Løgstrup Skole 2017 (Viborg)

  • skole-hjem-samarbejde

Løgstrup Skole 2017 (Viborg)

Det gode skolehjemsamarbejde - På Løgstrup Skole fokuserer man på at få skolehjemsamarbejdet til at blive vedkommende for den enkelte elev, så denne føler ejerskab for egen læringsproces. Eleverne er gjort til primære aktører ved skolehjemsamtalerne og i det daglige arbejde med læringsmål. Der er således opstået en bedre udnyttelse af de ressourcer, som er til stede når eleverne udvikler sig; Elev – forældre – skole! 

 

Hvad er det gode skolehjemsamarbejde? Hvordan får vi eleven til at spille en aktiv rolle i egen læring og progression? Hvordan får vi gjort forældrene til aktive medspillere i elevernes læring? Disse spørgsmål har skabt en motivation på Løgstrup skole til at gå på jagt efter nye veje og vinkler ind i skolehjemsamarbejdet.

På Løgstrup Skole har fokus været på at få skolehjemsamarbejdet til at blive vedkommende for den enkelte elev, så denne føler ejerskab for egen læringsproces. Eleverne er gjort til primære aktører ved skolehjemsamtalerne og i det daglige arbejde med læringsmål. Der er således opstået en bedre udnyttelse af de ressourcer, som er til stede når eleverne udvikler sig; Elev – forældre – skole! 

Ansvaret for et godt skolehjemsamarbejde lægger altid hos de voksne, men ved at inddrage barnet som aktiv formidler af egen læreproces, så oplever Løgstrup Skole, at forældrene motiveres og gør en indsats for at hjælpe barnet.

Motivation for udviklingsprojektet
Skolehjemsamarbejdet i skolen er et komplekst område, som både består af informationer vedr. hverdagen, praktiske beskeder, lektielæsning, samarbejde om barnets trivsel og faglige udvikling mm. Et komplekst område som kan være udfordrende som forældre at navigere i. På Løgstrup Skole oplever de forældre, som rigtigt gerne vil være deltagende, men at udfordringen kan være, at man som forælder er i tvivl om, hvad forældreopgaven er. Samarbejdet foregår ofte i voksenhøjde, og når ikke altid barnets hverdag.  

Elevens motivation for egen læring
Hvordan skal vi tænke for at få skabt et meningsgivende skolehjemsarbejde, hvor alle ressourcer er i spil, og samtidig sætter eleven i centrum?
Løgstrup Skoles erfaringer er, at når eleven ved, at både forældre og lærere er medspillere i læreprocessen, så øges elevens motivation for egen læring.

Et skolehjemsamarbejde med barnet som aktiv formidler
Et godt skolehjemarbejde består af 3 parter (eleven – forældrene – lærerne), som samarbejder omkring elevens sociale og faglige udvikling. Hver part spiller sin vigtige rolle i samarbejdet, og for at lykkedes, skal denne være veldefineret.

Elevens rolle:

·         Skal tage ejerskab for egen udvikling gennem motivation.

·         Skal være god til at lære – være bevidst om, hvad jeg skal lære. 

·         Skal være aktiv meddeler i hjemmet.

Forældrenes rolle:  

·         Skal samtale med deres om, hvad han har lært – ikke lavet. 

·         Skal være bevidste om, at de er vigtige medspillere og i den grad en ressource.

·         Skal byde ind med de ressourcer, som er til stede i familien.

Lærernes rolle:

·         Skal få barnet til at få øje på egen progression.

·         Skal støtte eleven til at være aktiv deltager.

·         Skal have fokus på læreproces frem for opgaveløsning. 

·         Skal guide forældrene tydeligt i forhold til forældreopgaven. 

Løgstrup Skoles udgangspunkt er, at det gode skolehjemsamarbejde går gennem og involverer barnet.

Barnet er den aktive del i skolehjemsamarbejdet, og fremlægger egen progression ud fra portfolioen ved selve skolehjemsamtalen. Barnet tager del i at få alle tre parter barn – skole – hjem til at udgøre et fælles samarbejde, hvor motivation og stolthed er overskriften.

Skolehjemsamtale med udgangspunkt i elevens personlige portfolio
Skolehjemsamtalerne var tidligere bundet af tradition – en tradition hvor der oftest var tale om en envejskommunikation, hvor forældre kom og fik leveret en årlig status på deres barns faglige standpunkt, gerne understøttet af diverse testresultater. 

Som udløber af udviklingsprojektet foregår skolehjemsamtalerne i dag markant anderledes. Forud for skolehjemsamtalerne har barnet arbejdet med en personlig elektronisk portfolio. Portfolioen, som er et power point dokument, indeholder både slides vedr. barnets trivsel, personlige-, sociale- og faglige status og udvikling. Denne danner forud for skolehjemsamtalen udgangspunkt for en elevsamtale mellem barn og lærer, hvor elevens tanker/vurderinger/læringsmål drøftes med et fremadrettet perspektiv. 

Til skolehjemsamtalen deltager både barnet og forældrene, og udgangspunktet for samtalen tages i barnets portfolio. Konkret fremlægger eleven sin portfolio eventuelt med støtte fra læreren. Eleven sætter selv ord på sin oplevelse af egen trivsel og sin læring. Hermed skabes der et rum for en fælles samtale, hvor både elevens, forældrenes og lærerens perspektiver udveksles og fremadrettede aftaler indgås. 

Forældrenes stolthed kommer til udtryk, og de bliver imponerede over deres barns kompetencer. Det gør, at en positiv spiral skabes, da forældre bliver motiverede til at støtte op barnets udvikling, og barnet ønsker at gøre egne forældre stolte – læring skabes!   

At skabe retning og sammenhæng for læring
I den daglige undervisning eksperimenteres der også med at gøre eleverne til aktive formidlere af læringsmål og evaluering i forhold til hjemmet.

Når et nyt forløb startes op, så starter man med en fælles snak på klassen om, hvilke læringsmål der er for et kommende forløb. Eleverne arbejder aktivt med at omformulere disse læringsmål til børnesprog, så de forstår læringsmålene og dermed selv er skarpe på, hvad de skal lære. Eleverne formulerer en mail deres forældre, hvor de skriver læringsmålene med egne ord. Flere elever oplever, at deres forældre responderer med tilkendegivelser om, at det ser spændende ud, at de gerne vil høre nærmere, gerne vil hjælpe osv.

I slutningen af forløbene arbejdes med skriftlige evalueringer og/eller evalueringsvideoer. Her evaluerer eleverne læringsmålene for forløbet ved at vise eksempler, forklare sammenhænge og begreber osv. Eleverne evaluerer desuden sig selv med ”kan – på vej – usikker”. Denne evaluering er fulgt af en begrundelse for deres vurdering af egen progression. Dette mailes til forældrene.

Se video - med udsagn fra elever, forældre, skoleleder og skolechef - herudover kommentarer direkte til DM i skoleudvikling: https://drive.google.com/file/d/0B61C6amE3h4YcXNZQ3NGZWZSX1U/view

Eksempel på portfolie
Eksempel på model

 

 

 

 

Senest opdateret den

23. juni 2017

af

Læs også

14.10.16
Skolen ved Sundet (København)
Ledelse, lærere, AKT-vejleder, UU-vejleder, inklusionspædagoger og sundhedsplejersker går sammen om et proaktivt arbejde for at med udsatte elever
13.10.16
Grauballe Skole (Silkeborg)
Samarbejde med frivillige fra Ældresagen - Grauballe skole aktiverer Ældresagen i et skolesamarbejde. På den måde kan udvalgte elever udvikle sig i...