Bavnehøj Skole 2017 (Aarhus)

  • bavnehøjskole

Bavnehøj Skole 2017 (Aarhus)

På Bavnehøj Skole skaber arkitektur, indretning og pædagogik i samspil fantastiske rammer for involverende og engagerende læringsmiljøer. Rammer, som giver mulighed for, at eleverne kan arbejde projektorienteret, kritisk undersøgende og analyserende, og hvor der er plads til, at eleven, enten enkeltvis eller sammen med andre, eksperimenterer med de artefakter, der tilhører faget eller faggruppen.

Varierede undervisnings- og læringsfora
Bavnehøj Skoles udskolingsområde er indrettet med mange forskellige tilbud om varierede undervisnings- og læringsfora. Disse mange tilbud er udarbejdet på grundlag af den pædagogiske tradition i Danmark, der i et hermeneutisk, humanistisk kritisk-konstruktivt perspektiv lægger vægt på at betragte eleven som et aktivt, lærende menneske, hvor elevens arbejde, erfaring og læring står i centrum. Lærere er den professionelle, den fagligt, pædagogisk og didaktisk vidende person, der ud fra denne viden tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at eleven kan lære mest muligt på forskellige måder. 

Teoretisk baserer Bavnehøj Skolen sig på følgende forståelser:
Dannelsestænkning: hermeneutisk ”..den enkelte danner sig, når vedkommende kommer i forbindelse med ”det almenmenneskelige”, 

I Folkeskolen kan man med god vilje forstå ”det almenmenneskelige” som det udsnit af viden, kundskaber og færdigheder, som et flertal i folketinget har defineret i Folkeskoleloven, specificeret i de mål, der gives for elevens faglige, demokratiske og sociale udvikling og dannelse. Og det er den opgave, vi som folkeskole har i fht. eleverne. 

Dialektisk kundskabssyn: ”Det dialektiske kundskabssyn kan beskrives i termer om pendulfart i den forstand, at læring indebærer en konstant bevægelse mellem det subjektive og det objektive. Det indre og det ydre, den personlige tolkning og det færdige resultat. Kundskab og læring tager da udgangspunkt i det erfarede, egen identitet og konteksten. Dette er dannelsestankens alfa. Et andet moment er distanceringen fra det kendte, det at gå ud over sig selv og sine egne tolkningsrammer, sin egen horisont, hverdag og livsverden. Distanceringen er også et generelt og nødvendigt vilkår for dannende kundskab. Det er dannelses omega” 

Dewey: står bag begrebet: ”learning by doing”: ”For Dewey er god læring pr. definition erfaringslæring i den forstand, at den er knyttet til den enkeltes handling, træning og eksperimenteren i forhold til omgivelserne. God læring har desuden præg af at være en skabende proces, som indebærer glæde for den, som lærer

Undervisningen skal give den enkelte elev anledning til selvudfoldelse og skabende virksomhed. Læreprocessen må være præget af initiativ, aktivitet, problemløsning, eksperimentering, virkelighedsnærhed, mening og ansvar. Det er elevens aktivitet, der er i fokus, ikke lærerens.

Et lærings- og praksisfællesskab
På Bavnehøj ser man skolen som et lærings- og praksisfællesskab, hvor undervisning tilrettelægges efter elevens nærmeste zone for udvikling, baseret på Lev Vygotskys teori om ”Zonen for nærmeste udvikling” ”Læring er kun god, hvis den skrider frem foran udviklingen. Så vækker og kalder den til live et helt sæt af funktioner, som er på modningsstadiet, som ligger i zonen for nærmeste udvikling. Mulighederne for læring tilrettelægges i situerede fællesskaber, hvor også medlæring fra andre elever indtænkes som del af det pædagogiske rum. 

