Rosendalskolen (2) 2018 (Mariagerfjord)

  • naturfag

Rosendalskolen (2) 2018 (Mariagerfjord)

Naturfagsprojekter i samarbejde med det lokale erhvervsliv på Rosendalskolen:For at sikre elevernes oplevelse af relevans og for at styrke deres motivation for naturfagligt arbejde, har Rosendalskolen, i samarbejde med den kommunale erhvervsplaymaker, lavet en struktur på arbejdet med de fællesfaglige naturfagsprojekter som sikrer at eleverne, under hvert projekt kommer i kontakt med det lokale erhvervsliv. Dette sker i form af firmabesøg eller skolebesøg.

Siden 2014 har der været et øget fokus på at lave et tættere samarbejde mellem skole og samfund. Skolen skal ud i samfundet og samfundet skal ind i skolen. Sideløbende med denne målsætning har vi fra både lokal og national side oplevet et ønske om at højne fokusset på naturfagene. Dette har udmøntet sig i den nye fællesfaglige naturfagsprøve, og på Rosendalskolen har vi kædet disse to elementer sammen. Vi laver fællesfaglige naturfagsprojekter, som eleverne afspejler i deres omkringliggende samfund.

Vi vil gerne lave et naturfagsprojekt og en struktur til dette, hvor eleverne oplever, hvor meget af det de arbejder med i naturfagene, faktisk bliver brugt i deres nærmiljø og samfund. Vi vil dette, fordi vi tror på, at det giver eleverne motivation til arbejdet og giver dem en større forståelse for relevansen og mulighederne indenfor naturfagene. De skal opleve, at der er en årsag til, at naturfag er værd at interessere sig for. Det har rent faktisk en betydning i samfundet.

I naturfagene arbejder vi med 4 kompetencer – kommunikation, modellering, undersøgelse og perspektivering – og det er i arbejdet med perspektiveringskompetencen, at vi har valgt at inddrage tankerne omkring åben skole.

I arbejdet perspektivering er det et mål, at eleverne kommer til at kunne ”sammenligne det, de har hørt om eller undersøgt på skolen, med noget som findes et andet sted under anderledes vilkår”[1] ,og dette arbejder vi med gennem skole- og virksomhedsbesøg. Vi besøger eksempelvis Hydrogen Valley, når vi arbejde med bæredygtig energiforsyning. Vi har besøgt Hobro Sygehus, når vi arbejder med stråling, og vi har besøgt det lokale rensningsanlæg og fjernevarmeanlæg, når vi arbejder med stofudledning. Dernæst har vi også i samarbejde med Hydrogen Valley i Hobro udviklet et undervisningsmateriale, som bliver omtalt i linket nedenfor.

http://hydrogenvalley.dk/lokalt-samarbejde-udvikler-undervisningsmateriale/

Turene ud af huset lægger vi i starten af ugen, fordi vi oplever, at det sætter gang i undren ved eleverne, og når så teorien bag ved bliver gennemgået i løbet af ugen, kan de binde det hele sammen og forstå nogle sammenhænge. Det giver motivation til at arbejde med et tema.

Rosendakolen har valgt at få erhvervsplaymaker Peter Bertelsen i Mariagerfjord til at komme med en udtalelse om dette projekt, da han har været meget tæt knyttet til det og været med til at bane vejen for en del af virksomhedsbesøgene. Dette samarbejde giver også en vis tyngde til arbejdet med den åbne skole, så en udtalelse fra ham er med til at underbygge vores tanker om dette arbejde.

Peter:”
Som erhvervsplaymaker i Mariagerfjord, ser jeg det øgede fokus på åben skole,  altså samarbejdet  mellem lokale skoler og det lokale erhvervsliv, som en løftestang for udvikling af kvalitative praksisnære undervisningsforløb.  Disse undervisningsforløb kan med stor sandsynlighed få eleverne til at engagere sig dybere og blive mere  motiveret , da de får emnerne tæt ind på livet i form af virksomhedsbesøg, ekspertbistand fra virksomheden og de nyeste input. Der ligger enorme ressourcer gemt i disse samarbejder, både i form af den enkelte virksomheds viden og kompetencer, men ofte giver et samarbejde også adgang til brancheforeninger og andre vidensbanker.

