejder skolen derfor med trivselsarbejde, de kalder det bare socialtræning.

Emojis på skoleskemaet
Da skolen introducerede socialtræning for eleverne, startede de med at vise dem billeder af mennesker i forskellige emotionelle stemninger: Glad, sur og ked af det. De ønskede et indblik i, hvor gode de var til at afkode andre menneskers følelser/ansigtsudtryk. Dernæst valgte skolen tre slags følelser, som drengene og de ansatte selv skulle have fokus på: ”glad”, ”det begynder at blive svært”, og ”sur/gal”. De tre følelser satte de så sammen med tre forskellige ansigtsudtryk, i tre farver: Grøn, gul og rød.

Herefter udformede de nogle stikordskort/visuelle kort, med udgangspunkt i deres egne ord, som skulle hjælp med at definere for dem hvornår man, i forskellige humørstemninger, er grøn, gul eller rød.  Drengene skulle altså få en vished om, at når man fx er god til at være sammen med sine venner, så er man grøn eller hvis man bliver sur, så er man rød.Dette ark får drengene fortsat til socialtræning, så de skiftevis kan sætte et kort på under den rigtige smiley.

Næste step er, at give drengene nogle handle muligheder når de fik det svært. For det er nemlig okay at få det svært, og blive sur, men skolen ønskede at give dem en hensigtsmæssig udvej, i stedet for f.eks. at ty til en voldelig adfærd eller grimt sprog, som heller ikke var rart for dem eller deres omgivelser. Et eksempel er, at hvis man er rød, så skal man bede en voksen om hjælp, tage en gyngetur, køre på løbehjul eller sidde i sofaen lidt alene.

Humørbarometer som værktøj
Da skolens personale og eleverne i fællesskab havde snakket om de forskellige farver, hvad de symboliserede og de forskellige handlemuligheder, fik drengene hver sit humørbarometer som var tilpasset dem og deres behov.

Målet med humørbarometeret er, at drengene selv eller med personalets hjælp kan flytte deres ansigt, op og ned, altvefter hvilket humør de er i, og på humørbarometer få hjælp til at se hvilke handlemuligheder han så har. Hvis en dreng f.eks. er ved at blive gul kan han se på sit humørbarometer ”jeg er ved at blive gul, så skal jeg bede en voksen om hjælp”. Når skolen har socialtræning nu, bruger de det bl.a. til at evaluere hvordan ugen er gået. Har de været grønne og gode venner, eller har der været episoder hvor nogle blev gule eller røde, og hvordan kan tingene gøres bedre næste gang.

”Vi bruger ikke kun rød, gul og grøn, til at drengene skal lære hvordan de selv føler, men vi bruger det også, så de bedre kan forstå hvordan deres kammerater har det, hvis de f.eks. bliver drillet,” fortæller den pædagogiske leder Harry Lauritsen og uddyber: ”I klassen har vi også en pyt smiley. Vi øver os nemlig i at sige ”pyt, det skal de voksne nok ordne” hvis der er en kammerat der driller.”

Til socialtræning har de også ”den gode stol”. Her skiftes drengene til at være i ”den gode stol”, og så skal deres kammerater vælge et kort, som de synes passer på den, som er i ”den gode stol”, og give kortet til vedkommende.

”Hjælpekortene har vi selv fundet inspiration til, så der er kort der passer på dem alle sammen. Formålet er at de skal turde rose hinanden, og få øje på de gode og positive ting ved hinanden, ” forklarer Harry Lauritsen yderligere.

Sunde råvarer og en godt nats søvn
Forældrebestyrelsen på Lundagerskolen har igangsat et forløb omkring konceptet ”Smør selv” madpakker, hvor hver elev medbringer sunde madvarer, så klassen kan lave den sunde madpakke sammen.

Og så har de indført nye tiltag i forhold til søvn: At forældre deler den gode fortælling om Den gode Nattesøvn på deres lukkede Facebookgruppe og der er også lagt en artikel op på Facebook siden, der giver forældre anbefalinger til børnenes nattesøvn. På Lundager har de i sommerferien også konverteret nogle garderober og depoter til lukkede hvile/soverum for eleverne, så de kan få tanket søvnkontoen op på de anbefalede timer.

Ud over de planlagte indsatser og aktiviteter dukker der hele tiden nye idéer op. Skolen har lagt op til, at alle kan komme med forslag til idéer og input, der fremmer Projekt Sundhed på Lundagerskolen. Projektleder modtager forslagene og analyserer og vurderer om aktiviteten er realisérbar i forhold til projektets løbetid. Skolen planlægger at holde fortsat top fokus på Sundhed efter DM i skoleudviklings afslutning og skoleåret ud og vil i juni måned evaluere på, om de fortsat vil prioritere netop denne indsats.

Vil mere end bare opfylde kravene

”Vi ønsker, at skabe fokus på det brede sundhedsbegreb. Vi vil ikke kun fokusere på skolereformens 45 minutters bevægelse hver dag for vores elever. Sundhedsbegrebet er bredt og derfor har vi valgt de fire hovedområder i projektet. Fysisk aktivitet, trivsel, kost og søvn er fire centrale områder for børn, unge og voksne. Derfor ønsker vi at skabe læring og dannelse ved at dykke ned i disse og skabe opmærksomhed omkring temaet for alle Lundagerskolens interessenter,” afslutter Harry Lauritsen fra Lundagerskolen i Horsens.

Fuld projektbeskrivelse her: Projekt Sundhed - Et projekt med holdning.

Senest opdateret den

3. oktober 2017

af

kgf

Læs også

13.10.16
Nordals Skolen (Sønderborg)
Fordybelsesfredage - Formålet med fordybelsesdagene er at give elever på mellemtrinnet og i overbygningen mulighed for at arbejde mere...
cosinus
03.10.16
Nydamskolen (Sønderborg)
Master Class i matematik - Et samarbejde mellem Nydamskolen, Broager Skole, Gråsten Skole og Alssundgymnasiet Sønderborg. Nydamskolen tilbyder elever...