Stubæk Skole 2018 (Aabenraa)

  • fysiske rammer

Stubæk Skole 2018 (Aabenraa)

Trivsel og læring i centrum - Efter at Stubæk Skole igennem længere tid har arbejdet med ugeskemarevolution, har skolen savnet et lokale der rummer denne arbejdsform med flere forskellige arbejdsstile på én gang. Ved at bryde med den traditionelle indretning i et klasselokale, har Stubæk Skole selv skabt en indretning med forskellige arbejdszoner.

Overvejselse vedr. helt ny klasseindretning
I løbet af foråret 2017 talte skolen om, at de godt kunne tænke sig at prøve at have en 1. klasse sammen. Ret hurtigt blev alle enige om at samle nogle af de fælles erfaringer og bruge disse til at skabe noget nyt. I samarbejde med skoleleder Lone Thaysen og serviceleder Frank Jensen gennemarbejdede Stubæk Skole mange forskellige modeller for klasseindretningen, hvad er muligt rent pladsmæssigt, økonomisk, i forhold til skolens plan for hvordan undervisningen skal foregå osv.

Vi nåede frem til, at vi gerne ville have lokalet delt op i en slags zoner, hver zone skulle repræsentere et sted, hvor en bestemt aktivitet skulle finde sted. Nogle zoner ville kunne bruges til flere aktiviteter. Det er fortsat ambitionen, at eleverne opnår det højest mulige faglige niveau. Vi er i forventning til, at også elever med faglige udfordringer vil profitere af denne undervisningsform.

Pædagogiske overvejelser
I en tid hvor folkeskolen oplever et stigende antal elever med særlige behov, er det ofte nødvendigt at tage nye eller andre værktøjer i brug. Værktøjer som kan noget andet, værktøjer der kan vise nye veje mod målet. Undervisningsdifferentiering.

Vi lærer alle på forskellige måder og allerbedst i nærmeste læringszone. Dette vil vi naturligvis gerne tilgodese og med udgangspunkt i. Undervisningsdifferentiering handler om inklusion. Alle eleverne skal have en meningsfuld plads i skolens fællesskab, hvor fagligheden, det personlige og det sociale udvikles.

Ugeskemarevolution
Stubæk Skole har i flere år arbejdet med “Ugeskemarevolution” og været positive over for den måde ugeskemaet giver eleven muligheder for at vælge forskellige “veje” gennem undervisningen.
Ugeskemaets muligheder for differentiering har samtidig været et godt værktøj til at afstemme forventninger til elevernes arbejde og læring.  Undervejs har skolen tilpasset ugeskemamodellen til deres behov og undervisningen.

For at undervisningsdifferentiere skal eleverne sættes til at arbejde med noget forskelligt, og der skal ske en variation i arbejdsformerne (Lene Theill og Karina Winther)

I arbejdet med at inkludere børn med særlige behov, har Stubæk skole tidligere oplevet, at disse børn ofte har brug for struktur, alsidighed og overblik. Vi oplever i høj grad at ugeskemaet i samarbejde med en visuel og tydelig dagsorden, giver eleverne dette.  Når elever oplever, at en opgave ligger indenfor nærmeste læringszone, er meningsfuld og giver succes, kan en højere grad af inklusion opnås. 

Indretning af klasseværelset
Klasselokalet er størrelsesmæssig helt gennemsnitligt. Skolen startede med at fjerne alle traditionelle skolemøbler, så klassen blev åbnet helt op. Alle var blev enige om, at det var vigtigt, at have et sted, hvor man kunne mødes og hvor børnene havde deres faste plads. Efter gennemgang af planen for timen finder børnene ud til en arbejdsplads. Hvis de skal arbejde fælles skal de sidde ved et af bordene, hvis de skal arbejde med ugeskema skal de finde ud til den zone, som passer til deres aktivitet. Ex. Ipads, som har faste pladser ved døren, læsning, som er i de gule stole, skrivning ved et af bordene, spille som kan være på et gulvtæppe eller et bord osv.


Når timen starter skal børnene finde deres plads på bænken oven på deres kasse, de tager en lille bog frem. Bogens sidder de med, indtil alle er klar og undervisningen starter. Læreren sidder på stolen blandt børnene og skriver timens dagsorden på en mindre tavle.

Miljø og trivsel i den gode skole
Hvis alle børn skal trives i en klasse er det vigtigt, at de føler, at de bliver accepteret som de er, det betyder ikke, at man kan gøre, hvad man vil.  I et miljø hvor mange forskellige personer skal fungere sammen, er der nogle regler, som alle er nød til at overholde, for at fællesskabet kan fungere.

Dette opnår vi i vores lokale ved at have meget tydelige rutiner og arbejdsgange. Eleven skal kende næste skridt, det skaber tryghed!

Det er vigtigt at klasselokalet er en rolig læringszone, hvor alle taler med hviskestemmer i zonerne, hvor man respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. Det er vigtigt at respekt ikke altid er det samme som accept - dvs. hvis en elev f.eks. gentagne gange er højtråbende, mens der bliver spillet, vil spillet blive afbrudt og eleven henvist til en anden aktivitet.

Vi ved, at børn ind imellem bliver uvenner, det hænder også at de kommer op at slås, det er ikke unaturligt, men vi forventer af børn i første klasse, at de godt ved, hvordan man bør opfører sig over for hinanden.

Dvs. man taler pænt til hinanden, man slår/sparker ikke, man er ikke bedste venner med alle, men man opfører sig ordentligt over for alle. Hvis børn skal fungere og have en god skoledag, så er de afhængige af deres forældre. Hvis forældrene bakker deres børn op, taler positivt om de andre børn, deres forældre og skolens lærere, så får børnene en mere positiv indstilling til skolen og lærer mere.

Forskellige børn kræver forskellige muligheder for indlæring. Derfor skal en undervisning og et lokale kunne rumme flere forskellige læringsstile på samme tid.

Senest opdateret den

28. maj 2018

af

kgf

Læs også

11.10.16
Eltang Skole og Børnehave (Kolding)
Bæredygtighed, Innovation og Design (BID) - På Eltang Skole og Børnehave har de med bæredygtighed som tema sat viden, kompetencer og færdigheder i...
Skole Herningvej
11.09.17
Herningvej Skole 2017 (Aalborg)
På Herningvej Skole vokser ny forældrerolle i takt med elevernes længere og mere varierede skoledag. Jo mere varieret og spændende undervisning, jo...