Maglegårdsskolen 2019 (Gentofte)

Maglegårdsskolen 2019 (Gentofte)

I en verden med store udfordringer for kloden og dens beboere, er der behov for nye tilgange til at arbejde med sunde, bæredygtige, fundamentalt gode og langsigtede løsninger på komplekse problemer. Maglegårdsskolen arbejder med FN’s 17 verdensmål, ud fra konkrete videnskabelige metoder, i børnehøjde.

På Maglegårdsskolen arbejder man med Compassionate Systems.

Resultaterne er fremragende. Oversættelsen er svær.

Det rummer et væld narrativer og praktiske vinkler på skoleudvikling. Og det spiller ind i alle skolens udviklingsdagsordner (fx stærke læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle, synlig læring, faglig progression, trivselsinitiativer og innovationsorienteret, motiverende skole, og i lokale bud på udvikling af Fremtidens Udskoling / fremtidens skole). Det har praktisk betydning og effekt for faglig progression, refleksion og læring, men også helt konkrete nye måder at indlede timer med at få børne- og voksenhjerner i ro og fokus.

”På alle store spørgsmål findes simple svar – og de er som regel altid forkerte”
- Peter Senge, M.I.T

Sammen med M.I.T. (Massachusetts Institute of Technology) arbejder Maglegårdsskolen med at udvikle systemisk opmærksomhed i børnehøjde. Det sker ved at oversætte og didaktisere konkrete, praktiske tilgange, modeller og metoder, der i årtier har været anvendt til forandrings- og innovationsprocesser i virksomheder og organisationer. Tankegange, der kommer fra feltet omkring systemisk ledelse og som ligger bag kulisserne, i maskinrummene, ved fx internationale samarbejder under klimatopmøderne. Udviklingen på Maglegårdsskolen udspilles i rammerne for et internationalt pionérarbjede med navnet: Compassionate Systems Framework.

Hvorfor? 

Verdens vigtigste to do-liste. 17 mål for bæredygtig global udvikling

I en verden, hvor store udfordringer tårner sig op, er der behov for at uddanne og danne elever, der kan reagere på og agere i komplekse problemstillinger på måder, der skaber langsigtede og bæredygtige løsninger. Som vi kan være i, som mennesker.

Der er behov for redskaber til og træning i – kognitivt og emotionelt – at forstå, undersøge og håndtere komplekse sammenhænge. Ingen af FN’s 17 verdensmål, ingen af de mentale samfundsudfordringer, som er i fortvivlende vækst og alt for reelle i vores skolesystem (præstationspres, angst, stress, depression), forstås eller finder bæredygtige svar ved simple kvikke fix eller lappeløsninger i snuptag. De problemstillinger, som desværre ofte mødes med kortsigtethed, kalder på mere bæredygtige, kloge handlinger.

Compassionate Systems-arbejdet handler om at nedbryde silo-tænkning, arbejde med større sammenhænge på måder, der er konstruktive og ikke betyder, at mennesker rammes af fortvivlelse og magtesløshed. Det gælder over for problematikker på kloden, blandt kammerater, i klassen, på skolen, i klubben, i kommunen. Det handler også om ’international mindedness’ og ’global citizenship’. At forstå hvordan ting er forbundet i komplekse økologiske og sociale kredsløb.

Livet i det moderne samfund (ud over klimaproblematikker og de 16 andre verdensmål, ikke mindst udfordret digitalisering, device-afhængighed og nye virtuelle sociale samværsformer) stiller store, formentlig stigende, krav til menneskeligheden og menneskeheden. Der er brug for andre svar, end de der har bragt os og samfundet hertil, hvor mennesker bliver syge og kloden lider. Det er svar, der fordrer etik, moral, personlig resiliens, stærke fællesskaber og forståelse for udfordringernes kompleksitet. At forhold sig aktivt og nytænkende til det, er det 21 århundredes innovation.

Bæredygtig innovation fra ’The Most Innovative Square Mile on the Planet’

Et af de steder i verden, hvor flest nye ideer og opfindelser i nyere tid er udgået fra, hvor mest innovation er foregået, ligger i Boston. Her har M.I.T., som en af klodens førende universiteter, sat sig en ny ambition under overskriften: ’Transformation of Education Globally’. 

Maglegårdsskolen er en af en håndfuld skoler rundt omkring på kloden, der bidrager til at udvikle dette i praksis. En tilgang til uddannelse og dannelse, der orienterer sig mod helheder og anvender nogle af de system-forståelsesmodeller, der er en del af en lang forskningstradition inden for ledelses- og organisationsforståelse. Målet for Maglegårdsskolen er at oversætte dette til praksis for børn.