Eleverne oplever at de lokale virksomheder kommer med ind i klasseværelsener og eleverne kommer  også ud  i virksomhederne. Dette giver de unge mennesker en bedre forståelse af de lokale virksomheder, og er måske på sigt med til influere på deres valg af ungdomsuddannelse, hvilket kan være med til at understøtte elevernes arbejde med deres eget karrierelæringsperspektiv.”

Et forløb ser ofte således ud:

Uge 39

Eleverne skal i denne uge være færdige med

  • Gruppedannelse
  • Udkast til problemformulering og arbejdsspørgsmål

Derudover begynder eleverne på deres informationssøgning og nogle gange på materialelister til modeller/undersøgelser, så de er sikre på at have det materiale, som er nødvendigt i uge 40. I undervisningen har vi den grundlæggende teori.

Uge 40 – naturfagsugen.

  • Mandag
    • Perspektiveringskompetencen (ud af huset)
      • Besøg ved Mariagerfjord rensningsanlægget og AN-energi Aalestrup.
      • Årgangen besøger de to steder på skift, så turene kan afvikles på en dag.
        • Kan de cykle, så gør vi det. Er afstanden for stor, bruger vi skolebusserne, da de tit er billige at leje.
  • Tirsdag
    • Kommunikationskompetencen
      • Research – der læses ekstra materiale som eleverne selv eller med hjælp har fundet.
      • Fagtimer – der arbejdes med teori og materiale fra fagbøgerne, styret af faglærerne.
      • Opstart af synopsis  
  • Onsdag
    • Modelleringskompetencen
      • Der skal findes eller konstrueres modeller, der kan besvare et eller flere af de stillede arbejdsspørgsmål. Der skal begrundes valg af model i synopsis eller mundtligt ved fremlæggelsen.
      • Der arbejdes videre på synopsis, hvor modeller også kan inddrages. Modeller der bruges i fremlæggelsen skal beskrives, og der kan beskrives valget af disse. Hvad gør en god model?
  • Torsdag
    • Undersøgelseskompetencen
      • Der skal findes og udføres undersøgelser, der kan besvare et eller flere af de stillede arbejdsspørgsmål. Der skal opstilles hypoteser og variabler til hver undersøgelse og hypoteserne skal evalueres. Det skal stå enten i synopsis eller være en del af den mundtlige fremlæggelse.
      • Der arbejdes videre på synopsis, hvor andre undersøgelser (fx som sammenligninger) også inddrages, og der kan henvises til hvorledes en undersøgelse i form af et forsøg besvarer andre arbejdsspørgsmål.
  • Fredag
    • Kronen på værket
      • Formiddagen bruges på at samle trådene
        • Sikrer at alle kompetencer er i spil i synopsis og fremlæggelse.
          • I perspektiveringen inddrages vores tur ud af huset eller besøg udefra.
          • Er der opstået nye spændende arbejdsspørgsmål,  som vi ikke kan nå at svare på nu, men som kunne inddrages i eksamensprojektet ?
        • Øves en kort præsentation - max 10 min - hvor eleverne forklarer deres problemstilling, arbejdsspørgsmål og hvorledes disse er besvaret med de 4 kompetencer.
      • Eftermiddag - Fremlæggelse i 4-5 lektion.
        • Klasserne slås sammen to og to og udvalgte projekter fremlægges. Projekterne udvælges efter forskellighed ikke kvalitet i besvarelse.
        • Alle modeller og hjemmelavede produkter sættes på palletårnet og gemmes til eksamen.

I skal vælges vores udviklingsforløb, fordi vi har været innovative, får det omkringliggende samfund til at blive en del af vores skole og omvendt. Det vil sige, at vi opfylder den fantastiske del i den nye skolereform, som hedder Åben skole. Undervisningen bliver nærværende og aktuel. Dernæst tror vi, at vi på denne måde kan hjælpe elever til at tage dette rette uddannelsesvalg, da de her får syn for sagen i forhold til, hvad er det undervisningen i naturfag kan/skal bruges til.

 

 

 

 

 

Senest opdateret den

27. september 2018

af

kgf

Læs også

04.11.16
Publikumsprisen går til 10 skoler i Odense (2016)
DM i skoleudvikling indeholder også en publikumspris. Publikumsprisen går til det deltagerforløb, der har skabt mest opmærksomhed på de sociale...
30.01.18
Læring i virkeligheden
Praksisnære undervisningsnetværk til styrkelse af folkeskoleelevers interesse for klima og naturfag