Udskolingsområdet
Det er på ovenstående pædagogisk-teoretiske fundament, at Bavnehøj Skole har indrettet udskolingsområdet med funktionsopdelte undervisningslokaler. Rammerne giver mulighed for, at eleverne kan arbejde projektorienteret, hvor det udvalgte område kritisk undersøges og analyseres, og hvor der er plads til, at eleven, enten enkeltvis eller sammen, eksperimenterer med de artefakter, der tilhører faget/faggruppen, og hvor der også gives gode rammer til teoretisk fordybelse, diskussion/samtale og samarbejde med andre elever i større eller mindre grupper/klasser. Formålet er at gøre undervisningen virkelighedsnær og relevant. Diskussionerne er der, hvor eleverne afprøver sig selv og den nye læring sammen med andre elever og/eller med læreren, og herigennem sker den faglige, demokratiske og sociale dannelse i et åbent og lærende fællesskab.

Inspirerer eleverne til at være aktive i læringen
Lokalets indretning med artefakter og inspiration til aktiviteter skal inspirere eleverne til at være aktive i læringen. Værkstedspræget skal give eleverne lyst til at eksperimentere med faget i et naturvidenskabeligt perspektiv, hvor hypoteser/problemformuleringer udarbejdes ud fra den nysgerrighed, der vækkes og pirres af faggruppens artefakter i rummet. Rummenes indretning skal inspirere til, at hypoteserne kan undersøges på forskellige måder, og de forskellige rum lægger op til, at undersøgelserne kan foregå på forskellige måder: Gennem aktiviteter (fysiske og praktiske), gennem fordybelse, gennem afprøvning, både i et mimesis-perspektiv (lytte og samtaleøvelser) og i et eksperimenterende perspektiv. Herigennem undersøges forholdet mellem teori og praksis – i den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen, at læringen bygges på elevernes forforståelse, sådan at læreren derigennem kan tilrettelægge undervisningsdifferentieringen i klasse- og holdformation, alt efter, hvad der passer til emnet og til elevernes forudsætninger og læringspræferencer.

Rum og indretning skal inspirere​
Rum og indretning skal inspirere, understøtte og udvikle elevernes læring og lyst til at eksperimentere. Rum og indretning skal facilitere og inspirere til, at eleverne gennem eksperimenter inden for fagområdets elementer og med anvendelse af fagområdets arbejdsformer tilegner sig læring gennem individuel, kollektiv og kollaborativ aktivitet.

Rummene understøtter både den individuelle, den kollektive og den kollaborativ aktivitet
Den ændring, der skabes gennem det, at eleverne skal bevæge sig ind i fagligt kodede rum som beskrevet ovenfor, i fht. den traditionelle klasseundervisning, hvor eleverne ”ejer” klasserummet, fordi de er der det meste af tiden. Ved denne ændring forventer vi, at eleverne vil opleve øget faglig interesse og dermed større fagligt udbytte. Da rummene også understøtter både den individuelle, den kollektiv og den kollaborativ aktivitet, der understøtter læringen, forventer vi også større aktivitet i undervisningen. Disse aktiviteter kan foregå inden for klasserummet eller i specielle zoner, der understøtter dele af disse aktiviteter, og

Pædagogik, didaktik og rum styrker dannelsen
Gennem pædagogikken, didaktikken og rummenes indretning og funktionsopdeling ønsker vi at styrke dannelsen af aktive, dygtige, handlingsduelige og demokratiske dannede elever, der er godt klædt på til fremtiden efter deres skoletid på Bavnehøj Skole

Rum skabt i samarbejde med arkitekter
På Bavnehøj Skole har de siden fusionen i 2013 arbejdet på en pædagogisk proces på hele skolen, som har resulteret i, at de nu har fået bygget – og har indrettet – funktionsopdelte undervisningslokaler i udskolingen. Det er de en af de ganske få skoler i Danmark, der har, og derfor har de haft et tæt samarbejde med SMAK-arkitekterne omkring indretning af lokalerne, så de passer til – og understøtter – den pædagogik og didaktik, som skolen har talt sig frem til siden 2013. Bavnehøj Skole er således nytænkende i forhold til pædagogik og undervisning i udskolingen, og de kan allerede mærke på interessen fra andre skoler, at de er nysgerrige på procesen og den måde, skolen arbejder på.