Læs mere om det her: Introduction to Compassionate Systems Framework in Schools

Det handler om at dyrke evner til at kortlægge komplekse problemstillinger, opdage og undersøge. Om at forstå andres perspektiver og forstå, at der kan være (altid er) andre sandheder end ’min egen’. Forstå cirkulær kausalitet; årsagen før årsagen. Arbejde med fundamentale løsninger på problematikker i stedet for symptombehandling. Det er fint at fjerne plastik fra havet, men det er ikke løsningen. Der må tænkes over, hvordan vi undgår, at det havner der. Det kan være godt at gå lidt væk fra hinanden, hvis en konflikt blusser op mellem to piger i 1. klasse, men hvordan kan de to kammerater lære at håndtere og komme frem til mere langtidsholdbare, konstruktive løsninger for bedre handlemønstre?

Det drejer sig om at kere sig om egen og andres trivsel og udvikling, at bidrage til at forebygge lidelser og uhensigtsmæssigheder, hvad end det er på kloden eller i kammeratskabet, i klassen eller i kommunen. Det knytter sig til et begreb om compassion. Ikke blot i den vanlige (men utilstrækkelige) danske oversættelse og deraf afledte forståelse af medfølelse, men i forståelsen: mod, styrke, evne og visdom til at agere bæredygtigt. For sig selv og andre. 

Maglegårdsskolens rejse

Samarbejdet med M.I.T./J-wel, Center for Systems Awareness startede i maj 2016, med det der skulle blive til et treårigt prototype-forløb.

Tre 6.-klasser og deres lærere (70 elever, 10 lærere) fik sammen og hver for sig træning i nogle af mange forskellige tilgange og tankeværktøjer. Før sommerferien 2019 forlod eleverne skolen efter niende klasse, samtidig med, at arbejdet løftede sig fra prototypefasen til en forandringsproces, der involverer hele skolen, og som invitere til samarbejde med andre. For resultaterne man har set på Maglegårdsskolen er bemærkelsesværdige.

Det viste sig, at prototypeforløbets elever blev enormt dygtige til at analysere og reflektere i alle mulige sammenhænge. De blev også meget dygtige til at være i og danne stærke fællesskaber og de fik forståelse af og formåede i højere grad end andre tidligere årgange at agere som ’high performance teams’. De blev langt bedre til at arbejde sammen og finde på kreative og innovative løsninger. Data fra elev- og forældrebeskrivelser i trivsels- og tilfredshedsundersøgelser pegede på hidtil uset høj faglig, personlig og social trivsel og udvikling. Og karakterer i fag og prøver, hvor argumentation, analyse, ud-af-boksen-tænkning blev særligt værdsat, viste med stor tydelighed, at de elever kunne bringe noget helt særligt til bordet.

Maglegårdsskolens udviklingsproces handler nu om at tage erfaringer fra prototypeforløbet og gøre det til praksis på hele skolen (og ud af skolen, hvis nogen vil lege med?).

Omdrejningspunktet har været FN’s 17 verdensmål og anledning kan henføres til arbejdet med børnekonventionen og børns rettigheder i regi af Unicef Rettighedsskole.

Det får små og store udtryk og effekter i alle klasser, men også i resten af organisationen, på ledelsesmøder, i skolebestyrelsen, på medarbejdermøder og ved skranken på kontoret. 

Elevambassadører – peer-to-peer-læring

28. maj 2019 stod to grupper på tilsammen syv elever fra hhv. 7. og 8. årgang på en scene i Rådhushallen i Gentofte. Over for politikere, forældre og eksternt inviterede og interesserede, holdt de oplæg om, hvordan systemisk tænkning og en compassionbaseret og -motiveret indstilling, havde forandret dybden i deres syn på forskellige problematikker. 

Borgmester Hans Toft, Mette Böll (M.I.T.) og Steen Hildebrandt talte også. Og der var folk fra hele verden med via zoom-linket live streaming: Elever fra Indonesien og Indiana. Skolefolk fra Singapore, Schweitz, Sydafrika, Thailand, Tyskland og USA. Forskere der arbejder med neurobiologi, organisatorisk læring, bestyrelsesmedlemmer fra uddannelsesinstitutioner, Save the Children Jordan mv.

Eksemplerne eleverne brugte til at forklare sig om tankegangene var:

  1. ’A west african village in need of fish’. Hvilke underliggende strukturer, mentale modeller og artefakter ligger til grund for den måde problemfeltet har udviklet sig adfærdsdynamikker over tid og påvirket det hændelsesniveau vi kan observere: sult og mangel på fisk for lokale fiskere ud for Vestafrikas kyst. Og hvor skal vi sætte ind for at handle bæredygtigt og ægte hjælpsomt.
  2. Det andet eksempel handlede om affaldssortering på skolerne i Gentofte Kommune. Om hvordan forskellige udvalg af data, der gennem førbevidst meningstilskrivning leder til antagelser og konklusioner som former en norm-forståelse. Og hvordan kan den viden bruges til at handle.