Rum til faglig fordybelse og faglig udvikling
Herudover arbejder de på Bavnehøj Skole også mere på tværs af klasser og årgange, sådan at der gennem fleksibel holddannelse gives alle elever mulighed for at arbejde sammen med elever, der fagligt og socialt ligner hinanden, uanset om man går i klasse sammen. Skolen ønsker at styrke elevernes læring og udvikling ved, gennem øget brug af holddannelse på årgange og på tværs af årgange for herigennem at skabe rum til faglig fordybelse/faglig udvikling og faglige udfordringer for alle uanset fagligt niveau. Desuden er der god evidens for, at elev-elevlæring supplerer lærerens undervisning rigtigt godt. Gennem kreative læringsformer og styrkede elevrelationer kan vi skabe øget variation i undervisningen, styrke læringen og styrke de positive læringsmiljøer i klasserne ved at øge elevinddragelsen i planlægning og evaluering af undervisningen. Gennem Inddragelse af projektarbejdsformen på alle klassetrin tilpasset elevernes modenhedsniveau sikrer vi, at alle elever kan arbejde med projektarbejdsformen, som er grundlæggede i hele uddannelsessystemet.

Rum til trivsel, alsidig udvikling og gennerelt sammenhold
På det sociale område styrkes elevernes trivsel, alsidig udvikling og det gennerelle sammenhold mellem skolens elever, sådan at eleverne oplever tryghed ved andre end deres egen klasse. Desuden styrkes elevernes motivation gennem den øgede elevinddragelse, jf. beskrivelse ovenfor. Det gør vi i 6 uger, hvor det ordinære skema sættes ud af kraft og erstattes med fleksibel holddeling som beskrevet ovenfor, men arbejdsformen vil også blive brugt i det daglige samarbejde på årgangene. I udskolingen holder vi herudover fast i fredagen som fagdag, hvor vi også vil lave fleksible hold i klasser, på tværs af klasser og på tværs af årgange, alt efter, hvilket fagligt område vi arbejder med, og hvad vi vurderer, der vil give de bedste betingelser for, at eleverne lærer mest muligt.

Opsamling
På Bavnehøj Skole har de siden vores fusion i 2013 arbejdet på en pædagogisk proces på hele skolen, som har resulteret i, at de nu har fået bygget – og har indrettet – funktionsopdelte undervisningslokaler i udskolingen. Det er de en af de ganske få skoler i Danmark, der har, og derfor har skolen haft et tæt samarbejde med SMAK-arkitekterne omkring indretning af lokalerne, så de passer til – og understøtter – den pædagogik og didaktik, som skolen har talt os frem til siden 2013. Arkitekturen er besluttet af lærerne ud fra ønsket om at lave den form for undervisning, som er beskrevet ovenfor, nu hvor lokalerne står, bygget færdige efter disse planer.

Bavnehøj Skole er således nytænkende i forhold til samspillet mellem arkitektur og indretning efter den pædagogik/didaktik, skolen ønsker at arbejde med i udskolingen, og de kan allerede mærke på interessen fra andre skoler, at disse er nysgerrige på procesen og den måde, Bavnehøj Skole arbejder på. Skolen har beskrevet dette i et skriv, der tænkes brugt som inspiration til andre skoler i Aarhus Kommune, der er i gang med – eller skal til at indrette udskolingsområder. Desuden udarbejder Bavnehøj Skole en folder med information til alle, der kunne have interesse heri. De arbejder også med at udbrede kendskabet til udskolingen gennem Folkeskolen, sådan at andre kan blive inspireret af hele – eller dele af projektet, alt efter, hvad der passer til den enkelte skole. 

 

 

 

Senest opdateret den

15. september 2017

af

kgf

Læs også

luftfoto
14.10.16
Buskelundskolen (Silkeborg)
På Buskelundskolen har alle elever en E-portfolio. Portfolien er udviklet i samarbejde med dagsinstitutionen, dagplejere og vuggestue, der ligeledes...
14.10.16
Hornbæk Skole (Helsingør)
Boost-innovativ skole - Hornbæk Skole udvikler elevernes innovative kompetencer samtidig med, at de bliver så dygtige, de kan, så de er rustet til...