Eleverne var i dialog med verden om emnerne og tilgangene. På engelsk. Al feedback fra alle i det rum, virkeligt og virtuelt, handlede om, at folk havde fået en fornyet tro på fremtiden ved elevernes eksempler på måder at tænke helhedsorienteret, positionsskiftende, perspektiverende. 

Compassionate Systems-elevambassadørgruppen, der i år pt. er på 9 elever fra 7.-9. er en arbejdsgruppe under Maglegårdsskolen Rettighedsråd (Unicef Rettighedsskole), hvor elever fra 2.-9. klasse er repræsenterede. Elevambassadørerne deltager i afvikling af workshops for andre elever på Maglegårdsskolen og eksterne interesserede. De har, sammen med tre lærere, holdt oplæg i Rødovre Kommune og skal snart facilitere workshop for udskolingslærere i Gentofte og deltage på Teach for Alls internationale konference 2019 (under overskriften: ’how can we prepare students to shape a changing world?’). Eleverne er repræsenterede i Advisory Board i Gentofte Kommune og spiller ind i forhold til bæredygtighedsdagsordener i kommunen og i Det Nationale Rettighedsråds arbejde i Unicef.

Systemiske-modeller-og-compassion-hvaffornoget?

Det er ikke så nemt at gøre konkret og ramme ind i en tekst. Eleverne arbejder med selvforstærkende og balancerende feedback loops, kvikfikseren, konklusionsstigen, 4-rolle-modellen, isbjerget og badekaret. Det er værktøjer til at tænke og reflektere, forstå og analysere. Navnene på dansk er blevet til sammen med eleverne. Man kan google sig til nogle af redskaberne under navne som Ladder of inference, stock-and-flow, shifting-the-burden, systems iceberg, 4 player model, connection circle, wheel of emotions. Det er også fokuseret aktiv lytning om at skabe hjerner i balance, om neurobiologi.  Det er kontemplative stunder, check ins på et væld af forskellige måder, for at komme til stede i rum og være parate til læring og til at drage omsorg for hinanden i fællesskaber. 

Compassionbegrebet står stærkt i udviklingsbilledet sammen med de systemiske modeller, der gør, at man kan tænke over og arbejde i dybden med at forstå og agere i forhold til komplekse problemer, i ens eget liv og i verden.

Compassion handler om mod og omsorgsfuld ukuelighed, bæredygtighed og visdom. Og om at turde trække vejret dybt, når man har travlt. Om at gå hensynsfuldt ind i et rum, hvor andre er i gang, være tilstede og lægge telefonen væk. Og om at agere med større omsorg for hinanden, og dermed nå længere, producere mere og blive mere effektive, bedre til at arbejde i teams.

Elever og voksne i en skole (og alle andre steder) kan alle have gavn af at lære noget om, hvordan man kan undgå at bringe sit eget biologiske system ud af fatning, fx undgå at bringe sin hjerne på overarbejde (tjek gerne bog og podcast ved samme navn, fra nogen andre samarbejdspartnere i forløbet: https://mindwork.dk/foredrag-og-boger/hjernen-pa-overarbejde). 

Arbejdet leder til en række spørgsmål, alle kan have gavn af at lære at stille sig selv:

Hvordan kan jeg være til gavn i denne situation? Hvordan kan jeg være til stede og undgå shift-tasking? Hvordan kan jeg lade tvivlen komme andre og mig selv til gode? Hvordan kan jeg tillade mig selv og andre at lave fejl? Hvornår har jeg sidst lyttet til andre, med ønsket om at forstå og ikke bare selv finde på noget at sige?

Og som en skole i udvikling: 

Hvordan kan vi arbejde med at skabe ’generative social fields’, eller på dansk: skabe de bedste rammer for trivsel og læring?

 

Links til videre læsning:

The Dawn of System Leadership (pdf)

https://www.systemsawareness.org/resources/#reports

https://jwel.mit.edu/sites/mit-jwel/files/assets/files/intro-compassionatesystemsframework-march-2019_0.pdf

Senest opdateret den

4. oktober 2019

af

pe

Læs også

30.01.18
Museet i den åbne skole
Læring fra partnerskabers udvikling af undervisningsforløb med anbefalinger til museer, skoler og kommuner
30.01.18
Børns og unges motionsvaner og skole-forenings-samarbejder i otte kommuner
En undersøgelse foretaget blandt mere end 4000 elever i oktober 2015 og 3000 elever i maj 2016 indikerer, at der på stadigt flere skoler arbejdes med...